Ohabolana 31
1 Ty enta’ i Lemoela Mpanjaka, ty onin-drehake nanaren-drene’e aze:
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 Anhan ry anako! Anhan ry anake tañ’ ovako ao! Anhan ry anako nafantoko!
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Ko atolo’o aman’ ampela ty haozara’o, ndra amo mpandrotsake mpanjakao o sata’oo.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 Tsy mañeva ty mpanjaka, ry Lemoela, tsy sazo’ i mpanjakay ty mikama divay, ndra o mpamelek’ arivoo ty hilelalela toake;
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 kera hinoñe naho handikoke i liliy vaho hañamengoke ty zo’ o anan-kasotriañeo.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Anjotsò toake ty heta’e, vaho divay ty voretra añ’arofo,
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 angao hinon-dre hañaliñoa’e ty hararaha’e, tsy ho tiahy ka o hasotria’eo.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Manokafa falie hisolo ty moañe, ho ami’ty zo’ o anam-pamàrañe iabio.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Manokafa falie vaho mizakà an-kahiti’e; ambeno ty zo’ o rarake naho mavomavoo.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Ia ty mahaonin-drakemba mañeva? Ie sarotse te amo safirao.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 Atokisa’ ty trom-bali’e, ie tsy ho po-vara.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 Hasoa’e fa tsy mañànto, amy ze hene andro fiveloma’e.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 Paia’e ty volon-añondry naho ty vinda, vaho an-kafaleañe ty ifanehafa’e am-pitàñe.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 Manahake o lakam-pañondrañeo, boak’añe ty añandesa’e mahakama.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 Mitroatse te mbe haleñe, hamahañe o keleia’eo, vaho handiva amo anak’ ampata’eo.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 Ereñerè’e ty teteke vaho vilie’e; ambolea’e tanem-bahe ami’ty vokam-pità’e.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 Midian-kafatrarañe, naho ampaozare’e o sira’eo.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 Oni’e te soa o balibalie’eo, tsy mikipe haleñe i failo’ey.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 An-dravem-pità’e ty fañareta’e, le tana’e an-delam-pità’e ty antsòli’e.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 Velare’e amo rarakeo ty sira’e, vaho ahiti’e amo mavomavoo o fita’eo.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 Tsy hembaña’e i fanalay amo keleia’eo; fa songa misiki-mañabasà o ana’eo.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 Anjaira’e saroñe ty vata’e, hene leny naho malòmavo o siki’eo.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 Fohiñe an-dalam-bey eo ty vali’e, ie mitrao-piambesatse amo androanavi’ i taneio.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 Mitenoñe lamba leny re vaho aleta’e, tolora’e sokotry o mpanao takinakeo.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 Haozarañe naho havantañañe ro fisiki’e, itohafa’e ty ho avy.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 Sokafe’e an-kihitse ty falie’e, le fañòham-patarihañe ty am-pivimbi’e eo.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Halahalae’e soa o satan-keleia’eo, vaho tsy kamae’e ty mofon-kavotroañe.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 Miongake o ana’eo mañandriañ’ aze, naho mandrenge aze i valie’ey.
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 Maro ty ampela manao soa, fe fonga ilikoara’o.
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
30 Mpamañahy ty hasoa vintañe, kòake ty hamotramotràñe, fe rengèñe ty rakemba mañeveñe am’ Iehovà.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 Atoloro aze ty havokaram-pità’e! le handrenge aze an-dalam-bey eo o sata’eo.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
