< Malakia 4 >
1 Inao, ho tondroke ty andro hirehetse hoe toñake; ie ho ahe-maike iaby o mpirengevokeo naho o mpanao haloloañeo; hampirebareba iareo amy andro ho aviy, hoe t’Iehovà’ i Màroy, vaho tsy hapo’e ndra vahatse ndra singa.
Thi se, Dagen kommer, der brænder som Ovnen, og alle hovmodige og hver, som øver Ugudelighed, skulle vorde Halm, og Dagen, der kommer, skal fortære dem, siger den Herre Zebaoth, saa at den ikke levner dem Rod eller Gren.
2 Fe ama’ areo mpañeveñe ami’ty añarako, ro hanjiriha’ ty andron-kavañonañe, reketse fijangañañe an-dengon-tsaro’e eo; hionjom-beo nahareo manahake ty fivoamboañan-tsarake boak’an-kijoly ao.
Men for eder, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden.
3 Le ho lialià’ areo o lo-tserekeo; ie ho lavenok’ ambane’ lelam-pandia’ areo ao amy andro anoeko izay, hoe t’Iehovà’ i Màroy.
Og I skulle nedtræde de ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, som jeg skaber, siger den Herre Zebaoth.
4 Tiahio i Ha’ i Mosè mpitorokoy, i nafantoko aze e Korebe añey: o fañè naho fepetse ho a Israele iabio.
Kommer Mose, min Tjeners, Lov i Hu, hvilken jeg bød ham paa Horeb for hele Israel, som Bud og Befalinger.
5 Inao te hiraheko ama’ areo t’i Elià mpitoky aolo’ i andro Iehovà jabajaba naho maharevendreveñey.
Se, jeg sender eder Elias, Profeten, førend Herrens Dag kommer, den store og den forfærdelige.
6 Ie ty hampimpoly ty arofon-droae amo ana’eo, naho o tron’anakeo aman-droae’iareoo; tsy mone homb’eo iraho handafa i taney am-pandrotsahañe do’e.
Og han skal vende Fædrenes Hjerte til Børnene, og Børnenes Hjerte til deres Fædre, at jeg ikke skal komme og slaa Landet med Band.