Ohabolana 29
1 Haitoañe aniany, tsy amañ’aoly, ty gan-katoke beteke endahañe.
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
2 Ie miraorao o vantañeo, mirebeke ondatio, fa ie mifehe ty lo-tsereke, miñeoñeoñe ondatio.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
3 Mahaehak’ an-drae t’indaty mikoko hihitse, fe mampianto vara ty mpiaman-tsimirirañe.
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
4 Ampijadoña’ i mpanjakay an-katò ty tane’e, fe mihotrake t’ie mandrambe vokàñe.
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
5 Mandafike harato ho am-pandia’e eo t’indaty mitsiriry rañetse.
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
6 Fiolàñe ty mamandrike i lo-tserekey, fe misabo naho mirebeke ty mahity.
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
7 Haoñe’ ty vantañe ty zo’ o rarakeo, fe tsy apota’ i lo-tserekey i hilala zay.
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
8 Mamofotse ty rova, ondaty mañivañivao, fe mampivio-kabosehañe o mahihitseo.
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
9 Ie mifandietse ami’ty dagola ty mahihitse, le ifanampea’ ty filoroloroañe naho fanivetiveañe tsy mijihetse.
Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
10 Heje’ o mpampiori-dioo ty vañoñe; le i vantañey, paia’ iareo ty fiai’e.
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
11 Fonga abora’ i dagolay ty tro’e, fe kalaña’ i mahihitsey am-pianjiñañe ao ty aze.
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12 Ie mañaom-bande ty mpifehe, miha raty iaby o roandria’eo.
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13 Ty fihambaña’ i rarakey naho o mpamorekekeo: Iehovà ty mañazava ty fihaino’ i roe rey.
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
14 Ie mizaka o rarakeo an-kahiti’e ty mpanjaka, le hijadoñe kitro añ’afe’e i fiambesa’ey.
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15 Mpanolo-hihitse ty kobay naho ty endake, fe manalatse rene ty anake manao tsidaredare.
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16 Ie mionjoñe o tsivokatseo, mitombo ty fiolàñe, fe ho sambae’ i vañoñey ty fifotsaha’ iareo.
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17 Lilovo ty ana’o, le hampanintsiña’e, vaho hampinembanembae’e ty arofo’o.
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18 Ie po-aroñarom-pitokiañe, le hahifi’ ondatio añe ty filieram-batañe, haha ka ze mahatan-Kàke.
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19 Tsy mahafanoro ty ondevo t’ie saontsieñe avao, ndra te azo’e tsy haoñe’e.
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20 Inao t’indaty taentaeneñe am-pisaontsi’e, bey fitamàñe ty dagola te ama’e.
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21 I mañaonkaom-pitoroñe boak’amy faha-ajaja’eiy, ro hanjo aze mpandova am-para’e.
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22 Mpitrobo fitribahañe ty boseke, vaho lako fiolàñe ty mpidabadoa.
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23 Mamotsake ondaty ty habohaboha’e, fe asiñeñe ty mpireke añ’arofo.
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
24 Malaim-batañe ty mpireketse ami’ty mpampikametse, tsanoña’e i sisìy, f’ie tsy mitalily.
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
25 Miafara ho fandrike ty fihembañañe ama’ ondaty; fe honjoneñe ty miato am’ Iehovà.
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
26 Maro ty mipay ty fañisoham-pifehe, fa Iehovà ro ahazoa’ t’indaty to.
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
27 Tiva amo vañoñeo t’indaty tsy to; fe veta amy lo-tserekey ty vantañe am-pañaveloa’e.
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
