Ohabolana 23
1 Ie miambesatse hitrao-pikama ami’ty mpifehe, biribirio ty añatrefa’o eo,
Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 vaho tohoro meso ty tretra’o naho mpanao avetse irehe.
og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 Ko lelalelae’o o raha mafiri’eo, fa mahakama mahatsikapy.
Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
4 Ko mamokotse vatañe ho mpañaleale, ijihero am-pisafiri’o.
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 Ampihelañe’o fihaino hao ty tsy eo? fa toe mitsene elatse manahake ty vantio ty vara mitiliñe mb’an-dindiñe eñe.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Ko kamae’o ty hàne’ o matitio, ko irie’o o aze mafirio;
Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
7 Fa hambañe ami’ty fañereñere’e añ’ova’e ao ty ie: hoe re ama’o; Mikamà naho minoma! fe tsy ama’o ty tro’e.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Hilañe’o i pilipito’e nitsopehe’oy, vaho hianto i fañandriaña’oy.
Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 Ko misaontsy am-pitsanoña’ ty seretse, fa ho sirikae’e ty hihi’ o enta’oo.
Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Ko avi’o ty nifaritsohañe haehae, vaho ko miaribañe ty tanem-bode-rae,
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
11 amy te maozatse ty mpijeba’ iareo; hitohaña’e ty ama’o.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Ampiantofo filie-batañe ty arofo’o, vaho volan-kilàla o ravembia’oo.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Ko ahànkañe ami’ty ana’o ty lilo; fa tsy mahavetrake ty lafan-kobaiñe.
Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 O anako, naho mahihitse ty tro’o, ho ehake ty troko,
Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
16 vaho hirebeke ty añ’ovako ao naho mahafivolañe ty hiti’e o soñi’oo.
og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
17 Ko apo’o ho tsikirihen-tro’o ty mpandilatse, fe imaneo lomoñandro ty fañeveñañe am’ Iehovà.
Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
18 Toe ey ty ho avy, vaho tsy haitoañe ty fisalalà’o.
en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
19 O anako, mitsanoña naho mahihira, vaho avantaño mb’amy lalañey ty tro’o.
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
20 Ko mitraok’ amo mpitolom-pitrini-divaio, ndra amo mpamotseke henao;
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
21 fa songa hivarin-ko rarake ty mahake naho i jike; vaho hisikin-tsirodea ty poie.
thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Tsendreño ty rae nisamak’ azo, vaho ko injè’o ty rene’o t’ie bey.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Vilio ty hatò le ko aletake; ikalò hihitse naho anatse vaho hilala.
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Handia taroba ty rae’ i mahitiy; vaho hifalea’e i ana-dahy karafito nampiareñe’ey.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Ampiehafo ty rae’o naho i rene’o; hampinembanembañ’ i nisamak’ azoy.
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 O anake, atoloro ahiko ty tro’o, le ampifaleo amo satakoo o maso’oo.
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Kadaha laleke ty tsimirirañe, vaho vovoñe maifitse ty karapilo.
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 Mivoñoñe ao re hoe malaso, vaho ampitomboe’e am’ondatio ty hatsivokarañe.
ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Ia ty mioremèñe, ia ty mihontoke? Ia ty ampoheke? Ia ty mitoreo? Ia ty vinonotroboke tsy amam-poto’e; Ia ty ama-maso mandofiry?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 O mihenekeneke an-divaio, o mitolom-pitsopeke divay linaroo.
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Ko hentea’o ty hamena’ ty divay, ty fimilomilo’e am-pitovy ao, ty falamam-pioriha’e.
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
32 Ie am-para’e mitifatse hoe lapetake vaho mihehetse hoe fandrefeala.
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 Hahaoniñe sahàtse o maso’oo, vaho hivolan-kamengohañe ty ron-doha’o.
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 Le hanahake ty mitsalalampatse aivo’ i riakey irehe, naho ty mandre ambone’ ty bodan-dain-dakañe eo.
du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
35 Namofok’ ahy iereo, fe tsy manaintaiñe; linafa’e fe tsy nireiko! Ombia te ho tsekake hipaiako indraike?
"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
