Ohabolana 12
1 Mikoko hilala ty mpitea lafa, fe gege ty malaiñ-endake;
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 Hanjo fañisohañe am’ Iehovà ty matarike, fe hafà’e ty mpikinia.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 Tsy mahafioreñe ondaty ty halo-tserehañe, fe tsy hasiotse ty vaha’o vañoñeo.
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 Sabakan-engem-bali’e ty rakemba soa, fe hoe hamomohañe an-taola’e ao ty mahasalatse.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
5 To ty fivetsevetse’ o vantañeo; fe mitarik’ an-dama ty fanoroa’ o lo-tserekeo.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 Famandroñan-dio ty entam-bola’ o raty tserekeo, fe hañaha ty vañoñe o saontsi’eo.
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Rotsaheñe o lo-tserekeo le tsy eo, fe hijadoñe ty anjomba’ o mahitio.
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
8 O hihi’eo ty anambezañe ondatio, fe ho sirikaeñe ty mengok’ an-troke.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Hàmake t’ie mirè-batañe, naho manaña mpitoroñe raike, ta t’ie mieva ho bey fe tsy aman-kaneñe.
Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
10 Haoñe’ ty vantañe ty fiai’ i bibi’ey, fe fampisoañañe avao ty tretre’ i rati-tserekey.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Ho enen-kaneñe ty mpiava’ i tane’ey, fe po-hilala ty mañeañe ty tsy vente’e.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 Tsikirihe’ o rati-tserekeo ty fikopahan-karatiañe, fe mamokatse ty vaha’ o vantañeo.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
13 Fandrihe’ ty fiolàn-tsoñi’e ty lahiaga, fe hibolititse amy haloviloviañey ty vañoñe.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Mahaenen-kasoa t’indaty ty vokam-palie’e, vaho himpoly ama’ ondaty o fitoloñam-pità’eo.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15 Mahity amo maso’eo ty gege, fe mijanjim-panoroañe ty mahihitse.
Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16 Fohiñe aniany ty filoa-tiña’ i dagola, fe lembefe’ i mahihitse ty mahasalatse.
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Mampiboake havantañañe ty mikofòke hatò, fe famañahiañe ty manara-bande.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Eo ty manoantoañe an-drehake, hoe fitomboham-pibara, fe minday fijanganañe ty famele’ o mahihitseo.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Hijadoñe nainai’e ty fivimbin-katò, fe aniany avao ty lelan-dremborake.
Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Famañahiañe ty an-tro’ o mpikililio, fe haehake t’ie mpifampilongo.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Tsy mizò raty ty vantañe, fe lifo-kasotriañe ty tsereheñe.
Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
22 Tiva am’ Iehovà ty soñy mandañitse, fe no’e o mitoloñe am-pigahiñañeo.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
23 Mañaja hihitse ty hendre, fe mitazataza hagegeañe ty tron-dagola.
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24 Hifeleke ty fità’ o mahimbañeo, vaho hondevozeñe ty taña migebañe.
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Mampidrodretse ty arofo’ ondaty ty fivazobazorañe ama’e ao, fe mampanintsiñe aze ty talily soa.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Manoro an-drañe’e ty vantañe, fe mampivike o lo-tserekeo ty lala’iareo.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Tsy atono’ i tembo ty nitsatsà’e; fe vara ami’ty mpifanehake o hanaña’eo.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
28 Tendrek’ an-dalam-bantañe ty haveloñe, vaho tsy aman-kavetrahañe i oloñolo’ey.
På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
