Ohabolana 31

1 Ty enta’ i Lemoela Mpanjaka, ty onin-drehake ­nanaren-drene’e aze:

Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

2 Anhan ry anako! Anhan ry anake tañ’ ovako ao! Anhan ry anako nafantoko!

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

3 Ko atolo’o aman’ ampela ty haozara’o, ndra amo mpandrotsake mpanjakao o sata’oo.

Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

4 Tsy mañeva ty mpanjaka, ry Lemoela, tsy sazo’ i mpanjakay ty mikama divay, ndra o mpamelek’ arivoo ty hilelalela toake;

Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

5 kera hinoñe naho handikoke i liliy vaho hañamengoke ty zo’ o anan-kasotriañeo.

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

6 Anjotsò toake ty heta’e, vaho divay ty voretra añ’arofo,

Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

7 angao hinon-dre hañaliñoa’e ty hararaha’e, tsy ho tiahy ka o hasotria’eo.

lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

8 Manokafa falie hisolo ty moañe, ho ami’ty zo’ o anam-pamàrañe iabio.

Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

9 Manokafa falie vaho mizakà an-kahiti’e; ambeno ty zo’ o rarake naho mavomavoo.

luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

10 Ia ty mahaonin-drakemba mañeva? Ie sarotse te amo safirao.

Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.

11 Atokisa’ ty trom-bali’e, ie tsy ho po-vara.

Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.

12 Hasoa’e fa tsy mañànto, amy ze hene andro fiveloma’e.

Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

13 Paia’e ty volon-añondry naho ty vinda, vaho an-kafaleañe ty ifanehafa’e am-pitàñe.

Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

14 Manahake o lakam-pañondrañeo, boak’añe ty añandesa’e mahakama.

Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

15 Mitroatse te mbe haleñe, hamahañe o keleia’eo, vaho handiva amo anak’ ampata’eo.

Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.

16 Ereñerè’e ty teteke vaho vilie’e; ambolea’e tanem-­bahe ami’ty vokam-pità’e.

Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.

17 Midian-kafatrarañe, naho ampaozare’e o sira’eo.

Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

18 Oni’e te soa o balibalie’eo, tsy mikipe haleñe i failo’ey.

Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.

19 An-dravem-pità’e ty fañareta’e, le tana’e an-delam-pità’e ty antsòli’e.

Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

20 Velare’e amo rarakeo ty sira’e, vaho ahiti’e amo mavomavoo o fita’eo.

Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

21 Tsy hembaña’e i fanalay amo keleia’eo; fa songa misiki-mañabasà o ana’eo.

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

22 Anjaira’e saroñe ty vata’e, hene leny naho malòmavo o siki’eo.

Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

23 Fohiñe an-dalam-bey eo ty vali’e, ie mitrao-piambesatse amo androanavi’ i taneio.

Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.

24 Mitenoñe lamba leny re vaho aleta’e, tolora’e sokotry o mpanao takinakeo.

Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

25 Haozarañe naho havantañañe ro fisiki’e, itohafa’e ty ho avy.

Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.

26 Sokafe’e an-kihitse ty falie’e, le fañòham-patarihañe ty am-pivimbi’e eo.

Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.

27 Halahalae’e soa o satan-keleia’eo, vaho tsy kamae’e ty mofon-kavotroañe.

Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

28 Miongake o ana’eo ­mañandriañ’ aze, naho mandrenge aze i valie’ey.

Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

29 Maro ty ampela manao soa, fe fonga ilikoara’o.

»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«

30 Mpamañahy ty hasoa vintañe, kòake ty hamotramotràñe, fe rengèñe ty rakemba mañeveñe am’ Iehovà.

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

31 Atoloro aze ty havokaram-pità’e! le handrenge aze an-dalam-bey eo o sata’eo.

Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.