< Nehemia 8 >

1 Hene nifanontoñe hoe ondaty raik’ an-tameañe aolo’ i lalam-bein-dranoy ondatio; le nisaontsy amy Ezra mpano­kitse ty handesa’e i boke Hà’ i Mosè linili’ Iehovà Israeley.
Da samledes det hele Folk som een Mand paa Pladsen, som er foran Vandporten, og de sagde til Esra den skriftlærde, at han skulde bringe Bogen med Mose Lov frem, som Herren havde budet Israel.
2 Aa le nendese’ i Ezra mpisoroñe añatrefa’ i fivoriy t’i Hake, amo lahilahio naho rakembao vaho amy ze hene nahajanjiñe am-paharendrehañe, amy androm-baloha’ i volam-pahafitoiy.
Og Esra, Præsten, bragte Loven frem for Forsamlingens ansigt, baade for Mænd og Kvinder og for alle, som kunde forstaa at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned.
3 Le namaky amy bokey re, aolo’ i kiririsan-dalambein-dranoy, nifototse maraindray ampara’ te tsipinde-mena, añatrefa’ o lahilahio naho o rakembao naho ze naharendreke; vaho nitsatsike i boke Hàkey o ravembia’ ondaty iabio.
Og han læste i den lige for Pladsen, som er foran Vandporten, fra lys Morgen indtil midt paa Dagen, for Mænd og Kvinder og dem, som kunde forstaa det, og alt Folkets Øren agtede paa Lovbogen.
4 Nijohañe am-panongan-katae eo t’i Ezra, mpanokitse, amy rinanjiñe ho amy raha zaiy, le nijohañe añ’ila’e eo t’i Matitià naho i Semà naho i Oriià naho i Kilkià vaho i Maaseià am-pità’e havana le am-pità’e havia eo t’i Pedaià naho i Misaele naho i Malkià naho i Kasome naho i Kasbadanà, i Zekarià vaho i Mesolame.
Og Esra, den skriftlærde, stod paa en Forhøjning af Træ, som de havde gjort til det samme, og hos ham stod Mathithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maeseja ved hans højre Haand; og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malkia og Hasum og Hasbaddana, Sakaria og Mesullam.
5 Le sinoka’ i Ezra ampahaoniña’ ondaty iabio i boke—amy t’ie ambone’ ondatio—aa ie nanokak’ aze, songa niongake ondatio;
Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øjne; thi han stod højere end alt Folket; og der han oplod den, blev alt Folket staaende.
6 naho nañandriañe Iehovà, i Andrianañahare jabahinakey t’i Ezra; vaho sindre nanoiñe ty hoe ondatio: Amene, Ie Izay! am-pañonjonam-pitàñe; ie nibaboke. laharañe mb’an-tane, te nitalaho añatrefa’ Iehovà;
Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og de kastede sig ned og bøjede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.
7 le nampibejañe i Hake am’ondatio t’Iesòa naho i Baný naho i Serebià, Iamine, i Akobe, i Sabetay, i Hodià, i Maaseià, i Kelità, i Azarià, Iozabade, i Kanàne, i Pelaià; songa nte-Levy vaho nitobok’ an-toe’ iareo eo ondatio.
Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthaj, Hodija, Maeseja, Klita, Asarja, Josabad, Hanan, Plaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket stod paa sit Sted.
8 Aa le vinaki’ iareo i boke Hàn’ Añaharey an-dam-bolañe vaho natoro’ iereo ty heve’e, hahaoniña’ ondatio i nivakieñey.
Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarlig og gave Folket Forstand derpaa, og dette forstod det læste.
9 Le nanao ty hoe am’ ondatio t’i Nekemià, Tirsatà naho i Ezra, mpirosoñe naho mpanokitse, ie nañoke ondatio o nte-Levio: Miavake am’ Iehovà Andrianañahare’ areo ty andro toy, ko mirovetse, ko mangololoike. Amy te nangoihoy ty tañy ondaty iabio ami’ty fijanjiñañe ty tsara’ i Hake.
Og Nehemia (det er Hattirsatha) og Esra, Præsten, den skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, derfor sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.
10 Le nanoa’e ty hoe, Akia, mikamà ty mafiry, minoma ty mamy, le andivao amo tsy nañalankañeo amy te miavake amy Talèntikañey ty andro toy vaho ko miharovetse; fa haozara’ areo te mirebek’ am’ Iehovà.
Fremdeles sagde han til dem: Gaar, æder det fede og drikker det søde og sender den, som intet har beredt, en Del; thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor værer ikke bekymrede, thi Herrens Glæde den er eders Styrke.
11 Aa le nampianjiñe’ o nte-Levio ondaty iabio, ami’ty hoe: Mianjiña, fa miavake ty androany; le ko manahelo.
Og Leviterne fik alt Folket til at tie ved at sige: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og værer ikke bekymrede!
12 Aa le nifampiriaria mb’eo ondatio nikama naho ninoñe naho nandiva vaho nirebeke, amy te niazo’ iareo i tsara nitaroñeñe am’ iereoy.
Og alt Folket gik at æde og drikke og at sende en Del ud og at gøre sig en stor Glæde, fordi de havde forstaaet de Ord, som man havde kundgjort dem.
13 Nifanontoñe amy Ezra, mpanokitse, amy andro faha-roey o mpi­aolon’ anjomban-droae’eo, o mpi­soroñeo vaho o nte-Levio, hininike ty tsara’ i Hàke.
Og den anden Dag samledes Øversterne for Fædrenehusene iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne hos Esra, den skriftlærde, og det for ret at faa Forstand paa Lovens Ord.
14 Tendrek’ am’ iereo te sinokitse amy Hake ao i nandilia’ Iehovà añamy Mosèy te hitobok’ an-tsokemitraha ao o ana’ Israeleo amy sabadidam-bolam-paha-fitoy;
Og de fandt skrevet i Loven, som Herren havde budet ved Mose, at Israels Børn skulde bo i Hytter paa Højtiden i den syvende Maaned,
15 le naboele iereo naho nikoiheñe amo rova’ iareo iabio naho e Ierosalaime ao ty hoe: Mañitrifa mb’am-bohitse mb’eo le mangalà sampan-olive naho sampan-karadranto añ’ala ao naho sampa mañidè naho tsampan-tsatrañe naho bodan-katae handranjiañe sokemitraha ty amy pinatetsey.
og at de skulde lade bekendtgøre og lade udraabe igennem alle deres Stæder og i Jerusalem og sige: Gaar ud paa Bjerget og bringer Oliegrene og vilde Olietræers Grene og Myrtegrene og Palmegrene og Grene af løvrige Træer til at gøre Hytter, som skrevet er.
16 Aa le nitoha añe ondatio, ninday vaho namboatse sokemitraha, songa an-tafon’ anjomba’e eo naho ankiririsa’e ey naho an-kiririsan’ anjomban’ Añahare eo naho an-tameañe an-dalambein-drano ey vaho an-toen-dalambei-Efraime mielatse ey.
Og Folket gik ud og bragte det frem og gjorde sig Hytter, paa hver sit Tag, og i deres Forgaarde og i Guds Hus's Forgaard og paa Pladsen ved Vandporten og paa Pladsen ved Efraims Port.
17 Namboatse naho nitobok’ amo soke­mitraha’eo i valobohòke iaby niavy boak’ am-pandrohizañey; fa sikal’ añ’andro Iehosoa ana’ i None, ampara’ i andro zay tsy nanoe’ o ana’ Israeleo zay; vaho nionjoñe ty firebehañe.
Og den hele Forsamling, de, som vare komne tilbage fra Fangenskabet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke gjort saaledes siden Josvas, Nuns Søns, Dage indtil den Dag; og der var en saare stor Glæde.
18 Le nivakie’e boak’ andro boak’ andro, mifototse amy andro valoha’ey i boke Hàn’ Añaharey; nitana’ iareo fito andro i sabadidakey; vaho nanoeñe fivory miavake i andro fahavaloy, ty amy fepètsey.
Og man læste i Guds Lovbog Dag for Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Højtid i syv Dage, og paa den ottende Dag holdt de Slutningshøjtid, som Skik er.

< Nehemia 8 >