< Matio 10 >

1 Tsinikao’ Iesoà i mpiama’e folo ro’amby rey naho nomea’e lily amo anga-draty iabio, hañariañe irezay, vaho hampijangañe ze hene hasilofañe naho ze arete-mandrambañe.
Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
2 Zao ty tahina’ i folo ro’amby nitokaveñe Firaheñe rey: I Simona atao Petera, naho i Andrea rahalahi’e;
Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,
3 i Filipo naho i Bartolomeo; Iakobe naho i Jaona rahalahi’e ana’ i Zebedeele; i Tomasy naho i Mat’tý, ie nifohiñe ho mpampisongo mpangalak’ana’e; Iakobe ana’ i Alofey naho i Tereose;
Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
4 i Simona nte Kanana, vaho i Joda Askareiotà ­nifotetse azey.
Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
5 Nirahe’ Iesoà i folo ro’amby rezay le nafanto’e ami’ty hoe: Ko mañavelo mb’an-tane’ o kilakila ondatio, vaho ko migodañe mb’ an-drova’ o nte Samariao.
Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!
6 Akia mb’amo añondry nandrike amy anjomba’ Israeleio.
Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!
7 Taroño am’iereo te ho heneke i fifehean-dikerañey.
Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.
8 Jangaño o marareo, ampolio amo vilasio ty haveloñe, liovo o angamaeo, mañaria kokolampa; le ko mandrambe sara, fa am-patarihañe ty nahazoa’ areo, matariha ka.
Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
9 Ko mamotry vola-mena ndra vola-foty; ndra vara an-kontra’ areo;
Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
10 ndra sikiñe halimbe, ndra hana, ndra kobaiñe am-pita’areo; amy te mañeva rima mahaeneñe ty mpièke.
ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
11 Amy ze tanàñe ndra rova iziliha’ areo, añontaneo, ia t’indaty vañoñe ama’e, le mitambara ao ampara’ te mienga.
Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
12 Ie mizilike añ’anjomba ao, ampanintsiño ami’ty hoe: Hanintsiñe ty anjomba toy, naho Fañanintsiñe amy ze hene mpimoneñe ama’e.
Men når I gå ind i Huset, da hilser det;
13 Ie mañeva i anjombay, le ho ama’e i fañanintsi’ areoy, f’ie tsy mañeva le himpoly ama’ areo i fañanintsi’ areoy.
og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!
14 Naho eo ty tsy mampihova, tsy mañaoñe anahareo, le avoto i anjombay vaho ahintsaño ty deboke am-pandia’ areo.
Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
15 Eka! to t’itaroñako te soa ho a i Sodoma naho i Gomora amy andro zay te amy rovay.
Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By.
16 Inao, ahitriko hoe añondry añivo amboa-romotse nahareo; aa le mahihira hoe mereñe vaho manoa hatso-pon-deho.
Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
17 Itaò ondatio, fa tsy am-pivori’ iareo naho amo anjomba fitontona’ iareoo ty aneseañe anahareo,
Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
18 fa amo mpifeheo naho amo mpanjakao, hahafitaroña’ areo ahy am’ iereo naho amo kilakila’ondatio.
Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
19 Ie tsepahe’ iereo, ko aliheñe amy ze ho saontsie’ areo, fa hatolotse amy ora paiañe azey ty ho saontsie’ areo.
Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
20 Tsy inahareo ty hisaontsy, fa i Arofo-Masin-dRaekoy ty hitsara añama’areo.
Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder.
21 Hasesen-drahalahy ty rahalahi’e havetrake, naho ty rae ty ana’e; hitroatse aman-droae’e o anakeo, haneseke iareo ho koromaheñe.
Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.
22 Ho fañinjeañe naho fañembañañe amy ze hene fifeheañe nahareo ty ami’ty añarako, fa ze mahafeake pak’ amy figadoñañe nifantañañey ty ho rombaheñe.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
23 Ie horidañeñe ami’ty rova toy, mitribaña an-day mb’ami’ty ila’e. Eka! to t’itaroñako te, tsy ho tsitsi’ areo o rova’ Israeleo ampara’ te totsake i Ana’ ondatiy.
Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
24 Tsy ambone’ i talè’ey ty mpiòke, naho tsy ambone’ i tompo’ey ty ondevo.
En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
25 Mahaeneñe i mpiokey te ho hambañe amy talè’ey, naho te hanahake i tompo’ey ty mpitoroñe. Aa naho natao’ iereo Baalzebobe i talèn’ anjombay, àntsake o ana’ i anjomba’eio.
Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
26 Ko ihembañañe, amy te tsy eo ty tsy haboake ndra mietake ze tsy hampahafohinañe.
Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
27 Ze itaroñako añ’ieñe ao, isaontsio an-kazavàñe ey; naho ze janji’areo an-dravembia, itseizo an-dalambey.
Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret!
28 Ko mirevendreveñe amo mpamono sandriñeo f’ie tsy maha-vono arofo. Te mone eveño i maharo­tsake troke naho sandriñe an-tsikeokeok’ aoy. (Geenna g1067)
Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede. (Geenna g1067)
29 Tsy aletake drala raike hao ty foly roe? Fe leo raike ama’e tsy hipoke an-tane naho tsy satrien-dRae’areo an-dindiñe ao.
Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.
30 Tsy fa niaheñe iaby hao ze maroin’ añambone’ areo?
Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.
31 Ko mahimahiñe, ie lombolombo’ o folio.
Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
32 Ze mañonjoñe ahy añatrefa’ ondatio, ty honjoneko añatrefan-dRaeko andindìñ’ ao.
Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
34 Ko atao’ areo te niavy hanese fañanintsiñe an-tane atoy iraho; tsy niavy hanese fañanintsiñe fa fibara.
Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
35 Ty hampiavakavahañe ondatio ty nivotrahako atoy, ty ana-dahy aman-drae’e, ty anak-ampela aman-drene’e, ty vinanto-ampela aman-drafoza ampela’e
Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,
36 Ho rafelahi’ondaty o kokoa’eo,
og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
37 Tsy mañeva ahy ze mikoko rae ndra rene mandikoatse ahy, naho tsy mañeva ahy ze mikoko ana-dahy ndra anak-ampela mandikoatse ahy,
Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;
38 Tsy mañeva ahy ze tsy mandrambe i hatae ajale’ey vaho mañorik’ ahy.
og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
39 Ze mpitea havelo ro hañanto aze, fe hitendreke aze ze mamoe’ay ty amako.
Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
40 Ze mandrambe anahareo, mandrambe ahy, naho ze mandrambe ahy mandrambe i nañirake Ahiy.
Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.
41 Ze mandrambe mpitoky ami’ty tahina’ ty mpitoky, ro handrambe ty tambem-pitoky; ze mandrambe ty vañoñe ami’ty tahina’ ty vañoñe ro handrambe ty tambe’ i vañoñey.
Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs Løn.
42 Ze manjotso rano manintsiñe am-pitovy ami’ty raike amo kedeke retoa ami’ty tahina’ ty Firaheko, Eka! to t’ivolañako t’ie tsy mbia ho motso tambe.
Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn."

< Matio 10 >