< Jona 2 >
1 Nihalaly am’ Iehovà Andrianañahare’e, an-tro’ i fiañey ao t’Ionà,
Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv,
2 ami’ty hoe, Nitoreo am’ Iehovà amy fisotriakoy, le tinoi’e; nikoiake boak’ an-Tsikeokeok’ ao, vaho jinanji’o ty feoko. (Sheol )
og han sagde: Jeg raabte til Herren ud af min Angest, og han svarede mig; jeg, skreg fra Dødsrigets Skød, du hørte min Røst. (Sheol )
3 Fa navokovoko’o an-daleke ao iraho, an-teñateña’ o riakeo ao; nandipots’ ahy o kinera’eo; niary amboneko eo ze hene alo’o naho onja’o.
Du kastede mig i Dybet, midt i Havet, og Strømmen omgav mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
4 Aa le hoe iraho, nahifike tsy ho isam-pihaino’o; fa ho toliheko indraike i kivoho’o miavakey.
Og jeg sagde: Jeg er udstødt fra dine Øjne, men jeg skal atter skue hen til dit hellige Tempel.
5 Niarikoboñe ahy o ranoo, pak’an-troko, niariseho amako i lalekey; vinandibandi’ o lomotseo ty lohako.
Vandene omsluttede mig indtil Sjælen, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved.
6 Nizotso mb’ am-baha’ o vohitseo; nañarikatok’ahy kitro katroke o tsotsò’ ty tane toio; fe nakare’o boak’ an-kibory ao ty haveloko, ry Iehovà Andrianañahareko.
Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Porte vare lukkede efter mig for evigt; men du Herre, min Gud, drog mit Liv op af Graven.
7 Ie nitoirañe an-troko ao ty fiaiko, le nahatiahy Iehovà, vaho niheo mb’ama’o an-kivoho’o miavake ao ty halaliko.
Der min Sjæl i mit Indre forsmægtede, kom jeg Herren i Hu; og min Bøn kom til dig i dit hellige Tempel.
8 Tsambolitio’ o mpañaon-kakoaham- bandeo ty fiferenaiñañe ama’e.
De, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder, de have forladt ham, som er dem Miskundhed.
9 Fe hañenga soroñe ama’o raho am-peom-pañandriañañe; havahako i ni-fantàkoy, fa boak’ am’ Iehovà ty fandrombahañe.
Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst ofre til dig, jeg vil betale det, jeg har lovet; Frelse er der hos Herren.
10 Aa le nafanto’ Iehovà i fiañey, vaho naloa’e an-tamboho ey t’Ionà.
Og Herren bød Fisken, og den udspyede Jonas paa det tørre Land.