Mpitsara 2
1 Nionjom-be Bokime boake Gilgale ty anjeli’ Iehovà le nanao ty hoe: Nakareko boake Mitsraime añe, naho nampimoaheko an-tane nifantàko aman-droae’ areo ao; vaho nanoeko ty hoe: Le lia’e tsy hifotetse amy fañinako ama’ areoy iraho;
Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
2 fe tsy hanoa’ areo fañina amo mpimone’ ty tane toio; fa harotsa’ areo o kitreli’ iareoo, f’ie tsy nijanjiñe ty feoko; akore o nanoe’ areo zao?
Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?
3 Aa le natovoko ty hoe: Tsy ho roaheko aolo’ areo mb’eo fa ho fatik’ an-deme’ areo, naho ho fandrik’ ama’ areo o ‘ndrahare’ iareoo.
Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
4 Ie nagado’ i anjeli’ Iehovày i tsara amo ana’ Israeleoy le nipoña-peo an-drovetse ondatio.
Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
5 Natao’ iareo Bokime amy zao i toetsey, vaho nanao soroñe am’ Iehovà eo.
Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
6 Le nenga’ Iehosoa hañavelo mb’eo ondatio, vaho songa nionjomb’ amy lova’ey mb’eo o ana’ Israeleo handrambe o tane’eo.
Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
7 Toe nitoroñe Iehovà ondatio amo hene’ andro’ Iehosoao naho amo andro’ o androanavy iaby nisisa veloñe amy fihomaha’ Iehosoaio, o nahaoniñe ty fitoloña’ Iehovà ra’elahy nanoe’e ho a Israeleo.
da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
8 Nivilasy amy zao t’Iehosoa, ana’i None, mpitoro’ Iehovà, ie ni-zato-tsi-folo taoñe ty ha’antera’e.
Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
9 Le nalenteke añ’ate’ o efe’ i tane linova’eio, e Timna-trese am-bohi’ i Efraime añ’ila’ avara’ ty vohi-Gaase ao.
og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,
10 Ie fa natontoñe aman-droae’e o mpirai-nono ama’eo, le nitroatse amy zao ty tariratse tsy nahafohiñe Iehovà ndra o fitoloñañe nanoe’e am’ Israeleo.
og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.
11 Aa le nanao ty hatsivokarañe am-pivazohoa’ Iehovà o ana’Israeleo amy fitoroña’ iareo i Baaley.
Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.
12 Naforintse’ iareo t’Iehovà Andrianañaharen-droae’ iareo, i nampiakatse iereo tan-tane Mitsraimey, amy fañoriha’ iareo o ‘ndrahare ankafankafao, o ‘ndrahare’ ondaty nañohoke iareoo naho nibokobokokoa’ iareo le nahaviñetse Iehovà.
Og de forlode Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder; af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.
13 Toe niambohoa’ iareo t’Iehovà le nitoroñe i Baale naho i Astarote.
Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
14 Le niforoforo am’ Israele ty haviñera’ Iehovà, le nasese’e am-pitam-pamaoke hamaoha’e, le naleta’e am-pità’ o rafelahi’e mbeombeoo, toly ndra tsy nahafitroatse amo rafelahi’eo iereo.
Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.
15 Aa ndra ombia-mbia ty nionjona’ iareo, le natretrè’ ty fità’ Iehovà ho ami’ty raty, ty amy tsinara’ Iehovà naho i nifantà’ Iehovày, iereo ni-vata’e ampoheke.
I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
16 Nampitroatse mpizaka amy zao t’Iehovà handrombake iareo am-pità’ o mpamaokeo.
Og Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
17 F’ie tsy nañaoñe o mpizakao, te mone niveve mb’ama’ ‘ndrahare ila’e, vaho nitalahoa’e; ie nalisa nivik’ amy lala’ nañaveloan-droae’e mpijanjiñe o lili’ Iehovàoy, toe tsy nipaoke.
Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bolede med andre Guder og tilbade dem; de vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.
18 Ie nampitroatse mpizaka t’Iehovà, le nindre amy mpizakay t’Iehovà nandrombake iareo am-pità’ o rafelahi’eo amo hene’ andro’ i mpizakaio; amy te niferenaiña’ Iehovà ty fiñeoñeo’ iareo ty amo namorekeke vaho nanotry iareoo.
Og naar Herren oprejste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
19 Ie nihomake i mpizakay, le niamboho ka iereo, nañindra ty hatsivokara’ iareo mandikoatse o satan-droae’eo, ie nañorike ‘ndrahare ila’e hitoroñañe naho hitalahoañe; Leo raike amo sata-rati’eo tsy napo’ iareo, ndra ty fitangingì’ iareo.
Men det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.
20 Aa le nisolebatse am’ Israele ty haviñera’ Iehovà, vaho hoe ty natao’e: Kanao nandilatse i fañinako liniliko an-droae’ iareoy ty fifeheañe toy, vaho tsy nihaoñe’ iereo ty feoko;
Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
21 le tsy hasioko aolo’ iereo o fifelehañe nenga’ Iehosoao, ie nihomake;
da vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,
22 soa te iereo ty hitsoehako Israele, he ho ambena’ iareo ty lala’ Iehovà hañaveloa’e, manahake ty nañambenan-droae’e, hera tsie.
for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.
23 Aa le nenga’ Iehovà o fifelehañeo, tsy niroahe’e aniany; vaho tsy nasese’e am-pità’ Iehosoa.
Saa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.
