Ohabolana 6
1 O anake, ie nampipok’ antoke am’ondatio, lehe nañoho-pitàñe hitsoake ty ambahiny,
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
2 ie finandri’ ty entan-tsoñi’o, vinandibandi’ ty fireham-bava’o,
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 Ano zao, ty anake toke: Mivotsora, ie fa nihotrak’ am-pità’ ondatio: akia, mireha ama’e, imaneo halaly indatiy!
gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
4 Ampifoneño roro o maso’oo, tsy hidrodreke o vohomaso’oo.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
5 Mibolitira hoe hirañe an-tañañe, naho hoe kibo am-pitàm-pikehe.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Akia mb’ami’ty vitike, ry tembo, haraharao o sata’eo vaho mahihira!
Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 Ie tsy amam-pifehe, tsy amam-pisary, tsy amam-pandily,
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 fe kotepè’e ami’ty asara ty hane’e, vaho atonto’e am-pitatahañe o lintse’eo.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 Pak’ ombia irehe te mbe hitozoke, ty mpitsorotake tia? Ombia t’ie hitroatse amy firoroa’o?
Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
10 Mikonkòñe kedeke, miroro tsi-ampe, mifehefare hitofa’o heike:
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 le hiambotraha’ ty hararahañe hoe malaso, vaho ty hapoiañe hoe lahifihaty.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 Ty lahi-tembo naho i lahiaga: i mpañariok’ am-bava vìlañey,
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 ami’ty maso mipie, an-tomboke mitsao tane, an-drambo-taña manondrotondro,
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 ie am-pikitrohan-draty an-tro’e nainai’e, ro mbore mikilily, mitolom-pamitse fifalaiñañe;
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 Aa le, hiambotraha’ ty hankàñe ami’ty manao zao le ho demoke tsy lefe jangañeñe.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
16 Eneñe ty raha heje’ Iehovà, Eka, fito ro tiva ama’e:
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 ty fihaino mievoñevoñe, ty fameleke mandañitse, ty fitàñe mampiori-dio-maly,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 ty troke mikitro-karatiañe, ty fandia mifajifajy mb’an-katsivokarañe,
et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 ty mpitalily vilañe, mikofòke lañitse, naho ty mampiboele fifankalaiñañe an-drolongo’e.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 O anake, ambeno ty lilin-drae’o, vaho ko apo’o ty fañòhan-drene’o.
Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 Ifeheo an-tro’o ao nainai’e; rohizo am-bozo’o eo.
bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 Hiaoloa’e te mijelanjelañe, ie màndre, hambena’e; tsekake le ivesovesoa’e.
paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
23 Toe failo o lilio, naho hazavàñe t’i Hake, vaho lalan-kaveloñe o endake fanoroañeo.
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 Hikalañe azo tsy homb’ amy tsimirirañey, ami’ty lela-malama’ i karapiloy.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 Ko irie’o an-troke ty hamontramontra’e, asoao tsy ho tsepahe’ ty vohomaso’e.
Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 Vonga-mofo ty tamben-tsimirirañe, fa naho vali’ ondaty, le i fiaiñe sarotsey ty itsindroha’e.
Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Naho otroñe’ ondaty añ’araña’e ao ty afo, tsy hirehetse hao ty saro’e?
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Mete lia’ondaty hao ty vae mirekake, tsy hahamae’ o fandia’eo?
Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 Izay ty fifandian-tihy ami’ty vali’ ondaty: tsy mete tsy liloveñe ty mitsapa aze.
Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 Tsy injè’ ondatio ty mpampikametse te mikizo hampahaeneñe ty fiai’e saliko,
Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
31 fa ndra ie, naho tsepake, ro hañavake im-pito, fonga hondroha’e ze vara añ’akiba’e ao.
Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 Akore ty hagegea’ ty mañarapilo an-drakemba: fa sata’ ty handrotsa-batañe.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
33 Vono-troboke naho hasalarañe ty ho zoe’e, vaho tsy ho faopaoheñe ka i inje’ey.
han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 Mampiforoforo ondaty ty famarahiañe, tsy hapo’e amy andro hamalea’e fatey.
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
35 Tsy handrambesa’e ondroke, tsy mahatèke aze t’ie ampitoboroñan-dravoravo.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
