Ohabolana 23
1 Ie miambesatse hitrao-pikama ami’ty mpifehe, biribirio ty añatrefa’o eo,
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 vaho tohoro meso ty tretra’o naho mpanao avetse irehe.
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 Ko lelalelae’o o raha mafiri’eo, fa mahakama mahatsikapy.
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Ko mamokotse vatañe ho mpañaleale, ijihero am-pisafiri’o.
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 Ampihelañe’o fihaino hao ty tsy eo? fa toe mitsene elatse manahake ty vantio ty vara mitiliñe mb’an-dindiñe eñe.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Ko kamae’o ty hàne’ o matitio, ko irie’o o aze mafirio;
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 Fa hambañe ami’ty fañereñere’e añ’ova’e ao ty ie: hoe re ama’o; Mikamà naho minoma! fe tsy ama’o ty tro’e.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Hilañe’o i pilipito’e nitsopehe’oy, vaho hianto i fañandriaña’oy.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 Ko misaontsy am-pitsanoña’ ty seretse, fa ho sirikae’e ty hihi’ o enta’oo.
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Ko avi’o ty nifaritsohañe haehae, vaho ko miaribañe ty tanem-bode-rae,
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 amy te maozatse ty mpijeba’ iareo; hitohaña’e ty ama’o.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Ampiantofo filie-batañe ty arofo’o, vaho volan-kilàla o ravembia’oo.
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 Ko ahànkañe ami’ty ana’o ty lilo; fa tsy mahavetrake ty lafan-kobaiñe.
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 O anako, naho mahihitse ty tro’o, ho ehake ty troko,
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 vaho hirebeke ty añ’ovako ao naho mahafivolañe ty hiti’e o soñi’oo.
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 Ko apo’o ho tsikirihen-tro’o ty mpandilatse, fe imaneo lomoñandro ty fañeveñañe am’ Iehovà.
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 Toe ey ty ho avy, vaho tsy haitoañe ty fisalalà’o.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 O anako, mitsanoña naho mahihira, vaho avantaño mb’amy lalañey ty tro’o.
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Ko mitraok’ amo mpitolom-pitrini-divaio, ndra amo mpamotseke henao;
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 fa songa hivarin-ko rarake ty mahake naho i jike; vaho hisikin-tsirodea ty poie.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Tsendreño ty rae nisamak’ azo, vaho ko injè’o ty rene’o t’ie bey.
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Vilio ty hatò le ko aletake; ikalò hihitse naho anatse vaho hilala.
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 Handia taroba ty rae’ i mahitiy; vaho hifalea’e i ana-dahy karafito nampiareñe’ey.
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 Ampiehafo ty rae’o naho i rene’o; hampinembanembañ’ i nisamak’ azoy.
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 O anake, atoloro ahiko ty tro’o, le ampifaleo amo satakoo o maso’oo.
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 Kadaha laleke ty tsimirirañe, vaho vovoñe maifitse ty karapilo.
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 Mivoñoñe ao re hoe malaso, vaho ampitomboe’e am’ondatio ty hatsivokarañe.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Ia ty mioremèñe, ia ty mihontoke? Ia ty ampoheke? Ia ty mitoreo? Ia ty vinonotroboke tsy amam-poto’e; Ia ty ama-maso mandofiry?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 O mihenekeneke an-divaio, o mitolom-pitsopeke divay linaroo.
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 Ko hentea’o ty hamena’ ty divay, ty fimilomilo’e am-pitovy ao, ty falamam-pioriha’e.
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 Ie am-para’e mitifatse hoe lapetake vaho mihehetse hoe fandrefeala.
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 Hahaoniñe sahàtse o maso’oo, vaho hivolan-kamengohañe ty ron-doha’o.
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 Le hanahake ty mitsalalampatse aivo’ i riakey irehe, naho ty mandre ambone’ ty bodan-dain-dakañe eo.
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 Namofok’ ahy iereo, fe tsy manaintaiñe; linafa’e fe tsy nireiko! Ombia te ho tsekake hipaiako indraike?
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.”
