Ohabolana 25

1 Tovo’ ty razan-tsaontsi’ i Selomò iretiañe, o nitsikombean-droandria’ i Kez’kia, mpanjaka’ Iehodao.

Også dette er Salomos ordsprog, som Judas konge Esekias' menn har samlet:

2 Engen’Añahare ty mampikafi-draha, naho volonahe’ o mpanjakao ty mañotsohotso.

Det er Guds ære å skjule en sak, men kongers ære å granske en sak.

3 Ty haabo’ i likerañey, ty halale’ ty tane toy, izay ty hasaro-pitsikarahañe ty arofom-panjaka.

Himmelens høide, jordens dybde og kongers hjerter er uransakelige.

4 Afaho amo volafotio ty taim-pira’e, le ho amam-panefea’e finga ty mpanefe;

Skill slagget fra sølvet, så får gullsmeden et kar ut av det.

5 asitaho añatrefa’ i mpanjakay o tsereheñeo, le hijadoñe an-kavantañañe ty fiambesa’e.

Før den ugudelige bort fra kongens åsyn, så blir hans trone trygget ved rettferdighet.

6 Ko mañonjom-bata añatrefa’ i mpanjakay, ndra mijohañe an-toe’ o aman-kasiñeo;

Bryst dig ikke for kongens åsyn og still dig ikke på de stores plass!

7 Hàmake te anoeñe ama’o ty hoe: Miheova mb’aolo atoa, ta t’ie hareke añatrefa’ o roandriañe niisam-pihaino’oo,

For det er bedre de sier til dig: Kom her op, enn at du blir flyttet ned for en stormann, som du hadde sett.

8 ko malisa hanese sisy; fa inoñe ty hanoe’o ampara’e, t’ie ampisalara’ indatiy?

Gi dig ikke for hastig i strid med nogen, forat det ikke skal sies: Hvad vil du gjøre til slutt når motparten vinner saken til din skam?

9 Mifandahara hey am’indatiy le ko borahe’o ty tsikenta’ ondaty;

Før din sak mot din motpart, men åpenbar ikke annen manns hemmelighet,

10 tsy mone hinje’e te mahajanjiñe, vaho tsy ho modo ty halolo-lahi’o.

forat ikke den som hører det, skal skjelle dig ut, og ditt dårlige rykte vare ved!

11 Hoe raketa volamena niravaheñe volafoty ty saontsy soa mañeva.

Som epler av gull i skåler av sølv er et ord talt i rette tid.

12 Hoe bange volamena naho ravake volamena ki’e, ty endake an-kihitse an-dravembia mahafijanjiñe.

Som en ring av gull, som et smykke av fint gull er en vismann som taler refsende ord for et hørende øre.

13 Hambañe ami’ty hanintsim-panala am-bolam-binta ty ìrake lili-po amo mpañirak’ azeo; ie ampanintsiñe’e ty arofo’ o talè’eo.

Som kjølende sne i høstens tid er et pålitelig sendebud for den som sender ham; han vederkveger sin herres sjel.

14 Hoe rahoñe miharo tioke tsy amañ’orañe ty misenge ravoravo tsy atolo’e.

Som skyer og vind uten regn er den mann som skryter av at han vil gi, men ikke holder ord.

15 Mete handreketse ty mpifehe ty fahaliñisañe, naho mahafipoza-taolañe ty fisaontsy malea.

Ved saktmodighet blir en fyrste overtalt, og en mild tunge knuser ben.

16 Ihe tendreke tantele, mikama ze mahaeneñe, kera habodàja’o te mitipak’ eratse.

Har du funnet honning, så et av den det du trenger, forat du ikke skal bli lei av den og spy den ut!

17 Soa re te tsy siak’ añ’akiban-drañe’o ao o fandia’oo, tsy mone ho etsak’ azo, vaho ho heje’e.

Sett sjelden din fot i din venns hus, forat han ikke skal bli lei av dig og hate dig!

18 Hoe kobaiñe, naho fibara, vaho ana-pale masioñe ty manara-bande ama’ ondaty.

Som en hammer, et sverd, en hvass pil er en mann som fører falskt vidnesbyrd mot sin næste.

19 Hoe nife folake ndra fandia mikoletra ty fiatoañe ami’ty mpamañahy an-tsam-poheke.

Som en skjør tann og en vaklende fot er tillit til den troløse på nødens dag.

20 Hoe mañafa-tsaroñe añ’andro manintsy, ndra ty vinegra nalaro sokay ty mibeko ami’ty milendèñe.

Lik den som legger av sine klær på en vinterdag, lik eddik på pottaske er den som synger viser for et sorgfullt hjerte.

21 Ie saliko ty rafelahi’o, anjotso mahakama; ie taliñiereñe, fahano rano;

Hungrer din fiende, så gi ham brød å ete, og tørster han, så gi ham vann å drikke!

22 zay ty hamotria’o foroha mirekake añ’ambone’e eo, vaho hanambe azo t’Iehovà.

For da sanker du gloende kull på hans hode, og Herren skal gjengjelde dig det.

23 Minday orañe ty tiok’ avaratse, naho minday laharañe miloroloro ty lela manao tsikony.

Nordenvind føder regn, og en tunge som hvisker i lønndom, volder sure miner.

24 Hàmake himoneñe añ’ilan-tampenak’ ao, ta te añ’anjomba mitraoke aman-drakemba mpitrabike.

Bedre å bo i et hjørne på taket enn med trettekjær kvinne i felles hus.

25 Hoe rano manintsy ami’ty maran-drano, ty talily soa boak’an-tsietoitàne añe.

Som friskt vann for den trette er en god tidende fra et fjernt land.

26 Hoe rano manganahana nileoren-ditsake, naho vovoñe nitivaeñe, ty vantañe miheve ty lo-tsereke.

Som en grumset kilde og en utskjemt brønn er en rettferdig som gir efter for en ugudelig.

27 Tsy mahasoa te mikama tantele maro, vaho tsy enge’o t’ie mandrenge vatañe.

Å ete for meget honning er ikke godt, og grubleres ære er tung.

28 Hoe ty fiboroboñafañe an-drova tsy aman-kijoly, t’indaty tsy maha-lie-batañe

Som en by hvis murer er brutt ned og borte, er en mann som ikke kan styre sitt sinn.