Ohabolana 22

1 Paiaeñe mandikoatse ty vara jabajaba ty añarañe soa, vaho ambone’ ty volafoty naho ty volamena ty fañisohañe.

Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.

2 Ty ihambaña’ ty mpañefoefo naho ty rarake: songa sata’ Iehovà Andrianamboatse.

Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

3 Mizò hankañe ty maharendreke vaho mipalitse, fe misorok’ avao ty seretse vaho liloveñe.

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.

4 Ty tambem-piambaneañe naho ty fañeveñañe am’ Iehovà, ro vara naho hasiñe vaho haveloñe.

Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

5 An-dala’ ty mengoke ty fatike naho ty fandrike; ihankaña’ ty mahambem-piaiñe.

Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.

6 Anaro ty ajaja ty lala’ homba’e, le tsy handriha’e te bey.

Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

7 Fehè’ ty mpañaleale ty rarake, ondevo’ ty mampisongo ty mpisongo.

Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.

8 Handrofotse haemberañe ty mitongy hatsivokarañe, vaho hipoke ty kobain-kaboseha’e.

Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.

9 Soa tata ty matarike, amy te andiva’e mahakama ty rarake.

Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

10 Soiho añe o mpañìnjeo, le hibioñe ty mah’ankoheke; hijihetse ka ty sotasota naho inje.

Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.

11 Rañe’ ty mpanjàka ty mpikoko arofo-malio vaho rei-tave ty saontsi’e.

HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.

12 Mihaja hilala o fihaino’ Iehovào, fe havalintsingora’e ty fivola’ o mpamañahio.

HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

13 Hoe ty votro: Liona ty alafe ao! havetra’e an-dalañe ey iraho.

Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«

14 Kadaha laleke ty vava’ i tsimirirañey; mihotrak’ ao ze iviñera’ Iehovà.

Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.

15 Mifehefehe an-tro’ ty ajalahy ao ty hagegeañe, f’ie anoe’ ty kobaim-pandilovañe soike.

Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.

16 Songa mahararake ty famorekekeañe o rarakeo hanontonan-teña, naho ty fanolorañe ami’ty mpañaleale.

Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.

17 Atokilaño ty ravembia’o naho janjiño ty fitaro’ o mahihitseo; vaho itsakoreo o fañòhakoo,

Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

18 Toe mahasoa azo te hampireketa’o, soa t’ie ho veka’e am-pivimbi’o.

Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.

19 Soa te hatokisa’o t’Iehovà, ty nampaharendrehako azo anindroany, eka ihe ‘nio!

For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

20 Tsy fa nanokirako famereañe naho fampandrendrehañe telopolo?

Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab

21 hampalangesañe ama’o ty hiti’e naho ty hatò, hahatoiña’o an-katò ty nañirak’azo.

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.

22 Ko kamere’o o rarakeo amy te poie, ko demohe’o an-dalambey eo ty mpisotry;

Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

23 fa mihalaly ho a iareo t’Iehovà; vaho ho tavane’e ty fiai’ ze mitavañe am’iereo.

thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

24 Ko mirañetse amo mandoviakeo, vaho ko mirekets’amy t’indaty miforoforo.

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,

25 kera ho zatse o sata’eo, vaho hifehefehe am-pandrik’ ao ty fiai’o.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

26 Ko mpiamo mpanò-tañañe ndra miantoke mpisongoo.

Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!

27 Naho tsy ama’o ty hañavaha’o aze, akore te hasinto’e i tihy ambane’oy?

Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

28 Ko avi’o ty vorovoro haehae najadon-droae’oo,

Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

29 Mahaoniñe ondaty mavitrike am-pitoloña’e hao irehe? ho mpitorom-panjàka re, tsy hijohañe aolo’ o tsotrao.

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.