< Ohabolana 5 >
1 O anake, tsendreño ty hihiko; atokilaño mb’am-pahilalako ty sofi’o,
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 hifejaña’o ty filie-batañe, naho hañaja hilala o soñi’oo.
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
3 Mitsopa-tantele ty soñin-tsimirirañe, vaho malama te amo solikeo ty vava’e;
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 f’ie mafaitse te amo vahon-tsoiñeo am-para’e, masioñe hoe fibara sambe-lela’e.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
5 Mizotso mb’am-pikoromaham-beo o tombo’eo, mitalifitse mb’an-tsikeokeok’ ao ty lia’e. (Sheol )
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol )
6 Tsy haraharae’e i lalan-kaveloñey; mihelahela o lala’eo, fe amoea’e.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Aa le mitsanoña ahy henaneo ry anake, vaho ko mivike amo entam-bavakoo.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Ahankaño lavits’ aze ty lala’o, vaho ko itotofa’o ty sariran-akiba’e;
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 tsy mone hatolo’o ami’ty ila’e ty enge’o, naho o tao’oo amy mifajifajiy,
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
10 mbore hampiboboke ty ambahiny ty haozara’o, vaho mb’añ’akiba’ ty alik’ama’o o nimokora’oo;
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Hiñeoñeon-drehe añ’andron-kònka’o, ie mihomake ty nofo’o naho ty sandri’o,
så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
12 ami’ty hoe: Akore te nalaim-pandilovan-draho, naho niheje’ ty troko o endakeo!
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
13 Tsy nitsendreñeko ty fiarañanaña’ o mpañanakoo, tsy nanokilañako sofiñe o mpañoke ahikoo.
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Fa an-titotse ho nianto iraho, añivo’ ty fivory naho i valobohòkey.
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
15 Minoma rano an-kadaha’o avao rano midoañe boak’an-tatefatse’o ao.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Hienene mb’an-dalambey mb’eo hao ty rano’o migoangoañeo? rano hitsiritsiok’ an-damoke eo?
lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
17 Ehe t’ie azo, fa ko andiva’o ami’ty ambahiny.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Ho soa-tata ty fipotitiaha’o, vaho irebeho ty valin-katora’o.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Hirañe mikoko re, renen-kira maintelèñe— hampaheneñe azo nainai’e o fatroa’eo, i fikokoa’ey avao ty hilosora’o.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Akore, anake, t’ie tsepahe’ ty karapilo? naho fihine’ ty arañan’ ambahiny?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Sindre añatrefam-pihaino’ Iehovà o lala’ ondatio, Songa tsikarahe’e o lalan-tsile’eo.
Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Ho fandrihe’ ty hatsivokara’e ty lo-tsereke, vaho hamihiñe aze am-bahotse o hakeo’eo.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Hikenkan-dre fa po-hilala, ty halosoran-kagegea’e ty hampivike aze.
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.