Fitomaniana 5
1 Tiahio, ry Iehovà, i nifetsak’ ama’ay zay; vazohò vaho oniño ty fisalara’ay!
HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
2 Natolotse amo ambahinio ty lova’ay, amo rene-taneo o akiba’aio.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Bode zahay henaneo, toe bode rae; remavoiñe o rene’aio.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Tsy mete tsy vilie’ay ty rano hinome’ay; kaloeñe o hatae avori’aio.
Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
5 Ampisoañeñe o hatò’aio; màmake zahay tsy maharendre-pitofàñe.
Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Fa nanolo-pitàñe amy Mitsraime zahay naho amy Asore, hitakara’ay mofo mahàtsake.
Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
7 Nandilatse o roae’aio; tsy eo ka iereo; zahay avao ty mivave o hakeo’eo.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
8 Fehe’ o ondevoo, fe tsy eo ty hamotsots’anay am-pità’ iareo.
Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
9 Mampamoe’ aiñe ty ahazoa’ay haneñe, amy fibara an-dratraratray.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Mahamainte ty holi’ay hoe toñake I kerè matrovokey.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Vahorañe e Tsione ao o rakemba’aio, naho amo rova’ Iehodào o somondrara’aio.
De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Aradorado am-pità’e o roandriañeo; tsy iasiañe ty lahara’ o androanavio.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Azitse handisañe ty ajalahy naho midaleandaleañe o jolingao te mijiny hatae.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Napo’ o androanavio ty lalam-bey, nado o ajalahio ty bekobeko.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Nijihetse ty hafalean’ arofo’ay; nifotetse ho fandalàñe o tsinja’aio.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Po-tsabaka zahay; feh’ohatse fa niota!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Izay ty mahasiloke o tro’aio, izay ty mahalopelope o fihaino’aio;
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 toe i Vohi-Tsione mangoakoakey; mitingañ’ ao o farasio.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Fa Ihe ry Iehovà, nainai’e tsy modo ty fifehea’o; pak’amo tariratse fara-mandimbeo ty fiambesa’o.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
20 Akore t’ie naforintse’o? Amoea’o andro maro hao zahay?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
21 Ampolio ama’o, ry Iehovà, hibodaña’ay; vaò manahake o andro taoloo o andro’aio—
Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 Fa naitoa’o zafezanake, naho loho niviñera’o.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
