Josoa 4

1 Naho fa hene tafatsàke Iardeney i valobohòkey, le nitsara ty hoe am’ Iehosoa t’Iehovà:

Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan, sagde HERREN til Josua:

2 Rambeso ondaty folo-ro’ amby boak’ am’ ondatioo; songa ondaty raike ze fifokoañe,

»Vælg eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,

3 le ifantoho ty hoe: Mandrambesa vato folo-ro’amby boak’ am’ Iardeney ao, amy ijohañam-pandia’ i mpisoroñe reiy, naho endeso hitsake mindre ama’ areo vaho apoho amy tobe hialeña’ areo te anitoy.

og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan, hvor Præsterne stod stille, bring dem med over og stil dem paa den Plads, hvor I holder Rast i Nat!«

4 Aa le kinanji’ Iehosoa indaty folo-ro’amby nedre’e amo ana’ Israeleo rey; sin­dre ondaty raike ze fifokoa’e.

Saa lod Josua de tolv Mænd kalde, som han havde til Rede af Israeliterne, een Mand af hver Stamme;

5 Le hoe t’Iehosoa am’ iereo, Mitsàha aolo’ i vatam-pañina’ Iehovà Andria­nañahare’ areoy an-teñateña’ Iardeney vaho songa mandrambesa vato raik’ an-tsoro’e ty ami’ ty ia’ o fifokoa’ o ana’ Israeleoo;

og Josua sagde til dem: »Gaa foran HERREN eders Guds Ark midt ud i Jordan, og tag saa hver en Sten paa Skulderen, svarende til Tallet paa Israeliternes Stammer,

6 ho viloñe ama’ areo, aa naho mañontane anahareo o ana’ areoo amy añey, ty hoe: Inoñ’ ama’ areo o vato retoañeo?

for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. Naar eders Børn i Fremtiden spørger: Hvad Betydning har disse Sten for eder?

7 Le ty hoe ty hatalili’ areo: Amy te nitampak’ aolo’ i vatam-pañina’ Iehovày o rano Iardeneio; ie nitsake Iardeney, le nitampake o rano’ Iardeneio; vaho ho faniahiañe o ana’ Israeleo nainai’e o vato retoañe.

saa skal I sige til dem: De betyder, at Jordans Vand standsede foran HERRENS Pagts Ark; da den drog over Jordan, standsede Jordans Vand. Og disse Sten skal være Israeliterne et Mindetegn til evig Tid!«

8 Aa le nanoe’ o ana’ Israeleo i namantoha’ Iehosoay, naho rinambe’ iereo ty vato folo-ro’ amby boak’ anteñateña’ Iardeney ao, ty amy tsinara’ Iehovà am’ Iehosoay, ty ami’ty ia’ o fifokoa’ o ana’ Israeleo, naho nen­dese’ iereo nitsake mindre am’ iereo mb’ an-tobe mb’eo vaho napo’ iereo ey.

Da gjorde Israeliterne, som Josua bød, og tog tolv Sten midt i Jordan, som HERREN havde sagt til Josua, svarende til Tallet paa Israeliternes Stammer, og de bragte dem med over til det Sted, hvor de holdt Rast, og stillede dem der.

9 Natroa’ Iehosoa añivo’ Iardeney ka ty vato folo-ro’ amby amy nijohañam-pandia’ i mpisoroñe nitarazo i vatam-pañinay rey vaho mbe eo izay henaneo.

Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan paa det Sted, hvor Præsterne, som bar Pagtens Ark, stod stille, og der staar de den Dag i Dag.

10 Aa le nijohañe añivo’ Iardeney o mpisoroñe nitarazo i vataio ampara’ te niheneke i nampitaroñe’ Iehovà Iehosoa am’ ondatioy ty amy nandilia’ i Mosè Iehosoa iabiy; vaho nalisa nitsake mb’eo ondatio.

Men Præsterne, som bar Arken, blev staaende midt i Jordan, indtil alt, hvad HERREN havde paalagt Josua at sige til Folket, var udført, i Overensstemmelse med alt, hvad Moses havde paalagt Josua; og Folket gik skyndsomt over.

11 Naho fa tafatsàke ondaty iabio, le nitsake ka i vatam-pañinan’ Añaharey naho i mpisoroñe rey añatrefa’ ondatio.

Da hele Folket saa havde tilendebragt Overgangen, gik HERRENS Ark og Præsterne over og stillede sig foran Folket.

12 Nitsake reke-pialiañe aolo’ o ana’ Israeleo o ana’ i Reobeneo naho o ana’ i Gadeo naho i vakim-pifokoa’ i Menasèy ty amy nisaontsie’ i Mosè am’ iereoy;

Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme drog væbnet over i Spidsen for Israeliterne, som Moses havde sagt til dem;

13 va’e efats’ ale reke-pialiañe veka’e hialy ty nionjoñe mb’an-kotakotak’ añatrefa’ Iehovà, mb’a monto’ Ieriko mb’eo.

henved 40 000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog de foran HERREN over til Jerikos Sletter til Kamp.

14 Naonjo’ Iehovà ampahaoniña’ Israele iaby t’Iehosoa amy andro zay; vaho nañeveñe ama’e manahake ty nañeveña’ iareo amy Mosè amo hene andro niveloma’eo.

Paa den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele Israels Øjne, og de frygtede ham alle hans Livs Dage, som de havde frygtet Moses.

15 Nitsara amy Iehosoa t’Iehovà, ami’ty hoe:

Da sagde HERREN til Josua:

16 Ampitroaro boak’ am’ Iardeney o mpisoroñe mitarazo i vatam-pañinaio.

»Byd Præsterne, som bærer Vidnesbyrdets Ark, at stige op fra Jordan!«

17 Aa le nandily amy mpisoroñe rey t’Iehosoa, nanao ty hoe: Mitroara amo Iardeneio.

Og Josua bød Præsterne: »Stig op fra Jordan!«

18 Naho nia­katse boak’ an-teñateña’ Iardene ao i mpisoroñe rey nitarazo i vatam-pañina’ ­Iehovày, vata’e nitroatse an-tam­boho eo o lelam-pandia’ i mpisoroñe reio le nimpoly an-toe’e o rano’ Iardeneio, nanginahina añ’olo’e iabio manahake te taolo.

Saa steg Præsterne, som bar HERRENS Pagts Ark, op fra Jordan, og næppe havde deres Fødder betraadt det tørre Land, før Jordans Vand vendte tilbage til sit Leje og overalt gik over sine Bredder som før.

19 Nitroatse Iardeney amy andro faha-folo’ i volam-baloha’eiy ondatio vaho nitobe e Gilgale an-dafe atiñana’ Ieriko eo.

Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den første Maaned og slog Lejr i Gilgal ved Østenden af Jerikolandet.

20 Le natroa’ Iehosoa e Gilgale eo i vato folo-ro’amby nakare’ iareo am’ Iardeney rey;

Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua i Gilgal,

21 vaho nitaroñe’e amo ana’ Israeleo ty hoe: Aa naho añontanea’ o ana’ areoo an-droae’e añ’ andro añe ty hoe: Ino o vato retoañe?

og han sagde til Israeliterne: »Naar eders Børn i Fremtiden spørger deres Fædre: Hvad betyder disse Sten?

22 le hampandrendrehe’ areo o ana’ areoo ty hoe: Nitsake Iardeney an-tane mipintampintañe t’Israele.

saa skal I fortælle eders Børn det og sige: Paa tør Bund gik Israel over Jordan derhenne;

23 Amy te nimaihe’ Iehovà Andrianañahare’ areo aolo’ areo ty rano Iardene ampara’ t’ie tafatsàke, manahake ty nanoe’ Iehovà Andrianañahare’ areo i Ria-Binday, ie nimaihe’e añatrefan-tikañe ampara’ te tafatsake,

thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand tørre bort foran eder, indtil I var kommet over, ligesom HERREN eders Gud gjorde med det røde Hav, som han lod tørre bort foran os, indtil vi var kommet over,

24 hahafohina’ ze kila ondati’ ty tane toy te maozatse ty fità’ Iehovà, hañeveña’e am’ Iehovà Andrianañahare’ areo nainai’e.

for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENS Arm er stærk, at de maa frygte HERREN eders Gud alle Dage.«