Jaona 7
1 Añe izay le nañavelo e Galilia ao t’Iesoà, f’ie tsy te homb’e Iehodà mb’eo amy te nipay hañè-doza ama’e o Tehodao.
Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
2 Nitotoke henane zay i sabadida-kivoho’ o Jiosioy,
Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3 le hoe ty asa’ o rahalahi’eo ama’e: Isitaho ty eto, akia mb’e Iehodà añe, hahaoniña’ o mpiama’oo ka o fitoloñañe anoe’oo,
Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4 amy te tsy mitoloñ’ añetake ze te ho fohiñe, fa am-palangesañe. Kanao manao o raha rezao irehe, le atrefo i valobohòkey.
Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
5 Toe tsy niantok’ aze ka o rahalahi’eo.
Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
6 Le hoe t’Iesoà am’ iareo: Mbe tsy tondroke ty androko, fe songa mete ama’ areo ze andro.
Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
7 Tsy eo ty halaiña’ ty voatse toy anahareo fa heje’e ka iraho mpanesek’ aze ty amy hatsivokara’ey.
Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8 Mionjona mb’amy sabadidakey mb’eo, fe tsy homb’ amy famantañañey hey iraho amy te mbe tsy heneke o androkoo.
Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9 Ie nanoa’e izay le nitambatse e Galilia ao.
Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10 Aa naho fa nionjom-ban-tsabadidake mb’eo o rahalahi’eo, le nimb’eo ka re, fe tsy nisorogodañe fa niampitsàmpitse.
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
11 Nipay aze amy sabadidakey o Jiosio, ie nifanao ty hoe: Aia re?
Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
12 Lako firehoreho ty ama’e i màroy: hoe ty ila’e: Vañoñe indatiy, hoe ka ty ila’e: Aiy! toe ampandridrihe’e ty màro.
Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
13 Fe tsy teo ty nahaboa-drehake aze ami’ty fihembañañe o Tehodao.
Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14 Ie ho nivaky mira i sabadidakey, le nionjomb’ añ’ anjomban’ Añahare mb’eo t’Iesoà, nañoke.
Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15 Nilatsà’ o Tehodao le nanao ty hoe: Taia ty nampahilala indatiy o sokitseo, ie tsy nianatse?
Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
16 Tinoi’ Iesoà ty hoe: Tsy ahy o fañòhakoo, fa a i nañitrik’ ahiy.
Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17 Ie no’ ondatio ty hanao o satri’eo le ho rendre’e i fañòhañey ke hirik’ aman’ Añahare, he te ahy o volañekoo.
Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18 Mipay tsiriry ty mivolañe ty aze; f’ie mipay hañomey engeñe amy nañitrik’ azey ro to vaho tsy aman-kakeo.
Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19 Tsy i Mosè hao ty nanolotse i Hake ama’ areo, fe tsy ama’areo ty mañorike i Hake? Akore t’ie mipay hampivetrak’ ahy?
Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
20 Hoe ty natoi’ i màroy: Amañ’ anga-draty irehe, ia ze o mipay hañoho-doza ama’oo?
Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
21 Hoe t’Iesoà tam’ iereo: Nanao raha raike iraho, le hene latsa.
Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22 Nimea’ i Mosè anahareo o savatseo (tsy t’ie hirik’ amy Mosè, fa boak’ aman-droae); vaho manavatse ondaty ami’ty Sabotse nahareo.
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23 Aa naho savareñe ami’ty Sabata t’indaty tsy handilara’e ty Hà’ i Mosè; mahaviñetse anahareo hao te nampijangañeko fonitse ami’ty Sabata t’indaty?
Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24 Ko mizaka ami’ty vinta’e, fa mizakà an-jaka tò.
Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25 Le hoe ty ila’ o nte Ierosalemeo: Tsy itoy hao i paia’ iereo ho vonoeñey?
Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26 Hehe t’ie milañoñe am-batraike eo fe tsy ivolaña’ iareo. Hera toe fohi’ o roandriañeo te ie ro toe i Norizañey?
Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27 Fohintika ty nihirifa’ indatiy; aa ie avy i Norizañey, tsy ho fohi’ ondaty ty niboaha’e.
Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
28 Aa le nipoña-peo añ’anjomban’ Añahare ao t’Iesoà te nañoke, nanao ty hoe: Eka! Fohi’ areo iraho mbore rendre’ areo ty nihirifako; Tsy nañira-batan-dRaho, fe vañoñe i nañitrik’ Ahiy, i amoea’ areoy.
Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29 F’ie fantako, amy te hirik’ ama’e, ie ty nañirak’ ahy.
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30 Nipay hitsepak’ aze iereo, fe tsy teo ty hahagaoñ’ aze ie mbe tsy nitondroke i ora’ey.
De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31 Le maro am’ ondatio ty niantok’ aze vaho nanao ty hoe: Ie totsake eo i Norizañey, hanao viloñe maro te amo nanoe’ itìañeo hao?
Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
32 Jinanji’ o Fariseoo i nivesovesoe’ i màroy, le nañitrike mpifeleke hitsepak’ aze o mpisorom-beio naho o Fariseoo.
Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33 Le hoe ty nanoa’ Iesoà: Anianike avao iraho te ama’areo vaho hienga mb’amy nañirak’ ahiy añe.
Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
34 Hipay ahy nahareo fe tsy hahaisake; toe tsy mete’ areo hombàñe ty hombako.
I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
35 Le hoe ty fifanaontsi’ o Tehodao: Aia ty homba’e te tsy ho trea-tika? Hera homb’ amo miparaitak’ amo Grika añeoo, hañòke o Grikao;
Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36 Inoñe i enta’e ty hoe: Ho paiae’ areo iraho, fa tsy ho isa’ areo; naho, Tsy lefe areo ombañe ty hombako?
Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37 Ie amy andro honka ra’elahi’ i sabadidakeiy, le niongake t’Iesoà nipazake ty hoe: Ampomb’ amako mb’etoa hikama rano ze taliñiereñe. Ze miato amako,
Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 hoe i Tsara Masiñey, le higoangoañe boak’ añ’arofo’e ao ty rano veloñe.
Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
39 (i Arofo ho rambese’ o mpiato ama’eo i nitsarae’e zay, fe mboe tsy ie i Arofoy, amy te mbe tsy nirengèñe t’Iesoà.)
Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40 Aa le maro amy lahialeñe nahajanjiñe i tsaray ro nanao ty hoe: Toe ie i Mpitokiy.
Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
41 Hoe ty ila’e: Ie i Norizañey, fa hoe ka ty ila’e: Ho hirike e Galilia añe hao i Norizañey?
Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42 Tsy fa tsinara’ o Sokitse Masiñeo hao te ho hirik’ amo tiri’ i Davideo i Norizañey, naho ho boake Betleheme, rova’ i Davide?
Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43 Aa le nifampiria ty ama’e ondatio.
Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44 Teo o te hitsepak’ azeo, f’ie tsy nipaoham-pitañe.
Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
45 Aa le nibalike mb’amo mpisorom-bey naho Fariseoo mb’eo o mpifelekeo, le hoe ty nanoa’ o beio: Akore t’ie tsy nasese’areo?
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
46 Le hoe ty natoi’ o mpifelekeo: Mbe lia’e tsy nahafilañoñe manahak’ indatiy t’indaty.
Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
47 Le natoi’ o Fariseoo ty hoe: I nahareo ka hao ty nampandridrihe’e?
Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
48 Ia amo roandriañeo naho amo Fariseoo ty miantok’ aze?
Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
49 Fokom-pàtse i màroy, amy te tsy apota’e t’i Hake.
Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50 Hoe t’i nanoa’ i Nikodemosy (i mpiam’ iareo nitilike Iesoà taoloy).
Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51 Mamàtse ondaty aolo’ te ijanjiñañe hahafohiñe i nanoe’ey hao i Han-tikañey?
"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
52 Natoi’ iereo ty hoe: Nte-Galilia ka v-iheo? Hotsohotsò naho oniño te tsy itroaram-pitoky ty Galilia.
De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
53 Le hene nimpoly mb’an-kiboho’e mb’eo.
Og de gik hver til sit Hus.
