Ohabolana 18
1 Mañean-drao ty mirery, tsambolitio’e ze atao vere-to.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Tsy no’ i dagolay ty faharendrehañe, fa ty mampiboake ty heve’e avao.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Ie pok’eo ty tsivokatse, mipotìtse eo ka ty teratera, vaho indrezan-kasalarañe ty inje.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Rano laleke ty fisaontsim-palie’ ondaty, torahañe mibobobobo ty figoangoañan-kihitse.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 Tsy mahasoa te osiheñe ty raty, hikihoañe ty vañoñe an-jaka.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Mikaidraha o soñi’ i dagolao, naho mikai-tampify ty vava’e.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Fiantoa’ i seretsey ty vava’e, vaho mpamandrike ty fiai’e o soñi’eo.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Kenoke mafiry ty fivolam-pitolom-boetse, migodoñe mb’añ’ova’ ondaty ao.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Rahalahi’ ty mpijoy, ty mpilesa am-pitoloña’e.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 Fitalakesañ’abo fatratse ty tahina’ Iehovà, milay mb’ama’e ao ty vantañe vaho onjoneñe tsy takatse.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Rova fatratse ty varam-pañaleale, naho hoe kijoly abo añ’ereñere’e ao.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Aolo’ ty ikorovoha’ ondaty ty fiebotseboran-tro’e, fe miaolo’ ty hasiñe ty firehañe.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Ie manoiñe aolo’ t’ie mitsanoñe: le hagegea’e naho hasalara’e.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 Mahafeake hasilofañe ty tro’ ondaty, fa ia ka ty mahaleo ty fikoretan’ arofo.
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Mitoha hilala ty tro’ i mahatsikarake, vaho mañotsohotso hihitse an-dravembia’e ty mahilala.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Anokafan-dalañe ty ravoravo’ ondaty, manese aze hiatreke ty bey.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Heveren-ko to ty mitalily valoha’e, ampara’ te pok’eo ty mañody aze.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Abala’ ty tora-tsato-piso ty fifandierañe, ie mampivike ty mpifanjomotse.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 Mora ty mandreketse rova fatratse, ta ty rañetse torifike, vaho hoe tsotso-bim-pitilik’abo ty fifanjomorañe.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 Ty havokaram-palie’ ondaty ro mahaenem-pisafoa, o vokam-pivimbi’eo ro maha-anjañe.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 Manandily ami’ ty haveloñe naho ami’ty havilasy ty fameleke, hikama amo vokare’eo ze mikoko aze.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Mahaonin-kasoa ty tendreke valy, vaho isohe’ Iehovà.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 Mihalaly tretrè ty rarake, fe sotrafe’ ty mpitsikafo.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Mianto t’indaty lako rañetse, fe ao ty ate-hena mipiteke soa te ami’ty rahalahy.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
