Ohabolana 18

1 Mañean-drao ty mirery, tsambolitio’e ze atao vere-to.

Særlingen søger et Paaskud, med Vold og Magt vil han Strid.

2 Tsy no’ i dagolay ty faharendrehañe, fa ty mampiboake ty heve’e avao.

Taaben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

3 Ie pok’eo ty tsivokatse, mipotìtse eo ka ty teratera, vaho indrezan-kasalarañe ty inje.

Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.

4 Rano laleke ty fisaontsim-palie’ ondaty, torahañe mibobobobo ty figoangoañan-kihitse.

Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.

5 Tsy mahasoa te osiheñe ty raty, hikihoañe ty vañoñe an-jaka.

Det er ilde at give en skyldig Medhold, saa man afviser skyldfris Sag i Retten.

6 Mikaidraha o soñi’ i dagolao, naho mikai-tampify ty vava’e.

Taabens Læber fører til Trætte, hans Mund raaber højt efter Hug,

7 Fiantoa’ i seretsey ty vava’e, vaho mpamandrike ty fiai’e o soñi’eo.

Taabens Mund er hans Vaade, hans Læber en Snare for hans Liv.

8 Kenoke mafiry ty fivolam-pitolom-boetse, migodoñe mb’añ’ova’ ondaty ao.

Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.

9 Rahalahi’ ty mpijoy, ty mpilesa am-pitoloña’e.

Den, der er efterladen i Gerning, er ogsaa Broder til Ødeland.

10 Fitalakesañ’abo fatratse ty tahina’ Iehovà, milay mb’ama’e ao ty vantañe vaho onjoneñe tsy takatse.

HERRENS Navn er et stærkt Taarn, den retfærdige løber derhen og bjærges.

11 Rova fatratse ty varam-pañaleale, naho hoe kijoly abo añ’ereñere’e ao.

Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.

12 Aolo’ ty ikorovoha’ ondaty ty fiebotseboran-tro’e, fe miaolo’ ty hasiñe ty firehañe.

Mands Hovmod gaar forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

13 Ie manoiñe aolo’ t’ie mitsanoñe: le hagegea’e naho hasalara’e.

Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Daarskab og Skændsel.

14 Mahafeake hasilofañe ty tro’ ondaty, fa ia ka ty mahaleo ty fikoretan’ arofo.

Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Aand?

15 Mitoha hilala ty tro’ i mahatsikarake, vaho mañotsohotso hihitse an-dravembia’e ty mahilala.

Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attraar Kundskab.

16 Anokafan-dalañe ty ravoravo’ ondaty, manese aze hiatreke ty bey.

Gaver aabner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

17 Heveren-ko to ty mitalily valoha’e, ampara’ te pok’eo ty mañody aze.

Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og gaar ham efter.

18 Abala’ ty tora-tsato-piso ty fifandierañe, ie mampivike ty mpifanjomotse.

Loddet gør Ende paa Trætter og skiller de stærkeste ad.

19 Mora ty mandreketse rova fatratse, ta ty rañetse torifike, vaho hoe tsotso-bim-pitilik’abo ty fifanjomorañe.

Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslaa for Borg.

20 Ty havokaram-palie’ ondaty ro mahaenem-pisafoa, o vokam-pivimbi’eo ro maha-anjañe.

Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.

21 Manandily ami’ ty haveloñe naho ami’ty havilasy ty fameleke, hikama amo vokare’eo ze mikoko aze.

Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

22 Mahaonin-kasoa ty tendreke valy, vaho isohe’ Iehovà.

Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Naade fra HERREN.

23 Mihalaly tretrè ty rarake, fe sotrafe’ ty mpitsikafo.

Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med haarde Ord.

24 Mianto t’indaty lako rañetse, fe ao ty ate-hena mipiteke soa te ami’ty rahalahy.

Med mange Fæller kan Mand gaa til Grunde, men Ven kan overgaa Broder i Troskab.