< Ohabolana 20 >
1 Mpamerevere ty divay, mpañotakotake ty toake, vaho tsy mahihitse i nampivìhe’ey.
En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
2 Ty fampangebaheban-kaviñera’ i mpanjakaiy, le manahake ty firohafan-diona; mamoe aiñe ty mitrabik’ aze hiboseha’e.
Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
3 Havañona’ ondaty te miholiatse añ-ali-drokoñe, fe manjehatse avao o dagolao.
Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.
4 Tsy mitrabak’ asotry ty tembo; ie famara-manta, mangatake tsy mahazo.
Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
5 Rano laleke ty fisafirian’ arofo’ ondaty, fe mampiboak’ aze ty mahihitse.
Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
6 Maro ty mihaboke ho mpiferenaiñe, fa ia ty mahatendreke ondaty migahiñe.
Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
7 Mañavelo an-kahiti’e ty vantañe; haha o ana’e manonjohy azeo!
Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.
8 Tsongàe’ ty mpanjaka miambesatse an-jaka ao am-pihaino’e ze atao haratiañe iaby.
Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
9 Ia ty mahafisaontsy ty hoe: Fa nampikanitsoheko ty troko; vaho malio tahin-draho?
Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«
10 Songa tiva am’ Iehovà ty vato-pandanja vìlañe naho ty kapoake vàlañe.
To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.
11 O sata’eo ro andrendrehañe i zatovo, hera mikasokàsoke naho to i fitoloña’ey.
Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
12 Ty ravembia mahajanjiñe, naho ty fihaino mahaoniñe, songa namboare’ Iehovà.
Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
13 Ko manao hatea rotse, tsy mone ho rarake; Avotiriho o fihaino’oo le ho eneñe mahakama.
Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
14 Raty, raty, hoe ty mpivily; ie mienga le isengea’e.
Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.
15 Eo ty volamena naho ty vatosoa tsifotofoto; fe safira ty fivimby nahatendreke hilala.
Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
16 Rambeso ty saro’ ty nitsoak’ ambahiny, tambozoro ho antoke t’ie tsy fohiñe.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
17 Mamy ty mofo niazo t’ie namañahy, fa ho atseke faseñe aniany ty vava’e.
Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
18 Tolo-kevetse ro mahajadoñe safiry, Mañolots’ añ’aly ty fanoroan-kihitse.
Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
19 Mampiborake tangogo ty mpikanifoke mitsatsà; aa le ko mirekets’ami’ty mpangaradadake.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!
20 Ze mamatse rae naho rene, hikipeke an-kaieñe ao ty failo’e.
Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.
21 Ty lova tinaentaeñe am-baloha’e, tsy ho tahieñe am-para’e.
Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
22 Ko manao ty hoe: Ho valeko i ratiy; mahaliñisa Iehovà, Ie ty handrombak’ azo.
Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.
23 Tiva am’ Iehovà ty vato-lanja tsy mira; vaho tsy vokatse o fandanjàñe vìlañeo.
To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
24 Alaha’ Iehovà o lia’ ondatio; aia arè ty haharendreha’ ondaty i lala’ey?
Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
25 Fandrike ty ikofofoaha’ t’indaty, ty hoe: Masiñe! ie añe i fantay vaho añontanea’e.
Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.
26 Manònga o lo-tserekeo ty mpanjaka mahihitse; le ampivarimbariñe’e ama’e ty larò.
Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.
27 Failo’ Iehovà ty arofo’ ondaty, Fonga karaofe’e o añova’eo.
Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.
28 Mahafijadoñe ty fiferenaiñañe naho ty hatò i mpanjakay; tohaña’e am-patarihañe i fiambesa’ey.
Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
29 Enge’ o ajalahio o haozara’ iareoo; maroi-foty ty volonahe’ o androanavio.
Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.
30 Mamaopao-karatiañe ty fofoke mamonotroboke, naho mañalio o añova’eo ty lafa.
Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.