Fitomaniana 3
1 Ondaty nahatrea hasotrian-draho amy kobain-kaviñera’ey.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 Niaoloa’e naho nampomba’e mb’an-kamoromoroñañe ao fa tsy mb’an-kazavàñe.
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Toe nafote’e amako lomoñandro lomoñandro ty fità’e.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 Nanoe’e hambo’e o nofokoo naho o holikoo; sindre pinekapeka’e o taolakoo.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 Nanoa’e hàlañe, nañarikatoha’e afero naho haloviloviañe.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 Nampitobohe’e an-toetse maieñe ao iraho, hoe lolo-ela.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 Narindri’e ao tsy hahafionjoñe; nanoe’e mavesatse o silisilikoo.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 Aa naho mikoikoike hipay imba, le sikadaña’e alafe ao i halalikoy.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 Nikalaña’e am-bato vinañe o liakoo, nampikelokelofe’e o oloñolokoo.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 Hoe amboa romotse mamandroñe ahy, hoe liona añ’etaketak’ ao.
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 Natsile’e iaby o fombàkoo, naho nirimidrimite’e ty sandriko; nanoe’e babangoañe.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 Fa nabitso’e ty fale’e, le nohara’e amako ty ana-pale.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 Nampitrofahe’e ambaniako ao o ana-tsotsòke boak’ an-trañon’ ana-pale’eo.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 Fa injè’ondatikoo iraho, bekobekoa’ iareo lomoñandro.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 Finaha’e hafairañe vaho natsafe’e vahon-tsoy.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 Finoifoi’e am-bato o nifekoo; nalembe’e an-davenok’ ao iraho.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 Nampihankàñe’o lavi-panintsiñañe ty haveloko; nihaliñoko ze o hasoa zao.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 Le hoe iraho, Fa modo ty haozarako, ty fitamàko am’ Iehovà.
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 Tiahio ty haloviloviako naho ty hasotriako, ty vahon-tsoy naho afero.
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 Toe tiahi’ ty fiaiko, vaho mibotrek’ amako ao.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 Ty hoe ty apotam-pitsakoreako, mampitamà ahiko, te
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 le lia’e tsy mijihetse ty fiferenaiña’ Iehovà tsy mb’ia hilesa o fiferenaiña’eo.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 Vao boak’andro; ra’elahy ty figahiña’o.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 Iehovà ty anjarako, hoe ty troko, aa le ie ty fitamàko.
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 Soa t’Iehovà amo mahaliñe azeo; amy arofo mipay Azey.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 Mahasoa ondatio te mitama, t’ie handiñe am-pianjiñañe ty fandrombaha’ Iehovà.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 Hasoa am’ondatio ty mivave ty jokan-katora’e.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Angao re hiambesatse am-bangiñe ao, hianjiñe, amy te ie ty nandafik’ aze.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 Hatoho’e an-debok’ ao ty falie’e, hera ama’e ty fitamañe.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 Soa re te hatolo’e amy mandrara- tehak’ azey ty fiambina’e; angao ampiliporeñ’ inje.
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 Fa tsy hañito nainai’e t’i Talè.
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 Aa ndra t’ie ty mampioremeñe, mbe hiferenaiña’e amy hafatraram-pikokoa’ey.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 Tsy mora ama’e ty mandafa, ndra ty mandilo o ana’ondatio;
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 Ie ampidemoheñe am-pandia, ze mpirohi’ ty tane toy;
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 ie tsy omen-to ondatio añatrefa’ i Andindimoneñey,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 ie ampikeloheñe ty enta’ ondatio— tsy arofoana’ i Talè hao?
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 Ia ty nitaroñe naho nahafetsake zao, naho tsy i Talè ty nametse?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 Tsy boak’am-palie’ i Abo Tiañey hao ty hankàñe naho ty soa?
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 Akore ty itoreova’ondaty veloñeo, o lahilahio ty amo tahi’eo?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 Antao hañotsohotso hitsoke o lalan-tikañeo, vaho himpoly mb’am’ Iehovà mb’eo.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 Antao hañonjoñ’ arofo am-pitàñe mb’aman’Añahare an-digiligy añe.
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 Toe nandilatse zahay naho niola; toly ndra tsy napo’o.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 Nikolopok’ an-kaviñeran-drehe te nañoridañe anay; tsy niferenaiña’o t’ie nanjamañe.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 Nisaron-drahon-dRehe, tsy himoahan-kalaly.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 Nanoe’o romoromo’e naho forompotse zahay añivo’ o kilakila’ndatio.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 Songa midañadaña falie ama’ay o malaiñ’anaio.
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 Fa nifetsak’ ama’ay ty hebakebake naho i koboñey, ty famongorañe naho fandrotsahañe.
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 Mitsiritsioke rano o masokoo, amy fandrotsahañe i anak’ampela’ ondatikoy.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 Midoandoañe mañambane o masokoo, vaho tsy mijihetse, tsy mitroatse,
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 Ampara’ te mivazoho mañambane t’Iehovà, mitalake boak’ an-dikerañe añe.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 Mampihontoke ty troko o masokoo ty amo hene anak’ampelan-drovakoo.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 Fa nikehe ahy hoe kibo, tsy amam-poto’e o malaiñ’ahio.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 Naitoa’ iareo an-koboñe ao ty fiaiko, vaho nandretsa-bato amako.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 Nandipotse ty lohako o ranoo vaho nanoeko ty hoe: Opo iraho!
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 Kinanjiko ty tahina’o ry Iehovà, boak’ an-koboñe loho lalek’ ao.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 Jinanji’o ty feoko; ko aeta’o amy ravembia’oy i fitoreokoy hahafikofohako.
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 Nitotok’ ahy irehe amy andro nikanjiako azoy; le hoe irehe: Ko hemban-drehe.
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 Ry Talè, nañalañalañe’o o entan’ aikoo; fa jineba’o ty fiaiko.
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 Ry Iehovà, fa nivazoho’o ty nasarañ’ ahy; ehe izakao.
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 Fa nioni’o ty fitrotrofiaha’ iareo naho ty fikitroha’ iareo amako.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 Fa jinanji’o ty inje’ iareo, ry Iehovà, naho o fikililia’ iareo ahy iabio,
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 Ty fivimbi’ o nitroatse amakoo, ty fikinià’ iareo ahy lomoñandro,
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 Vazohò iereo te miambesatse, naho t’ie miongake; izaho bekobekoa’ iareo.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 Mbe hondroha’o, ry Iehovà, ty amo satam-pità’ iareoo.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 Kolopofo ty arofo’ iareo, ametsaho fatse!
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 Horidaño an-kaviñerañe vaho mongoro ambanen-dikera’ Iehovà eo.
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
