Matio 24
1 Aa ie nienga i Anjomban’ Añaharey t’i Iesoà, naho nañavelo mb’eo, le niharivoa’ o mpiama’eo hampisamba’ iareo aze o traño añ’anjomban’ Añahareo.
Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
2 Hoe re: Hene isa’ areo o ey hoek’eio! Eka! to t’itaroñako te fonga harotsake vaho tsy hadoñe eo ty vato raike mitongoa ami’ty raike.
Men han svarede og sagde til dem: „Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.”
3 Ie niambesatse ambohi’ Oliva am-pitalakesañe i Anjomban’ Añaharey, le natola’ i Petera, i Jaona naho i Andrea, nañontane aze ty hoe: Mbia te ho tondroke irezay? naho inoñe ty ho vilo’ te hifetsake i he’e tsaraeñey, he mbia ty hamotora’e naho mbia ty figadoña’ ty tane toiy vaho i fitotsaha’oy? (aiōn g165)
Men da han sad paa Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: „Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse og Verdens Ende?” (aiōn g165)
4 Natoi’ Iesoà ty hoe: Mitaòa tsy hampandifihe’ ondaty.
Og Jesus svarede og sagde til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
5 Amy te maro ty ho pok’eo ami’ty añarako hanao ty hoe: Izaho i Norizañey, hampandrifitse ty maro.
Thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
6 Ry koahe, Naho mahajanjiñ’ aly naho firimboñam-balobohòke, le mitaoa tsy ho dereñe, amy te tsy mahay tsy ho tondroke, fe mboe tsy ie i figadoñañey.
Men I skulle faa at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
7 Hitroatse hiatreatre ty fifeheañe ty fifeheañe, naho ty fifelehañe ty fifelehañe, naho ho eo ty fivalitaboahañe jabajaba, naho san-kasalikoañe hampioje, vaho fanginiginihan-tane an-koe.
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
8 Fifotoram-pitsongoan’ ampela irezay.
Men alt dette er Veernes Begyndelse.
9 Ie ho tantalieñe mb’an-tsamporeraheñe naho havetreke, hinjè’ ze kila fifeheañe ty ami’ty añarako.
Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
10 Ho embetse ty maro, hifampikinia vaho hifampiloroloro.
Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.
11 Hitroatse ty mpitoki-vìlañe, hampandifike ty maro,
Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange.
12 ie mitombo ty haloloañe le hangodafotse ty fikokoa’ i màroy.
Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
13 Ho rombaheñe ze mahafifeake pak’am-para’e.
Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
14 Hanitsike ty tane toy ty fitaroñañe ty Talili-soa toy, ho fitaliliañe ahy amo kila fifeheañeo, izay vaho ho tondroke i figadoñañey.
Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
15 Zao i Norizam-Bilañey, ie i Hativàñe Mandrotsake nampisaontsieñe i Daniele, mijagarodoñe amy tsy mete ijohañañey. Mandrendreha ry mpamaky;
Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
16 Ie amy zay, ry e Iehodào, miherereaha mb’am-bohitse añe.
da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene;
17 Asoao tsy hizotso handrambe raha an-traño’e ao ty an-tafo traño ey.
den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
18 Asoao tsy hibalike hipay ty saro’e ty an-teteke añe.
og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
19 Feh’ ohatse amo mivesatseo naho amo mampinonoo amy andro rezay.
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
20 Mihalalia aman’Añahare te tsy ho ami’ty andro Sabata ty filaisa’ areo,
Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat;
21 amy te ho lako fisotriañe henane zay, ze mbe tsy nitendreke boak’ am-pifotora’ ty tane toy pake henanekeo, Aiy! le tsy hahereñe ka.
thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
22 Aa naho tsy nitomòreñe i andro rezay, le tsy ho nanjo nofotse ho rombaheñe, fe ty amo jinoboñeo le tsy ampeampe i andro rezay.
Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
23 Ie henane zay, naho eo ty hanao ty hoe ama’ areo: Hehe intoy i Norizañey, ndra Indroa; ko miantoke.
Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
24 Amy te hiongake o mpisare norizañeo naho o mpisare mpitokio, hanolo-tsahàtse naho hadabàñe jabajaba t’ie, naho nimete, ho nampanjike o jinoboñeo.
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
25 Aa naho talilie’ iereo te, Inai-ie an-jerezere tane añe. Ko miakatse mb’eo; ndra, Inay, an-traño bangiñe ao; ko miantoke.
Se, jeg har sagt eder det forud.
26 Inao, fa nitaroñako aolo ty hifetsaha’e.
Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke!
27 Le hoe t’i Iesoà amo mpiama’eo: Manàhake ty fihirifa’ ty helatse atiñanañe añe vaho isake ahandrefañe eñe, ty hitotsaha’ i Ana’ ondatiy.
Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
28 Fa amy ze idoña’ ty lolo ty itontona’ o koàkeo.
Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig.
29 Ie henane zay, naho tampetse ty hasilofeñe amy andro rey, le haieñe i àndroy, naho tsy homei’ i volañey ty hazavà’e; hihintsañe hirik’ andindìñe eñe o vasiañeo vaho hiezeñezeñe ty valobohò’ i likerañeio;
Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
30 Le hisodehañe andindìñe ey ty vilo’ i Ana’ ondatiy, naho hene hirovetse ze foko’ i taney, vaho ho isa’ iereo ty fitotsaha’ i Ana’ ondatiy amo rahon-dikerañeo mindre ami’ty valobohoke ra’elahy naho am-bintañe maharevendreveñe.
Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
31 Hampihitrife’e ami’ty antsiva ra’elahy naho am-pazake abo o anjeli’eo, hanontoñe o jinoboñeo hirike amo tiok-efa’ i likerañey, boak’ añolon-dindiñe eñe pak’añ’ila’e ka.
Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
32 Rendreho ty fandrazaña’ i sakoañey; ie isa’areo o singa’eo naho o rave’e mibotibotio, le fohi’ areo t’ie mitotoke
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
33 o lalam-beio.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
34 Eka! to t’itaroñako te tsy ho modo ty sa toy, ampara’ t’ie heneke iaby.
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
35 Hihelañe añe i likerañey naho ty tane toy.
Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
36 Mboe tsy eo ty mahaisake i àndroy ndra i oray; tsy o anjelin-dikerañeo, fa t’i Rae avao.
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
37 Hoe ty tinovo’ Iesoà amo mpiama’eo: Hambañe amy faha’ i Noey, o andro’ i Ana’ ondatiio.
Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
38 Manahake te tañ’ andro taolo’ i fiepoepoan-dranoy, nikama naho ninoñe iereo, namokatse naho nanaranake ampara’ i andro niziliha’ i Noe amy lakam-poloaiiy ao,
Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
39 le tsy napota’ iereo naho tsy nisorotombahe’ i fiepoepoañey ze namongotse iareo; hoe zay ty hitotsaha’ i Ana’ ondatiy.
og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være.
40 Ie amy zay, roe lahy ty hiava an-tetek’ ey, ho rambeseñe ty raike, hapoke ty raike.
Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
41 Ampela roe ty handisañe am-pandisanañe eo, ho rambeseñe ty raike, hadoñe ty raike.
To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
42 Le hoe t’i Iesoà amo mpiama’eo: Aa le mijilova: amy te mbe tsy nioni’ areo ty ora hihavia’ i Talè’ areoy.
Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer.
43 Rendreho zao t’ie nahaoniñe ty ora ho nipoteaha’ ty malaso, le ho nijilo; le tsy ho nenga’e poñafeñe i anjomba’ey.
Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
44 Aa le mihentseña amy te tsy fohi’ areo ty ora hitotsaha’ i Ana’ ondatiy.
Derfor vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
45 Akore ty heve’areo ty amy mpitoroñe migahiñe naho mahihitse, ie nampifehe’ ty talè’e o keleia’eo, hamahana’e mahakama ami’ty fotoa’e?
Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
46 Haha ty mpitoroñe zoe’ i talè’ey manao izay ami’ty fiavi’e.
Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
47 Eka! to t’itaroñako, te hampifehe’e aze o keleia’eo.
Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
48 Fa naho tsivokatse i mpitoroñey, ie mitsakore an-tro’e ao ty hoe, Miesoñe ty fiavi’ i talèkoy;
Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
49 naho mamototse mandafa o mpitoro’ i talè’eo, vaho mitrao-pigenoke naho finoñe amo màhakeo,
og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
50 le hipoteake ami’ty andro tsy itamà’e aze naho ami’ty ora mahatakèke aze i talè’ey,
da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
51 le haitoa’e naho hapo’e an-toe’ o mpamañahio ty anjara’e; fangololoihañe naho fikodrìta-nife ty ho ao.
og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
