Mpitsara 18

1 Tsy amam-panjaka t’Israele tañ’ andro rezay; le nipay lova himoneña’e ty fifokoa’ i Dane henane zay; amy te mboe tsy niazo’ iareo tañ’ andro izay ty anjara’ lova’ iareo añivo’ o fifokoa’ Israeleo.

I de dager var det ingen konge i Israel; og i de samme dager søkte danittenes stamme sig en arvelodd til å bo i, for det var ikke til den dag tilfalt dem nogen arv blandt Israels stammer.

2 Aa le nirahe’ i Dane boak’ am-pifokoa’e ao ty lahilahy lime amy valobohò’ iareoy, ondaty mahasibeke, boake Tsorà naho i Estaole hitinoñe amy taney, hitsoek’ aze; ami’ty hoe: Akia, hotsohotsò i taney; aa le nivotrak’ am-bohibohi’ i Efraime an-kiboho’ i Mikà iereo vaho nialeñe ao.

Og Dans barn sendte ut fem menn av hele sin ætt, djerve menn fra Sora og Estaol, for å speide og utforske landet, og de sa til dem: Dra avsted og utforsk landet! Og de kom til Efra'im-fjellet, til Mikas hus, og blev der om natten.

3 Ie nañarine i kiboho’ i Mikày, le nifohi’ iareo ty feo’ i ajalahy nte-Leviy, naho nitsile mb’eo, vaho nanao tama’e ty hoe: Ia ty ninday azo atoa? le ino ty anoe’o atoy?

Da de var tett ved Mikas hus, kjente de den unge manns - levittens - røst, bøide av fra veien og gikk bort til ham og sa: Hvem har ført dig hit, og hvad gjør du her, og hvorledes har du det her?

4 Le hoe re am’ iereo, Hoe zao naho zao ty nanoa’ i Mikà ahy, naho karamae’e, vaho fa mpisoro’e iraho henaneo.

Han svarte: Så og så har Mika gjort mot mig; han har leid mig til å være prest for sig.

5 Aa le hoe iereo tama’e, Ehe, ihalalio toro-lalañe aman’Añahare, haha­fohina’ay he ho heneke o lia’ aña­veloa’aio.

Da sa de til ham: Kjære, spør Gud for oss, sa vi kan få vite om den reise vi nu gjør, skal lykkes!

6 Le hoe i mpisoroñey am’ iereo: Mañaveloa am-panintsiñañe; fa añatrefa’ Iehovà o lalañe hombà’ areoo.

Da sa presten til dem: Far i fred! Gud har øie med eder på den reise I gjør.

7 Nienga amy zao indaty lime rey, naho nivotrake e Laise, le nirendre’ iereo ondaty ama’eo te nierañerañe ty fimoneña’ iareo, manahake o nte Tsidoneo, nianjiñe naho nanintsiñe; amy te tsy amy taney ty aman-dily hañinje iareo aman-dra inoñ’inoñe, fa lavitse o nte-Tsidoneo, vaho tsy eo t’indaty iharoa’e balibalike.

De fem menn drog nu sin vei og kom til La'is, og de så at folket der levde sorgløst på samme vis som sidonierne, rolig og sorgløst; det var ingen makthaver i landet som gjorde dem noget mén; de var langt borte fra sidonierne og hadde intet å gjøre med noget menneske.

8 Aa le nimpoly mb’ aman-droahalahi’ iareo e Tsorà naho Estaole ao, vaho hoe o rolongo’ iareoo ama’e, Atalilio arè!

Da de så kom tilbake til sine brødre i Sora og Estaol, sa deres brødre til dem: Hvorledes er det gått eder?

9 Le hoe iereo, Miongaha, antao hiavotse haname iareo; fa nioni’ay i taney naho nirendreke t’ie fanjaka; aa vaho hijihetse avao nahareo? ko mihenekeneke fa akia mb’amy taney, imoaho naho tavano.

De sa: Kom, la oss dra op mot dem! Vi har sett landet: Det er et ypperlig land. Og I sitter bare og tier? Vær ikke sene til å dra avsted, så I kan komme dit og innta landet!

10 Ie mb’eo, le hivotrak’ am’ ondaty mierañerañe, tane milañelañe natolon’ Añahare am-pità’ areo; tane miaiñ’ añoleñañe; ama’e ao ze kolotoin’ Añahare.

Når I kommer dit, kommer I til et sorgløst folk, og landet strekker sig til alle sider vidt ut; Gud har gitt det i eders hånd - et land hvor det ikke er mangel på nogen verdens ting.

11 Aa le nion­­jomb’eo, boak’ am-pifokoa’ i Dane, hirike Tsorà naho i Estaole ty lahilahy enen-jato nidiam-pialiañe hihotakotake.

Så brøt seks hundre menn av danittenes ætt fullt væbnet op derfra, fra Sora og Estaol.

12 Niañambone mb’e Kiriate-Iearime e Iehoda ao iereo vaho nitobe; aa le nitokave’ iareo Tobe’ i Dane i toetsey pake henaneo; ambalike i Kiriate-iearime ao.

De drog op og leiret sig i Kirjat-Jearim i Juda; derfor har folk kalt dette sted Dans leir til denne dag, det ligger vestenfor Kirjat-Jearim.

13 Boak’ ao iereo, niavotse mb’am-bohi’ i Efraime mb’eo nivotrak’ an-kiboho’i Mikà eo.

Derfra drog de over til Efra'im-fjellet og kom til Mikas hus.

14 Le hoe i lahilahy lime niraheñe hitingañe an-tane’ i Laise añe rey amo longo’eo, Fohi’ areo hao te ao ty hareañe naho terafime, naho hatae-sinokitse vaho sare trinanake? Tsakoreo arè ty hanoe’ areo.

Og de fem menn som hadde draget avsted for å utspeide La'islandet, tok til orde og sa til sine brødre: Vet I at i disse hus er det en livkjortel og husguder og et utskåret billede med et støpt fotstykke til? Så skjønner I vel hvad I har å gjøre?

15 Aa le niveve mb’ eo iereo, nivotrak’ amy kiboho’ i ajalahy nte-Levio, an-kiboho’ i Mikà eo vaho nañontane aze.

Så bøide de av fra veien og gikk bort til den unge manns - levittens - hus, til Mikas hus, og hilste på ham.

16 Nijohañe an-dalambey eo indaty ana’ i Dane enen-jato nidian-karaom-pialiañe rey,

Men de seks hundre fullt væbnede menn av Dans barn stod ved inngangen til porten.

17 le nimoak’ ao i lahilahy lime niary mb’eo hitingañe amy taney rey naho rinambe’ iareo i hatae sinokitsey naho i hareañey naho i terafimey vaho i sare trinanakey; ie nijohañe an-dalam-bey eo am’ indaty enen-jato nidian-karaom-pialiañe rey i mpisoroñey.

Og de fem menn som hadde draget avsted for å utspeide landet, steg op og gikk inn og tok det utskårne billede og livkjortelen og husgudene og det støpte fotstykke, mens presten stod ved inngangen til porten sammen med de seks hundre fullt væbnede menn.

18 Aa ie nizilik’ an-kiboho’ i Mikà ao hangalake i hatae sinokitsey naho i hareañey naho i terafimey vaho i sare trinanakey, le hoe i mpisoroñey am’ iereo, Ino o anoe’ areoo?

Da nu de fem menn hadde gått inn i Mikas hus og hadde tatt det utskårne billede med livkjortelen og husgudene og det støpte fotstykke, sa presten til dem: Hvad er det I gjør?

19 Le hoe iereo ama’e: Mianjiña koahe, vihino fitàñe ty falie’o vaho mindreza ama’ay, ho rae’ay naho ho mpisoro’ay; mahasoa azo hao ty ho mpisoroñe añ’anjomba’ ondaty raike, ta te ho mpisoroñe ami’ty fifokoa naho hasavereña’ Israele?

De sa til ham: Ti, legg din hånd på din munn og kom med oss og vær far og prest for oss! Hvad er best for dig, å være prest for en manns hus eller for en hel stamme og ætt i Israel?

20 Nifale amy zao ty arofo’ i mpisoroñey, le rinambe’e i hareañey naho i terafimey naho i hatae sinokitsey vaho nañaivo’ ondatio ao.

Da blev presten vel til mote; han tok livkjortelen og husgudene og det utskårne billede og gav sig i lag med folkene.

21 Aa le nitolike iereo naho nienga mb’eo, naho nanoe’ iereo aolo ey o keleiañeo naho o añombeo, vaho o varao.

Så vendte de sig og drog bort, og de lot barna og buskapen og sine eiendeler være fremst i toget.

22 Ie lavitse i kiboho’ i Mikày añe, le nivovo amo ana’ i Daneo ondaty mpañohoke i kiboho’ i Mikaio nifandrimboñe

Da de alt var kommet langt fra Mikas hus, blev mennene i Mikas grend kalt sammen, og de innhentet Dans barn.

23 vaho nikoik’ amo ana’ i Daneo. Nitolik’ amy zao iereo nanao amy Mikà ty hoe: Ino o mañolañe azoo te mifañosoñe?

De ropte efter Dans barn, og disse vendte sig om og sa til Mika: Hvad vil du siden du har kalt dine folk sammen?

24 Le hoe re: Tinava’ areo i ‘ndrahare tsinenekoy naho i mpisoroñey vaho nienga, le ino ty sisa amako? Aa ino arè ty anoa’ areo amako ty hoe? Inoñ’ o mañolañe azoo?

Han svarte: I har tatt mine guder som jeg har gjort mig, og presten med, og har draget bort; hvad har jeg så tilbake? Hvorledes kan I da spørre mig hvad jeg vil?

25 Le hoe o ana’ i Daneo ama’e: Ehe tsy ho janjiñeñe añivo’ay atoa ty fiarañanaña’o, hera hiambotraha’ t’indaty boseke vaho hikenkan-drehe rekets’ o añ’ an­jom­ba’oo.

Da sa Dans barn til ham: La oss ikke høre et ord av dig mere, ellers kunde rasende menn falle over eder, så du kom til å volde undergang både for dig og dine.

26 Aa le nionjomb’eo o ana’ i Daneo naho napota’ i Mikà t’ie maozatse te ama’e vaho nitolike nimpoly mb’ an-kiboho’e añe.

Så drog Dans barn sin vei, og da Mika så at de var sterkere enn han, vendte han om og drog tilbake til sitt hus.

27 Rinambe’ iareo o nitsene’ i Mikao, naho i mpisoro’ey, naho nivotrake e Laise, am’ondaty mianjiñe naho mierañerañeo, naho linafa’ iareo an-dela-pibara, vaho finorototo’ iereo añ’ afo i rovay.

Da de nu hadde tatt de ting som Mika hadde latt gjøre, og presten som var hos ham, kom de over La'is - over et folk som levde rolig og sorgløst. De slo dem med sverdets egg, og byen brente de op.

28 Tsy nanam-pandrombake iereo, fa lavitse ty Tsidone, le tsy ama’ ondaty mpifañaoñe; ie am-bavatane marine i Bete-rekhobe. Aa le namboare’ iareo i Rovay vaho nimoneñe ao.

Og der var ingen som kom dem til hjelp; for byen lå langt fra Sidon, og de hadde intet å gjøre med noget menneske. Den lå i dalen ved Bet-Rehob. De bygget den op igjen og bosatte sig der.

29 Natao’ iereo Dane ty añara’ i rovay, ty amy Dane rae’ iareo nisamahe’ Israeley; fa Laise hey ty añara’ i rovay.

Og de kalte byen Dan efter sin stamfar Dan, Israels sønn; før het den La'is.

30 Aa le natroa’ o ana’ i Daneo ho a iareo i hazomangay; vaho nimpisoro’ i fifokoa’ i Daney t’Ionatane, ana’ i Gersome, ana’ i Menasè, ie naho o ana’eo, ampara’ ty andro nandrohizañe i taney.

Der satte Dans barn op det utskårne billede; og Jonatan, sønn av Gersom, Moses' sønn, og hans efterkommere var prester for danittenes stamme like til den dag da landets innbyggere blev bortført.

31 Aa le natroa’ iareo i saren-katae pinatepatetse tsinene’ i Mikay; amo hene andro naha-te Silò ao i kivohon’ Añahareio.

Det utskårne billede som Mika hadde gjort, hadde de stående hos sig hele den tid Guds hus var i Silo.