Ohabolana 18

1 Mañean-drao ty mirery, tsambolitio’e ze atao vere-to.

Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.

2 Tsy no’ i dagolay ty faharendrehañe, fa ty mampiboake ty heve’e avao.

Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

3 Ie pok’eo ty tsivokatse, mipotìtse eo ka ty teratera, vaho indrezan-kasalarañe ty inje.

Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.

4 Rano laleke ty fisaontsim-palie’ ondaty, torahañe mibobobobo ty figoangoañan-kihitse.

Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.

5 Tsy mahasoa te osiheñe ty raty, hikihoañe ty vañoñe an-jaka.

Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.

6 Mikaidraha o soñi’ i dagolao, naho mikai-tampify ty vava’e.

Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,

7 Fiantoa’ i seretsey ty vava’e, vaho mpamandrike ty fiai’e o soñi’eo.

Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

8 Kenoke mafiry ty fivolam-pitolom-boetse, migodoñe mb’añ’ova’ ondaty ao.

Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.

9 Rahalahi’ ty mpijoy, ty mpilesa am-pitoloña’e.

Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.

10 Fitalakesañ’abo fatratse ty tahina’ Iehovà, milay mb’ama’e ao ty vantañe vaho onjoneñe tsy takatse.

HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.

11 Rova fatratse ty varam-pañaleale, naho hoe kijoly abo añ’ereñere’e ao.

Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.

12 Aolo’ ty ikorovoha’ ondaty ty fiebotseboran-tro’e, fe miaolo’ ty hasiñe ty firehañe.

Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

13 Ie manoiñe aolo’ t’ie mitsanoñe: le hagegea’e naho hasalara’e.

Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.

14 Mahafeake hasilofañe ty tro’ ondaty, fa ia ka ty mahaleo ty fikoretan’ arofo.

Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?

15 Mitoha hilala ty tro’ i mahatsikarake, vaho mañotsohotso hihitse an-dravembia’e ty mahilala.

Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.

16 Anokafan-dalañe ty ravoravo’ ondaty, manese aze hiatreke ty bey.

Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

17 Heveren-ko to ty mitalily valoha’e, ampara’ te pok’eo ty mañody aze.

Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

18 Abala’ ty tora-tsato-piso ty fifandierañe, ie mampivike ty mpifanjomotse.

Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.

19 Mora ty mandreketse rova fatratse, ta ty rañetse torifike, vaho hoe tsotso-bim-pitilik’abo ty fifanjomorañe.

Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.

20 Ty havokaram-palie’ ondaty ro mahaenem-pisafoa, o vokam-pivimbi’eo ro maha-anjañe.

Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.

21 Manandily ami’ ty haveloñe naho ami’ty havilasy ty fameleke, hikama amo vokare’eo ze mikoko aze.

Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

22 Mahaonin-kasoa ty tendreke valy, vaho isohe’ Iehovà.

Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.

23 Mihalaly tretrè ty rarake, fe sotrafe’ ty mpitsikafo.

Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.

24 Mianto t’indaty lako rañetse, fe ao ty ate-hena mipiteke soa te ami’ty rahalahy.

Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.