< Ohabolana 22 >
1 Paiaeñe mandikoatse ty vara jabajaba ty añarañe soa, vaho ambone’ ty volafoty naho ty volamena ty fañisohañe.
Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
2 Ty ihambaña’ ty mpañefoefo naho ty rarake: songa sata’ Iehovà Andrianamboatse.
Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
3 Mizò hankañe ty maharendreke vaho mipalitse, fe misorok’ avao ty seretse vaho liloveñe.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
4 Ty tambem-piambaneañe naho ty fañeveñañe am’ Iehovà, ro vara naho hasiñe vaho haveloñe.
Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
5 An-dala’ ty mengoke ty fatike naho ty fandrike; ihankaña’ ty mahambem-piaiñe.
Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
6 Anaro ty ajaja ty lala’ homba’e, le tsy handriha’e te bey.
Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 Fehè’ ty mpañaleale ty rarake, ondevo’ ty mampisongo ty mpisongo.
Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
8 Handrofotse haemberañe ty mitongy hatsivokarañe, vaho hipoke ty kobain-kaboseha’e.
Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
9 Soa tata ty matarike, amy te andiva’e mahakama ty rarake.
Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
10 Soiho añe o mpañìnjeo, le hibioñe ty mah’ankoheke; hijihetse ka ty sotasota naho inje.
Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
11 Rañe’ ty mpanjàka ty mpikoko arofo-malio vaho rei-tave ty saontsi’e.
Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 Mihaja hilala o fihaino’ Iehovào, fe havalintsingora’e ty fivola’ o mpamañahio.
Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
13 Hoe ty votro: Liona ty alafe ao! havetra’e an-dalañe ey iraho.
Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
14 Kadaha laleke ty vava’ i tsimirirañey; mihotrak’ ao ze iviñera’ Iehovà.
Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
15 Mifehefehe an-tro’ ty ajalahy ao ty hagegeañe, f’ie anoe’ ty kobaim-pandilovañe soike.
Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
16 Songa mahararake ty famorekekeañe o rarakeo hanontonan-teña, naho ty fanolorañe ami’ty mpañaleale.
Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
17 Atokilaño ty ravembia’o naho janjiño ty fitaro’ o mahihitseo; vaho itsakoreo o fañòhakoo,
Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
18 Toe mahasoa azo te hampireketa’o, soa t’ie ho veka’e am-pivimbi’o.
Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
19 Soa te hatokisa’o t’Iehovà, ty nampaharendrehako azo anindroany, eka ihe ‘nio!
Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
20 Tsy fa nanokirako famereañe naho fampandrendrehañe telopolo?
Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
21 hampalangesañe ama’o ty hiti’e naho ty hatò, hahatoiña’o an-katò ty nañirak’azo.
for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
22 Ko kamere’o o rarakeo amy te poie, ko demohe’o an-dalambey eo ty mpisotry;
Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
23 fa mihalaly ho a iareo t’Iehovà; vaho ho tavane’e ty fiai’ ze mitavañe am’iereo.
Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
24 Ko mirañetse amo mandoviakeo, vaho ko mirekets’amy t’indaty miforoforo.
Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
25 kera ho zatse o sata’eo, vaho hifehefehe am-pandrik’ ao ty fiai’o.
at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
26 Ko mpiamo mpanò-tañañe ndra miantoke mpisongoo.
Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
27 Naho tsy ama’o ty hañavaha’o aze, akore te hasinto’e i tihy ambane’oy?
Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
28 Ko avi’o ty vorovoro haehae najadon-droae’oo,
Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
29 Mahaoniñe ondaty mavitrike am-pitoloña’e hao irehe? ho mpitorom-panjàka re, tsy hijohañe aolo’ o tsotrao.
Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.