Ohabolana 10
1 O razan-dreha’ i Selomòo. Mahaehak’ an-drae ty anake karafito, fe mañore an-drene’e ty anadahy gege.
Salomos ordsprog. En vis sønn gleder sin far, men en uforstandig sønn er sin mors sorg.
2 Tsy manjofake ty vara niazo an-kalo-tsere’e, fa mañaha an-kavilasy ty havantañañe.
Ugudelighets skatter gagner ikke, men rettferdighet frir fra døden.
3 Tsy apo’ Iehovà ho saliko ty vañoñe, fe aveve’e ty hadrao’ o lo-tserekeo.
Herren lar ikke den rettferdige sulte, men de ugudeliges attrå støter han bort.
4 Minday hararahañe ty satan-taña migebañe, fe mampañaleale ty fità’ i mavitrikey.
Den som arbeider med lat hånd, blir fattig, men den flittiges hånd gjør rik.
5 Anake mahihitse ty manontoñe ami’ty asara, fe minday hasalarañe ty anake miroro am-pitatahañe.
En klok sønn samler om sommeren; en dårlig sønn sover i høsttiden.
6 Fitahiañe ro añambone’ o vantañeo, fe mañeta-piaroteñe ty vava’ o lo-tserekeo.
Velsignelser kommer over den rettferdiges hode, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule.
7 Mahahaha ty fitiahiañe o vantañeo, fe hihomake ty añara’ o lo-tserekeo.
Den rettferdiges minne lever i velsignelse, men de ugudeliges navn råtner bort.
8 Mañaon-dily ty arofo’ o mahihitseo, fe hianto ty gege mitolom-bolañe.
Den som har visdom i hjertet, tar imot Guds bud; men den som har dårens leber, går til grunne.
9 Midraidraitse am-panintsiñañe ty mpañavelo an-kavañonañe, fe ho fohiñe ty mitsontike an-dala mikelokeloke.
Den som vandrer i ustraffelighet, vandrer trygt, og den som går krokveier, blir opdaget.
10 Mampioremeñe ty mañieke, vaho ho gorèñe ty gege mivolambolañe.
Den som blunker med øiet, volder smerte, og den som har dårens leber, går til grunne.
11 Tsiritsiriohen-kaveloñe ty falie’ o vañoñeo, fe mañeta-piaroteñe ty vava’ o lo-tserekeo,
Den rettferdiges munn er en livsens kilde, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule.
12 Mitrobo fifandierañe ty falaiñañe, fe mandembeke ze atao fiolàñe ty fikokoañe.
Hat vekker trette, men kjærlighet dekker over alle overtredelser.
13 Tendrek’ am-pivimbi’ o mahilalao ty hihitse, fe mañeva ty lambosi’ i po-hilalay ty kobaiñe.
På den forstandiges leber finnes visdom, men stokken er for den uforstandiges rygg.
14 Mañaja hilala o mahihitseo, fe antitotse ty fiantoañe ty vava’ o dagolao.
De vise gjemmer på kunnskap, men dårens munn truer med ødeleggelse.
15 Kijoly maozatse ty varam-pañaleale; fampiantoañe o rarakeo ty hapoia’iareo.
Rikmanns gods er hans faste stad; de fattiges armod er deres ødeleggelse.
16 Havelo ty tambe’ o vantañeo, vaho fandilovañe ty karama’ o lo-tserekeo.
Det som den rettferdige vinner, blir ham til liv; den ugudeliges inntekt blir ham til synd.
17 Mañori-dàlan-kaveloñe ty mañaoñ’ anatse, fe mandridrike ty tsy mipaok’endake.
En vei til liv er den som akter på tukt; men den som forakter tilrettevisning, fører vill.
18 Aman-tsoñy mandañitse ty mañetake falaiñañe, vaho gege ty mampiboele dramotse.
Den som skjuler hat, har falske leber, og den som fører ut ondt rykte, han er en dåre.
19 Tsy po-tahiñe ty maro rehake, mahihitse ka ty maha-tam-pivimby.
Hvor det er mange ord, mangler det ikke på synd; men den som holder sine leber i tømme, er klok.
20 Volafoty hiringiri’e ty famele’ o vantañeo; fe tsy vente’e ty tro’ o lo-tserekeo.
Den rettferdiges tunge er som utsøkt sølv; de ugudeliges hjerte er intet verdt.
21 Mamahañe maro ty fivimbi’ o vantañeo, fe mampivetrake ty dagola te tsy aman-kilala.
Den rettferdiges leber nærer mange, men dårer dør, fordi de er uten forstand.
22 Ty fitahia’ Iehovà ro mampañaleale, vaho tsy tovoña’e anahelo.
Det er Herrens velsignelse som gjør rik, og eget strev legger ikke noget til.
23 Fihisà’ ty seretse ty mikilily, fe hihitse ty ho amy t’indaty mahilala.
For dåren er det en lyst å gjøre skamløse gjerninger, men visdom er en lyst for den forstandige mann.
24 Hifetsak’ amy lo-tserekey ty ihembaña’e, fe hatolotse amy vantañey ty fisalalà’e.
Det som den ugudelige gruer for, det skal komme over ham; men de rettferdiges ønsker skal Gud opfylle.
25 Ie misaok’ añe ty talio, tsy eo ka i lo-tserekey, fe mijadoñe nainai’e o vañoñeo.
Når en storm farer forbi, så er den ugudelige ikke mere; men den rettferdige har en evig grunnvoll.
26 Hoe kile amo fihitsikeo, naho hatoeñe amo fihainoo, ty tembo amo mpañirak’ azeo.
Som eddik for tennene og røk for øinene, slik er den late for den som sender ham.
27 Fañalavañe andro ty fañeveñañe am’ Iehovà, fe ho tomoreñe ty tao’o lo-tserekeo.
Herrens frykt forlenger livet, men de ugudeliges år forkortes.
28 Hafaleañe ty fisalala’o vantañeo, fe ho modo ty fitamà’ o lo-tserekeo.
De rettferdige har glede i vente, men de ugudeliges håp blir til intet.
29 Rova maozats’ amo mahitio ty làla’ Iehovà, f’ie firotsahañe amo mpanao ratio.
Herrens vei er en fast borg for den ustraffelige, men den er ødeleggelse for dem som gjør urett.
30 Le lia’e tsy hasiotse o vantañeo, fe tsy himoneña’ o tsereheñeo i taney.
De rettferdige skal aldri rokkes, men de ugudelige skal ikke få bo landet.
31 Mamoa hihitse ty falie’ o vañoñeo, fe haitoañe ty lela mitera.
Den rettferdiges munn bærer visdoms frukt, men den falske tunge skal skjæres av.
32 Apota’ ty fivimbi’ o mahitio ze mete akareñe, fe mengoke ty vava’ o lo-tserekeo.
Den rettferdiges leber forstår hvad der er til behag, men de ugudeliges munn er bare falskhet.
