Ohabolana 26
1 Hoe fanala añ’asara, ndra orañe an-tsam-pitatahañe, ty tsy fañevà’ i dagolay fiasiañe.
Som sne om sommeren og som regn i høsttiden, slik høver ære for en dåre.
2 Hoe ty fikepakepaha’ ty hitikitike naho ty fitiliñam-polinjà, ty tsy ipetaham-patse te tsy amam-bente’e.
Som spurven i fart, som svalen i flukt, slik er det med en uforskyldt forbannelse - den rammer ikke.
3 Ty fikiso ho ami’ty soavala, naho ty laboridy ho ami’ty borìke, vaho ty kobaiñe ho an-dambosi’ i dagola.
Svepe for hesten, tømme for asenet, og kjepp for dårers rygg!
4 Ko toiñe’o ami’ty hanè’e i seretse, hera hanahak’ aze.
Svar ikke dåren efter hans dårskap, forat du ikke selv skal bli ham lik!
5 Valeo mañeva’ i hagegea’ey ty dagola, tsy mone hahihitse ami’ty maso’e.
Svar dåren efter hans dårskap, forat han ikke skal bli vis i egne øine!
6 Hoe mañitsike tomboke naho migenoke voreke, ty mampisangitrike taratasy am-pitàn-dagola.
Den som sender bud med en dåre, han hugger føttene av sig, han må tåle slem medfart.
7 Maletraletra ty fandia’ i kepeke, naho ty razan-drehak’ am-bava’ o seretseo.
Visne henger benene på den lamme og likeså ordsprog i munnen på dårer.
8 Hoe mañombe vato am-piletse, ty miasy i gegegege.
Lik den som legger sten i slyngen, er den som gir en dåre ære.
9 Hoe fatike mipok’ an-taña’ i jike, ty razan-drehak’ am-bava’ i dagola.
Som en torn i en drukken manns hånd, slik er et ordsprog i dårers munn.
10 Ie mampitoloñe ty seretse, le manahake te mañeke mpandrioñe.
En mester får alt i stand, men den som leier en dåre, er lik den som leier en som går forbi.
11 Hoe amboa mimpoly ami’ty loa’e, ty dagola mamereñe ty hagegea’e.
Lik hunden som vender tilbake til sitt eget spy, er en dåre som kommer igjen med sin dårskap.
12 Tsy fa nahaisake ondaty mahihitse am-pihaino’e hao irehe? bey ty fitamà’ i seretsey ta ty aze.
Ser du en mann som er vis i egne øine - det er mere håp for dåren enn for ham.
13 Hoe ty votro, Inao liona ty an-damoke eo! Midada an-dalañe ey ty liona!
Den late sier: Det er en løve på veien, en løve i gatene.
14 Manahake ty figavingavin-dalañe amo soavili’eo, ty tembo am-pandrea’e eo.
Døren dreier sig på sitt hengsel, og den late snur sig på sitt leie.
15 Ajo’ i votro am-po finga ao ty taña’e, fe tsy lefe’e ty minday aze mb’am-bava’e.
Den late stikker sin hånd fatet; han gider ikke føre den tilbake til sin munn.
16 Mahihitse ami’ty maso’e ty tembo, te ami’ty fito-lahy manoiñe an-kavantañañe.
Den late er visere i egne øine enn syv som svarer med forstand.
17 Hambañ’ ami’ty mitsepak’ amboa an-tsofi’e, ty mpandrioñe mihilintsioñe ami’ty aly tsy aze.
Lik den som tar fatt i øret på en hund som løper forbi, er den som lar sig egge til vrede over en trette som ikke kommer ham ved.
18 Hoe ty derendereñe mañiririñe raha mibelañe, naho ana-pale, vaho fampihomahañe,
Lik en gal mann som kaster ut brandpiler og skyter og dreper,
19 ty mamitake ondaty ami’ty hoe: Nisolesole avao iraho.
er en mann som har sveket sin venn og så sier: Jeg spøker jo bare!
20 Mate ty afo tsy aman-katae, modo ka ty dabasida tsy aman-tsikotsiko.
Når det er forbi med veden, slukner ilden, og når det ingen øretuter er, stilles trette.
21 Hoe sarebò ami’ty foroha mirekake, naho hatae ami’ty afo, ty famiaña’ i mpanao tsikoniy hañolaña’e aiñe.
Som kull blir til glør, og som ved nærer ild, slik voldes kiv av en trettekjær mann.
22 Hoe kenoke mafiry ty fivolam-pitàngogo, ie migodoñe mb’añ’ova lalek’ ao.
En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.
23 Hoe valàñe-tane nihamineñe taim-piram-bolafoty ty fameleke ampirehetan- kelok’ an-troke ao.
Lik et lerkar som er overdratt med bly-glette, er brennende leber sammen med et ondt hjerte.
24 Añonohonoa’ ty famele’e i falaiña’ey, fe añaja’e famañahiañe ty an-tro’e ao.
Med sine leber skaper den hatefulle sig til, men i sitt indre gjemmer han svik.
25 Ndra t’ie mirehake fañisohañe, ko iantofa’o, fa pea tiva fito ty an-tro’e ao.
Når han gjør sin røst blid, så tro ham ikke! For der er syv vederstyggeligheter i hans hjerte.
26 Aeta’e am-pitake ty halò-tsere’e, fe hiboak’ am-pivory ao ty haloloa’e.
Den hatefulle skjuler sig i svik, men hans ondskap blir åpenbar i forsamlingen.
27 Higodoñe an-koboñe ao ty nihaly aze, himpoly ama’e ty vato navarimbari’e.
Den som graver en grav, skal falle i den, og den som velter en sten op, på ham skal den rulle tilbake.
28 Heje ty famele’ i remborake o jinoi’eo, mampianto ka ty falie manao kabeake.
En løgnaktig tunge hater dem som den har knust, og en falsk munn volder fall.
