Marka 7
1 Nihimpoke ama’e o Fariseo naho mpanoki-dily ila’eo, ie nihitrike boak’e Ierosaleme añe;
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 le nahaisake te nikama mofo am-pitàñe maleotse o mpiama’e ila’eo,
Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 (Toe tsy mikama hey o Fariseoo naho o Jiosy iabio naho tsy manasa an-dili’e am-pañambenañe o satan-droaeo,
(thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 le tsy mikama iereo te boak’an-tsena naho tsy mañalio vatañe, vaho tsiefa o raha rinambe’ iereo hambenañe, manahake ty sasa-fitovy naho valàñe vaho gorogoro torisìke)
og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
5 le hoe ty nañontanea’ o Fariseoo naho o mpanoki-dilio aze: Akore te tsy orihe’ o mpiama’oo o lilin-droaeo, ie mihinan-kaneñe an-taña maleotse?
saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?‟
6 Tinoi’ Iesoà ty hoe: To ty nitokia’ Isaia ty ama’ areo soamiatrekeo, ami’ty pinatetse ty hoe: Miasy ahy am-pivimby ondaty retoa, Fe lavits’ ahy ty arofo’ iareo,
Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 Borosode ty italahoa’iareo, ie mañanatse fañè’ondaty hoe hatòm-bolañe.
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
8 Nado’areo o lilin’Añahareo hivontititse amo lilin-droaeo.
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.‟
9 Tinovo’e ty hoe: Eka, soa avao te nadò’areo ty lilin’Añahare hañambenañe o lilin-droaeo.
Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 Fa hoe t’i Mosè: Miasia an-drae’o naho i rene’o, naho Havetrake ze mamatse rae ndra rene.
Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder‟; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
11 Fe hoe nahareo: Naho anoe’ ondaty aman-drae ndra rene ty hoe: Ze amako ho nañimba anahareo ro Korbane (toe: Enga aman’ Añahare);
Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave), ‟
12 le tsy apo’ areo hanao ndra inoñ’ inoñe re ho aman-drae’e ndra rene’e,
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 aa le mivalike amy tsaran’ Añaharey nahareo an-dilin-droae’areo ze mbore taroñe’ areo; toe maro ty fanoe’ areo hambañe amy zay.
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.‟
14 Aa le kinanji’e hitotok’ aze i maroy naho nanoa’e ty hoe:
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
15 Tsy eo ty alafe’ ondaty, ie mimoake ama’e ao, ty mahativa aze, fa o miakatse ama’eo ty mahativa ondaty.
Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
[Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟]
17 Nienga i lahialeñey re le nizilike añ’ anjomba ao, naho nañontanea’ o mpiama’eo i fandrazañañey.
Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 Le hoe re tam’ iereo: Tsy maharendreke ka v’inahareoo? Tsy apota’ areo hao te tsy mahativa ondaty ze mizilike ama’e ao boak’ alafe’e,
Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 amy t’ie tsy mijoñe añ’arofo’e fa am-pisafoañe ao, vaho amontoñeñe.
Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.‟
20 Le hoe re: Ze miakatse ama’ ondaty ro maniva indatiy.
Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 Amy te boak’ao, hirike an-tro’ ondaty ao ty iakaran-kilily, hakarapiloañe, fikamerañe, fañohofan-doza, havambàñe,
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 fihàñañe, hatserehañe, famañahiañe, hadrao, fikirofañe, fañinjeañe, fiebotseborañe vaho ty hadagolàñe.
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 Boak’ ao i hene raty mahativa ondaty rezay.
alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.‟
24 Niongake re, niavotse mb’ an-tane Tirò naho i Sidona añe, vaho nizilike añ’anjomba ao, toe laha’e te tsy ho fohi’ ondaty, f’ie tsy nahafietake.
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 Nahajanjiñe ty ama’e ty rakemba, ie nangare’ ty anga-draty i anak’ ampela’ey, le niheo mb’ama’e niankotrake am-pandia’e eo.
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 Nte Grika i rakembay, Siro-foinika ty famosora’e; nihalalia’e ty handroake i kokolampa amy anak’ ampela’eiy;
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
27 fe hoe ty natoi’ Iesoà: Soa re te vontsiñe hey o ajajao, fa tsy mete te rambeseñe ty mofo’ o ajajao hahifike amo anak’ amboao.
Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
28 Tinoi’e ty hoe: Eka, Rañandria, fe ndra o anak’ amboa añ’ ilam-pandambañañeo ro milintseñe ze afitafita’ o ajajao.
Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.‟
29 Le hoe re ama’e: Ty amy enta’oy, akia, fa niakats’ amy anak’ ampela’oy i anga-dratiy.
Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.‟
30 Ie nimpoly añ’anjomba’e ao, zoe’e nàndre an-tihy eo i anak’ ampela’ey, fa nimaotse añe i kokolampay.
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
31 Nienga an-tane’ i Tirò re niranga i Sidona mb’an-driake Galilia mb’eo amparipari’ ty atao Dekapolisy.
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 Le nandesañe ty giñe naho saro-drehake, le nihalaliañe te hampitongoà’e fitañe.
Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
33 Natola’e amy lahialeñey, naho nazili’e an-dravembia’e ao o rambom-pità’eo, le nañakatse ranom-pañere vaho napotsapotsa’e am-pamele’e eo,
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 le niandra mb’ an-dikerañe ey naho niselekaiñe vaho nanoa’e ty hoe: Ef’fata, ze midika ty hoe: Misokafa.
og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!‟ det er: lad dig op!
35 Nisokake amy zao o ravembia’eo naho nihaha i handram-pamele’ey vaho nalange i saontsi’ey.
Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
36 Le linili’e tsy hitalily ama’ia ia, fa ndra te nonjone’e i hatahatay, àntsake te naboele’ iereo i taliliy.
Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 Tsy aman’ ohatse ty hadabà’ iareo kanao nanao ty hoe: Hene fonitse ze anoe’e, ampijanjiñe’e ty giñe, vaho ampisaontsie’e ty moañe.
Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.‟
