Ohabolana 17

1 Hàmake ty pilipito’e maike am-pianjiñañe, ta ty anjomba lifo-takataka mitraoke falaiñañe.

Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.

2 Ty ondevo mitoloñ’ an-kahiti’e ty hifehe ty anake mahasalatse, ie hifanjara lova aman-droahalahy.

En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.

3 Tranaheñe an-tsinihara ty volafoty naho an-daforo ty volamena, vaho Iehovà ro mpitsòk’ arofo.

Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

4 Mañaon-tsoñin-tsereheñe ty lo-tsereke, tsatsihe’ i remborake ty lela manivetive.

Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.

5 Mañìnje i Andrianamboatse aze t’ie mañinje o rarakeo; tsy ho po-lafa ty mitohàke ami’ty hankàñe.

Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.

6 Sabakan-engen-droanjia o afe’eo, vaho enge’ o anakeo o rae’eo.

Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

7 Tsy mañeva i dagola ty enta-soa-fehe; lombolombo izay ty soñy vìlañe an-droandriañe.

Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

8 Vatosoa am-pihainom-pahazo aze ty falalàñe, mampitombo mb’atia mb’aroa.

Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.

9 Mpipay hatea ty mpanaroñe fiolàñe, fe mampiria rañetse te mamereñ’ indroe.

Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

10 Laleke ty itrofaha’ ty endake ami’ty mahihitse, ta ty lafa zato ami’ty dagola.

Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.

11 Mipay fiodiañe avao ty mpiola, aa le hañitrifañe irake masiake.

Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.

12 Hàmake hifanampe ami’ty lambon’ala nalàeñ-anake, te ami’ty dagola aman-kagegea’e.

Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.

13 Tsy ho po-hekoheko ty akiba’ ty mamereñe raty ami’ty soa.

Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.

14 Hoe mampipororoake rano ty fifotoram-pifandierañe, aa le apoho i lietsey tsy hiforehetse ho aly.

Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.

15 Songa tiva am’ Iehovà ty mañatò ty lo-tsereke naho ty mamàtse ty vantañe.

Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.

16 Aia ty dagola te hinday drala an-taña’e hikaloa’e hihitse kanao tsy an-tro’e ao ty hilala.

Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?

17 Mikoko nainai’e ty rañetse, fe nasamake ho an-tsam-poheke ty rahalahy.

En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

18 Miroe-rano ty manò-taña hiantofa’e ty songon-drañetse.

Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.

19 Mpitea fiolàñe ty mpikoko lietse, vaho mikai-rotsake ty mandranjy lalambey abo.

Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.

20 Tsy mahatrea hasoa ty mengok’ an-troke; vaho mihotrak’ an-kaloviloviañe ao ty aman-dela mamañahy.

Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

21 Ho aman’anahelo ty misamake ty minè; vaho tsy aman-kaehake ty rae’ i gegey.

Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.

22 Aoly soa ty arofo mifale, fe mahamain-taolañe ty hafola-po.

Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.

23 Mandrambe vokañe boak’am-pisafoa ty lahiaga, hampikelokeloke ty lalam-bantañe.

Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.

24 Añatrefa’ ty mahatsikarake ty hihitse, fe mihilohilo mb’añ’olo-tane añe ty maso’ i dagola.

For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.

25 Mañembetse an-drae ty hagegean’ana-dahy, vaho hafairañe amy nitoly azey.

En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.

26 Tsy mahasoa te liloveñe ty malio-tahiñe, naho ty andafañe roandriañe ty amy havañona’ey.

Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.

27 Malea fisaontsy ty mahilala, mahalie-troke t’indaty maharendreke.

Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.

28 Ndra i seretsey ro atao mahihitse naho mahafianjiñe, mbore atao hendre t’ie mahatan-tsoñy.

Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.