Ohabolana 30
1 Ty fitaro’ i Agore, ana’ Ieake: onin-drehake, tinaro’ indatiy am’ Itiele, am’ Itiele naho i Okale:
Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
2 Derendereñe te am’ondaty iabio iraho; tsy amako ty hilala’ ondaty,
Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
3 mbore tsy nianarako ty hihitse, vaho tsy amako ty fahafohinañe i Masiñey.
Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
4 Ia ty nionjom-b’an-dikerañe mb’eo vaho nizotso? Ia ty nahatontoñe o tiokeo an-taña’e mivokeñe? Ia ty nañolonkoloñe o ranoo an-tsaro’e ao? Ia ty nampijadoñe o hene olon-taneo? Ia ty tahina’e, naho ty tahinan’ana’e? Naho fohi’o!
Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
5 Fonga niventeñe o tsaran’ Añahareo; ie fikalañe amo mitsolok’ ama’eo.
Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
6 Ko tovoña’o o tsara’eo, fa ho trevohe’e, vaho ho zoeñe t’ie bodiake.
Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
7 Roe ty raha ihalaliako ama’o; ko ifoneña’o ampara’ ty hivetrahako:
To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
8 Ahankaño amako ze vande naho haremborake, le ko atolots’ahy ndra hararahañe ndra varabey, fahano ahy ty anjarako,
La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
9 tsy mone ho vontsin-draho vaho hitety Azo, ami’ty hoe: Ia ze o Iehovà zao? ke ho rarake iraho naho hampikametse, vaho hitera ty tahinan’ Añahareko.
forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
10 Ko fosà’o ami’ty tompo’e ty mpitoroñe, kera hamatse azo re, vaho ho voa-hakeo irehe.
Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
11 Eo ty tariratse mitety an-drae, naho tsy mitata rene;
Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
12 ty taminga malio amo maso’eo fe mboe tsy nisasa ami’ty haleora’e,
en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
13 ty tariratse mievoñevoñe amo maso’eo —akore ty fiandra’ o holi-maso’eo!
en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
14 Eo ty taminga hanam-pibara ho famotsi’e naho meso ho vaza’e, hampibotsek’ o misotry an-tane atoio, naho o rarake am’ondatio.
en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
15 Roe ty anake vave’ ty oletse, ‘meo, meo.’ Telo ty raha mitolom-piereñe: efatse ty tsy mahafivola ty hoe: ‘eneñe izay!’
Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
16 Tsy mahafivola ty hoe: ‘Soa izay’ ty tsikeokeoke, i beitsiterake, i tane tsy enen-dranoy, vaho ty afo (Sheol h7585)
Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
17 Ty maso miteratera rae, tsy mete avoho-drene, ho tsimohe’ o koàke am-bavataneo, vaho habotse’ ty tsimalaho tora’e.
Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
18 Telo ty raha loho mahalatsa ahy, efatse ty tsy rendreko;
Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
19 ty liam-bantio an-dindiñe eñe, ty lia’ ty mereñe an-damilamy eo, ty lala’ o sambo añivo riakeo, vaho ty sata’ ondaty ami’ty somondrara.
Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
20 Zao ty satan-karapilo: Mihinañe re naho mamò-bava vaho manao ty hoe: ‘Izaho tsy nanao raty.’
Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
21 Ambane’ raha telo ty mampañezeñezeñe i taney, ambane’ ty efatse re tsy mahaleo:
Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
22 ambane’ i trètreke t’ie ty mpanjaka, vaho ty dagola, t’ie etsa-kaneñe,
under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
23 ambane’ ty rakemba tsy kokoañe t’ie engaen-dahy, vaho ty anak-ampatañe mandova aman-drakemba’e.
under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
24 Efatse ty raha kede’ ty tane toy, songa mahihitse:
Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
25 Foko tsy maozatse o vitikeo, fe halankañe’e ami’ty asara ty haneñe;
Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
26 fifokoa tsy fatratse o trandrakeo, fe mpandranjy traño am-bato ao;
fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
27 tsy amam-panjàka o valalao, fe mirodo ki-pirimbo-ki-pirimboñe.
gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
28 Mete tsepahem-pitàñe ty tsàtsake, f’ie añ’anjombam-panjaka ao.
firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
29 Telo ty raha midoegadoega: efatse ty mitoandratoandra:
Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
30 ty liona, ie maozatse amo biby iabio, tsy eo ty itsolofiña’e;
Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
31 i akoholahiy, naho ty oselahy, vaho ty mpanjaka miatreke i valobohòn-dahindefo’ey.
hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
32 Naho nanao hagegean-drehe nañonjom-batañe, ke nikilily, le tehafo am-pitàñe ty falie’o.
Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
33 Toe miova ho dibera ty ronono trobotroboeñe, naho mahatontom-piantsonañe te komondroeñe, vaho mampiforoforo haviñerañe t’ie troboeñe.
For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
