Ohabolana 6
1 O anake, ie nampipok’ antoke am’ondatio, lehe nañoho-pitàñe hitsoake ty ambahiny,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 ie finandri’ ty entan-tsoñi’o, vinandibandi’ ty fireham-bava’o,
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 Ano zao, ty anake toke: Mivotsora, ie fa nihotrak’ am-pità’ ondatio: akia, mireha ama’e, imaneo halaly indatiy!
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 Ampifoneño roro o maso’oo, tsy hidrodreke o vohomaso’oo.
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Mibolitira hoe hirañe an-tañañe, naho hoe kibo am-pitàm-pikehe.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Akia mb’ami’ty vitike, ry tembo, haraharao o sata’eo vaho mahihira!
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 Ie tsy amam-pifehe, tsy amam-pisary, tsy amam-pandily,
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 fe kotepè’e ami’ty asara ty hane’e, vaho atonto’e am-pitatahañe o lintse’eo.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Pak’ ombia irehe te mbe hitozoke, ty mpitsorotake tia? Ombia t’ie hitroatse amy firoroa’o?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 Mikonkòñe kedeke, miroro tsi-ampe, mifehefare hitofa’o heike:
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 le hiambotraha’ ty hararahañe hoe malaso, vaho ty hapoiañe hoe lahifihaty.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 Ty lahi-tembo naho i lahiaga: i mpañariok’ am-bava vìlañey,
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 ami’ty maso mipie, an-tomboke mitsao tane, an-drambo-taña manondrotondro,
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 ie am-pikitrohan-draty an-tro’e nainai’e, ro mbore mikilily, mitolom-pamitse fifalaiñañe;
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 Aa le, hiambotraha’ ty hankàñe ami’ty manao zao le ho demoke tsy lefe jangañeñe.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 Eneñe ty raha heje’ Iehovà, Eka, fito ro tiva ama’e:
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 ty fihaino mievoñevoñe, ty fameleke mandañitse, ty fitàñe mampiori-dio-maly,
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 ty troke mikitro-karatiañe, ty fandia mifajifajy mb’an-katsivokarañe,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 ty mpitalily vilañe, mikofòke lañitse, naho ty mampiboele fifankalaiñañe an-drolongo’e.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 O anake, ambeno ty lilin-drae’o, vaho ko apo’o ty fañòhan-drene’o.
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Ifeheo an-tro’o ao nainai’e; rohizo am-bozo’o eo.
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 Hiaoloa’e te mijelanjelañe, ie màndre, hambena’e; tsekake le ivesovesoa’e.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 Toe failo o lilio, naho hazavàñe t’i Hake, vaho lalan-kaveloñe o endake fanoroañeo.
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 Hikalañe azo tsy homb’ amy tsimirirañey, ami’ty lela-malama’ i karapiloy.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Ko irie’o an-troke ty hamontramontra’e, asoao tsy ho tsepahe’ ty vohomaso’e.
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 Vonga-mofo ty tamben-tsimirirañe, fa naho vali’ ondaty, le i fiaiñe sarotsey ty itsindroha’e.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Naho otroñe’ ondaty añ’araña’e ao ty afo, tsy hirehetse hao ty saro’e?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Mete lia’ondaty hao ty vae mirekake, tsy hahamae’ o fandia’eo?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 Izay ty fifandian-tihy ami’ty vali’ ondaty: tsy mete tsy liloveñe ty mitsapa aze.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 Tsy injè’ ondatio ty mpampikametse te mikizo hampahaeneñe ty fiai’e saliko,
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 fa ndra ie, naho tsepake, ro hañavake im-pito, fonga hondroha’e ze vara añ’akiba’e ao.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 Akore ty hagegea’ ty mañarapilo an-drakemba: fa sata’ ty handrotsa-batañe.
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 Vono-troboke naho hasalarañe ty ho zoe’e, vaho tsy ho faopaoheñe ka i inje’ey.
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 Mampiforoforo ondaty ty famarahiañe, tsy hapo’e amy andro hamalea’e fatey.
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 Tsy handrambesa’e ondroke, tsy mahatèke aze t’ie ampitoboroñan-dravoravo.
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
