Josoa 17

1 Nahazo anjara an-tsapake ka ty fifokoa’ i Menasè; toe ie ty tañoloñoloña’ Iosefe; I Makire ty tañoloñoloña’ i Menasè naho ty rae’ i Gilade, aa kanao nilahin-defoñe, ie ty nahazo i Gilade naho i Basane.

Og Loddet faldt for Manasses Stamme: thi han var Josefs førstefødte. Makir, Manasses førstefødte, Gileads Fader — han var nemlig Kriger — fik Gilead og Basan.

2 Nahazo tane an-tsapake ka o ana’ i Menasè ila’eo ty amo hasavereña’eo; ho amo ana’ i Abi­ezereo, naho o ana’ i Kelekeo, naho o ana’ i Asrieleo, naho o ana’ i Sekemeo, naho o ana’ i Hefereo, vaho o ana’ i Semidao; ie ro ana-dahi’ i Menasè, ana’ Iosefe, ty amo hasavereña’eo.

Og de øvrige Manassiter fik Land efter deres Slægter, Abiezers, Heleks, Asriels, Sjekems, Hefers og Sjemidas Sønner; det er Josefs Søn Manasses mandlige Efterkommere efter deres Slægter.

3 Fe tsy nanañ’ ana-dahy t’i Tselofekhade, ana’ i Hefere, ana’ i Gilade, ana’ i Makire, ana’ i Menasè, fa anak’ ampela avao, inao ty añara’ o anak’ ampela’eo: i Maklae, i Noae, i Koglae, i Milkae naho i Tirtsae.

Men Zelofhad, en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse, havde ingen Sønner, kun Døtre; og hans Døtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.

4 Nimb’ añatrefa’ i Ele­atsare mpisoroñe mb’eo iereo naho añatrefa’ Iehosoa ana’ i None, naho añatrefa’ o roandriañeo nanao ty hoe: Linili’ Iehovà t’i Mosè t’ie hitoloran-dova amo rahalahi’aio. Aa le amy lili’ Iehovày, nitolora’e lova amo longon-droae’eo.

De traadte frem for Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Øversterne og sagde: »HERREN bød Moses give os Arvelod iblandt vore Brødre!« Da gav han dem efter HERRENS Bud en Arvelod iblandt deres Faders Brødre.

5 Anjara folo ty nitsatoke ho a i Menasè mandikoatse i tane Gilade naho i Basaney, alafe’ Iardeney añe;

Saaledes faldt ti Parter paa Manasse foruden Landet Gilead og Basan hinsides Jordan.

6 amy te nanañ’ anjara amo ana-dahi’eo i anak’ ampela’ i Menasè rey; nahazo ty tane Gilade o ana’ i Menasè ila’eo.

Thi Manasses døtre fik Arvelod blandt hans Sønner. Men Landet Gilead tilfaldt Manasses øvrige Efterkommere.

7 Boak’ Asere pake Mikemetà aolo’ i Sekeme ty efe’ i Menasè; mion­jomb’eo i efetsey añ’ila’e ankavana mb’ an-kiboho’ i En-Tapoà mb’eo.

Og Manasses Grænse gaar fra Aser til Mikmetat, som ligger østen for Sikem; derpaa gaar Grænsen mod Syd til Befolkningen i En-Tappua.

8 A i Menasè ty tane’ i Tapoà’ fe a o ana’ i Efraimeo ty ila’ i Tapoà mifañefetse amy Menasè.

Manasse fik Landskabet Tappua; men Byen Tappua ved Manasses Grænse tilfaldt Efraimiterne.

9 Mizotso mb’ an-tsaka Kanà mb’eo i efetsey, atimo’ i sakay, (a i Efraime añivo’ i Menasè ao i rova rey), mañolotse ty avara’ i sakay ty efe’ i Menasè vaho mandoak’ an-driakey.

Derpaa strækker Grænsen sig ned til Kanabækken, sønden om Bækken; Byerne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses Byer; Manasses Landomraade ligger norden for Bækken. Grænsen ender derpaa ved Havet.

10 Mañatimo ty a’ i Efraime naho mañavaratse ty a’ i Menasè, le i riakey ro efe’e; mahatakatse i Asere t’ie avaratse naho Isakhare te atiñanañe.

Sydsiden tilhører Efraim og Nordsiden Manasse. Havet danner Grænse; mod Nord støder de op til Aser, mod Øst til Issakar.

11 Hoe zao o rova’ i Menasè e Isakhare naho e Asereo: i Beteseane naho o tanà’eo naho Ibleame naho o tanà’eo naho o mpimone’ i Dore naho o tanà’eo naho o mpimone’ i Endore rekets’ o tanà’eo, naho o mpimone’ i Taanàke rekets’ o tanà’eo vaho o mpimone’ i Megido rekets’ o tanà’eo, fifeheañe telo.

I Issakar og Aser tilfaldt følgende Byer Manasse: Bet-Sjean med Smaabyer, Jibleam med Smaabyer, Befolkningen i Dor med Smaabyer, Befolkningen i En-Dor med Smaabyer, Befolkningen i Ta'anak med Smaabyer og Befolkningen i Megiddo med Smaabyer, de tre Højdedrag.

12 Tsy nahafandroake o mpimone’ i rova reio t’i Menasè; fe nifonem-pitobok’ amy taney o nte-Kanàneo.

Men Manassiterne kunde ikke drive disse Byers Indbyggere bort, det lykkedes Kana'anæerne at holde sig i disse Egne.

13 Aa naho nitombo ty haozara’ o ana’ Isra­eleo le nametsaha’ iareo haba o nte-Kanàneo, fa tsy fonga rinoake.

Da Israeliterne blev de stærkeste, gjorde de Kana'anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.

14 Ninday saontsy am’ Iehosoa ka o ana’ Iosefeo nanao ty hoe: Aa vaho akore te tinolo’o anjara raike naho vaki’e ho lovako, ie oniñe te ondaty jabajaba ami’ty fitahia’ Iehovà ahy?

Da talte Josefs Sønner til Josua og sagde: »Hvorfor har du kun givet mig een Lod og een Part til Arvelod, skønt jeg er et talrigt Folk, eftersom HERREN hidtil har velsignet mig?«

15 Le hoe ty natoi’ Iehosoa: Aa kanao ondaty ra’elahy irehe, akia mb’ añ’ala mb’eo vaho hatsafo ho azo ty tanen-te Perize naho ty a o Rafào, ie maifitse ama’o o vohibohi’ i Efraimeo.

Josua svarede dem: »Naar du er et talrigt Folk, saa drag op i Skovlandet og ryd dig Jord der i Perizziternes og Refaiternes Land, siden Efraims Bjergland er dig for trangt!«

16 Le hoe o ana’ Iosefeo: Tsy mahatsak’ anay o vohibohitseo, naho songa manan-tsarete viñe o nte-Kanàne mimoneñe am-bavataneo, o e Beteseane naho amo tanà’eo vaho o amy vavatane’ Iizreeleio.

Da sagde Josefs Sønner: »Bjerglandet er os ikke nok, og alle Kana'anæerne, som bor paa Slettelandet, baade de i Bet-Sjean med Smaabyer og de paa Jizre'elsletten, har jernbeslagne Vogne!«

17 Tinoi’ Iehosoa i anjomba’ Iosefey, i Efraime naho i Menasè, ty hoe: Kanao ondaty jabajaba irehe, lifots-aozarañe; tsy ho anjara raik’ avao ty ho azo;

Da sagde Josua til Josefs Slægt, til Efraim og Manasse: »Du er et talrigt Folk og har stor Kraft; du skal ikke komme til at nøjes med een Lod,

18 fe ho azo i vohibohitsey, fa ndra t’ie ala, ho hatsafe’o, le ho azo pak’añ’ efe’e lavitse añe; fa ho roahe’o o nte-Kanàneo ndra t’ie aman-tsarete viñe, ndra te maozatse.

men et Bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevokset, og naar du rydder det, skal det tilfalde dig med Udløberne derfra; thi du skal drive Kana'anæerne bort, selv om de har jernbeslagne Vogne; du er nemlig stærkere end de.«