Ohabolana 24
1 Ko kirañe’o o lo-tserekeo, ko mañiry ho mpiam’ iareo.
Vær ikke misunnelig på onde mennesker, og ha ikke lyst til å være med dem!
2 Fa mikitroke hapiaroteñe ty ron-doha’iareo, vaho mivolan-tsiroe-tafatoe o soñi’eo.
For deres hjerte tenker bare på å ødelegge, og deres leber taler ulykke.
3 Hihitse ty mahafonitse anjomba, vaho hilàla ty añorizañe aze;
Ved visdom bygges et hus, og ved forstand blir det trygget,
4 Fahafohinañe ty mahapea o efe’eo amy ze hene vara soa naho mahafale.
og ved kunnskap fylles kammerne med all slags kostelig og herlig gods.
5 Maozatse t’indaty mahihitse, manovon-kafatrarañe ty mahilala;
En vis mann er sterk, og en kyndig mann øker sin kraft.
6 amy te fiaoloañe mahihitse ty ifanehafa’o amo ali’oo, vaho minday fandrebahañe ty hamarom-piaolo.
Du skal søke veiledning når du fører krig; hvor det er mange rådgivere, er det frelse.
7 Loho ambone’ i seretsey ty hihitse; ie tsy manoka-palie an-dalam-bey eo.
Visdom er for høi for dåren; i byporten lukker han ikke sin munn op.
8 Hatao mpikitro-draha ty mikilily hanao raty.
Den som tenker ut onde råd, blir kalt en renkesmed.
9 Hakeo ty mikitro-kagegeañe, vaho tiva am’ondatio ty mpañinje.
Dårskaps råd er synd, og en spotter er en vederstyggelighet blandt folk.
10 Vata’e tsy an-kaozaran-drehe t’ie mitoirañe añ’andron-kaemberañe.
Viser du dig motløs på trengselens dag, så er din kraft ringe.
11 Hahao o kozozotem- bam-pandentañe mb’eoo, ie midaliendalieñe mb’am-panjamanañe mb’eo, Ehe, kalaño!
Frels dem som hentes til døden, og hold tilbake dem som føres skjelvende bort til retterstedet!
12 Aa naho manao ty hoe irehe, Inao! tsy napota’ay ‘nio!— Tsy mahatsikarake izay hao i Mpandanja arofoy? tsy arofoana’ i Mpañambem-piai’oy hao? Tsy havaha’e am’ondatio hao o sata’eo?
Når du sier: Se, vi visste ikke noget om det, mon da ikke han skjønner det, han som veier hjertene, og han som gir akt på din sjel, mon ikke han vet det og gjengjelder enhver efter hans gjerninger?
13 O anako, mihinana tantele, amy te soa, eka, mamy an-dañilañy ao ty tantele boak’ am-papi’ey.
Et honning, min sønn, for den er god, og fin honning er søt for din gane!
14 Maharendreha te izay ty hihitse ami’ty fiai’o; ie trea’o le ho tendrek’ ama’o ty ho avi’o, vaho tsy haitoañe ty fisalalà’o.
Akt visdommen like så gagnlig for din sjel! Har du funnet den, så er det en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
15 Ko vandroñe’o, ty tsereheñe tia, ty anjomba’ i vañoñey; ko joie’o ty akiba imoneña’e;
Lur ikke som en ugudelig på den rettferdiges bolig, ødelegg ikke hans hjem!
16 fa mikorovoke im-pito ty vantañe, le mbe mitroatse avao; fe mivembeñe añ’andron-kankàñe o lo-tserekeo.
For syv ganger faller den rettferdige og står op igjen, men de ugudelige kastes over ende når ulykken kommer.
17 Ko irebeha’o ty fihotraha’ o rafelahi’oo, vaho ko ado’o hifalea’ ty tro’o i fitsikapia’ey.
Når din fiende faller, må du ikke glede dig, og når han snubler, må ikke ditt hjerte fryde sig,
18 fa ho vazoho’ Iehovà naho ho alihe’e vaho havì’e tsy ho ama’e i haviñera’ey.
forat ikke Herren skal se det og mislike det, så han vender sin vrede fra ham.
19 Ko angovita’o o tsivokatseo, le ko itsikiriha’o o lo-tserekeo;
La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over de ugudelige!
20 fa tsy aman-ko tamae’e ty tsereheñe; le hakipe ty failo’ i borololoy.
For de onde har ingen fremtid, de ugudeliges lampe slukner.
21 O anake, mañeveña am’ Iehovà naho amy mpanjakay, le ko mitraok’ amo mpiolao,
Frykt Herren, min sønn, og kongen! Med folk som setter sig op mot dem, må du ikke ha noget å gjøre;
22 fa hivovoa’ ty feh’ ohatse, vaho ia ty hahafohiñe ty fifetsaham-piantoañe hanoe’ i roroey?
for ulykken kommer brått over dem, og ødeleggelsen fra dem begge - hvem kjenner den?
23 Manoly o tsara retoañe ka o mahihitseo: Tsy mete an-jaka ao ty firihiañe.
Også disse ordsprog er av vismenn: Dommeren bør ikke gjøre forskjell på folk.
24 Ze manao ty hoe amo aman-kakeoo: ‘Vantan-drehe,’ ro honjira’ i màroy; vaho ho heje’ o fifeheañeo;
Den som sier til den skyldige: Du er uskyldig, ham vil folkeslagene forbanne, ham vil folkene ønske ondt over;
25 fe ho ehake o mahafañendakeo vaho ho soa tata.
men dem som straffer ham, skal det gå vel, og lykke og velsignelse skal komme over dem.
26 Orofeñe o fivimby mahatoiñe an-kahiti’eo.
Kyss på leber gir den som svarer med rette ord.
27 Henefo heike ty fitromaha’o alafe’e ao naho halahalao o tete’oo, vaho ranjio amy zao ty akiba’o.
Fullfør din gjerning der ute og gjør den ferdig på marken! Siden kan du bygge ditt hus.
28 Ko sesehe’o, tsy amam-poto’e t’indaty; vaho ko mamañahy am-pivimby.
Vær ikke vidne mot din næste uten årsak! Eller skulde du gjøre svik med dine leber?
29 Ko manao ty hoe: Hanoako hambañe amy nanoa’e ahikoy; sindre havahako ty amy sata’ey.
Si ikke: Som han har gjort mot mig, således vil jeg gjøre mot ham; jeg vil gjengjelde enhver efter hans gjerninger.
30 Niozàko ty tete’ i tembo, niariako ty tanem-balobo’ i seretse;
Jeg kom gående forbi en lat manns mark, et uforstandig menneskes vingård,
31 hehe t’ie nioboñobom-patike; nilafihan-kisatse i taney, vaho narobake ty kijolim-bato’e.
og se, den var helt overgrodd med tistler; nesler skjulte dens bunn, og stengjerdet om den var revet ned.
32 Ie nitreako le naereñereko, nenteako vaho nitendrek’ anatse.
Og jeg, jeg blev det var, jeg gav akt på det; jeg så det og tok lærdom av det:
33 Firotse kede, mandre betebeteke, mañohom-pitañe hiroro,
Sier du: La mig ennu sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile -
34 le hikovovoke mb’ama’o ty hararahañe, vaho hoe lahin-defoñe ty hapoia’o.
så kommer armoden over dig som en landstryker, og nøden som en mann med skjold.
