Jaona 6
1 Ie añe, le nitsake i riake Galiliay (i atao Tiberiasiy) t’Iesoà,
Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.
2 naho norihe’ ty lahialeñe amy te nioni’ iereo o viloñe nanoe’e amo marareoo.
Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.
3 Aa le nitroa-bohitse t’Iesoà vaho niharo fiambesatse amo mpiama’eo.
Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4 An-titotse henane zay i Fihelañey, i sabadidak’ o Jiosioy.
Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.
5 Ie niandra t’Iesoà, le nahaoniñe te nañarine aze i lahialeñey, le hoe re amy Filipo: Aia ty hikaloan-tika mofo hikamà’ o retoañe?
Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?‟
6 Ty hitsok’ aze ty nanoa’e izay, fa niarofoana’e ty hanoe’e.
Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
7 Tinoi’ i Filipo ty hoe: ty mofo azom-bogady roan’ jato tsy hahaeneñe iareo t’ie songa hangala falitse.
Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.‟
8 Natovo’ i Andrea, mpiama’e, rahalahi’ i Simona Petera, ty hoe:
En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
9 Atoañe ty ajajalahy ama’ mofo hordea lime naho fiañe kedekedeke roe, f’ie haha-inoñe ondaty maro iretoañe?
„Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?‟
10 Le hoe t’Iesoà: Ampiambesaro ondatio, (toe nisoa ahetse i toetsey). Aa le niambesatse ondatio—niha-lime arivo ty lahilahy.
Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned; ‟ og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
11 Rinambe’ Iesoà i mofo rey le nañandriañe vaho zinara’e amo mpiama’eo vaho nazotso’ o mpiama’eo amo niambesatseo; nanahake izay i fiañe rey; ndra fire-fire ty nipaiaeñe.
Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
12 Ie nianjañe, le hoe re amo mpiama’eo: Atontòno o nisisa nifitafitao, soa tsy ama’e ty hianto.
Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.‟
13 Aa le nahoro’ iereo vaho nahapea haron-kisetse folo ro’amby ami’ty tsy nirì’ o nikamao amy mofo hordea lime rey.
Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
14 Ie niisa’ ondatio i viloñe nanoe’ Iesoày, le hoe iereo: Toe ie i mpitoky hizilik’ ami’ty voatse toy.
Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.‟
15 Ie niarofoana’ Iesoà t’ie fa homb’eo hamihiñ’ aze an-tsenge hery hanao aze mpanjaka, le nivike indraike mb’am-bohitse mb’eo, ie raike.
Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.
16 Ie hariva, le nizotso mb’an-driake mb’eo o mpiama’eo,
Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
17 nijon-dakañe hitsake i riakey mb’e Kapernaome añe. Ie maieñe, le mboe tsy niheo mb’am’iereo ey t’Iesoà.
Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
18 Nikabo-draha i riakey ami’ty habei’ i tioke nangofofokey.
Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
19 Aa ie fa nivey telopolo ndra roapolo-lim’ amby stadia, le naheo’ iereo te nandia ambone’ i riakey ey t’Iesoà nitotok’ i lakañey, vaho nianifañe.
Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
20 Aa hoe re tam’ iereo, Izaho ‘nio; ko hembañe.
Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!‟
21 Aa le nino’ iereo ty handrambe aze an-dakañe ao vaho tafatsak’ amy zao amy nanandrifeañey i lakañey.
Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
22 Amy loak’ àndroy, le niisa’ i maro nijohañe alafen-driakey te tsy eo ty lakañe ila’e naho tsy i raike niharoa’ o mpiama’eo fijoñe vaho tsy nitrao-pijoñe amo mpiama’eo amy lakañey t’Iesoà, fa o mpiama’eo avao ty tao.
Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
23 (Toe nitoly marine’ i nikamà’ iareo mofo amy nañandriaña’ i Talèiy ty lakañe ila’e hirike Tiberiasy.)
(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24 Aa ie nioni’ i màroy te tsy eo t’Iesoà naho o mpiama’eo, le nijon-dakañe ka, nitsake mb’e Kapernaome mb’eo hitsoeke Iesoà.
da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25 Ie nahaisak’ aze an-dafen-driake ey le nanoa’ iareo ty hoe: O Talè, mbia ty nitsaha’o atoy?
Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?‟
26 Hoe ty natoi’ Iesoà: Itaroñako an-katò te, tsy o viloñe nioni’ areoo ty ipaia’ areo ahy, fa t’ie nikama amy mofoy vaho nianjañe.
Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
27 Ko ifanehafañe ty mahakama mete momoke, fa i mahakama mahatañe pak’an-kaveloñe nainai’ey, i toe hazotso’ i Ana’ ondatiy, fa ie ty vinoli-tombohen’ Añahare Rae. (aiōnios g166)
Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.‟ (aiōnios g166)
28 Le hoe ty asa’ iareo tama’e: Inoñe ty hanoe’ay hitoloñe amo tolon-drahan’ Añahareo?
Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?‟
29 Hoe ty natoi’ Iesoà: Zao ty fitoroñañe an’Andrianañahare, te hatokisa’ areo i nahitri’ey.
Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.‟
30 Aa le hoe iereo tama’e: Ino ty viloñe hatoro’o, hahaisaha’ay, hiantofa’ay azo? Inoñe ty ho toloñe’o?
Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31 Nikama mana an-dratraratra añe o roae’aio, amy pinatetse ty hoe: Nanjotsoa’e mofo boak’ andindìñe añe hikama’ iereo.
Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.‟
32 Le hoe t’Iesoà tam’ iereo: Eka! to t’itaroñako te, tsy i Mosè ty nanjotso i mofo boak’ andindìñe añey, fa i Raeko ro mpanjotso ty toe mofo hirik’ andikerañe ao.
Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
33 I mofon’ Añaharey, le i nizotso boak’ andindìñe añe manolo-kaveloñe ami’ty voatse toiy.
Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.‟
34 Le hoe iereo tama’e, O Talè, azotsò ama’ay nainai’e o mofo zao.
Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!‟
35 Hoe t’Iesoà tam’ iereo: Izaho o mofon-kaveloñeo, tsy ho saliko ka ze mitotok’ ahy vaho tsy ho taliñiereñe ka ze miato amako.
Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.
36 Fa hoe ty nanoako, toe nahaisake ahy nahareo fe tsy mañaoñe.
Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37 Hene homb’amako ze atolon-dRaeko ahy vaho tsy ho farieko ka ze momb’amako.
Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38 Le tsy nivotrake boak’ andindìñe ao iraho hanao ty satriko, fa ty satri’ i nañitrik’ Ahiy.
Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
39 Inao ty satrin-dRae nañirak’ ahy, te leo raike amy ze hene natolo’e, tsy hapoke, fa hatroako amy andro honka’ey.
Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.
40 Zao ty satrin’ arofo’ i nañitrik’ ahiy, te songa hanan-kaveloñe nainai’e ze miisake i Anakey naho miato ama’e; le izaho ty hañonjoñe aze amy andro honka’ey. (aiōnios g166)
Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.‟ (aiōnios g166)
41 Niñeoñeoñe ama’e o Tehodao, ty amy asa’e ty hoe: Izaho i mofo nizotso hirik’andindìñe eiy,
Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen, ‟
42 le hoe iereo: Tsy Iesoà, ana’ Iosefe v’itia, ie fohin-tika ty rae’e naho i rene’e? Akore arè i asa’e ty hoe, t’ie nizotso boak’ andindìñ’ añe?
og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?‟
43 Tinoi’ Iesoà ty hoe: Ko mifampiñeoñeoñe avao.
Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!
44 Tsy eo ty mahalefe ty homb’ amako naho tsy akozozòn-dRae nañitrik’ ahy; ie amy zay, izaho ty hampitroatse aze amy andro honka’ey.
Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
45 Pinatetse amo Mpitokio ty hoe: Hene hanare’ Iehovà iareo, Sindre miheo amako ze nahajanjiñe naho niòke aman-dRae.
Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.‟ Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
46 Toe ndra iaia tsy nahaoniñ’ an-dRae naho tsy i boak’ aman’ Añaharey, Ie ty nahavazoho an-dRae.
Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv. (aiōnios g166)
48 Izaho o mofon-kaveloñeo.
Jeg er Livets Brød.
49 Nikama mana am-patrambey añe o roae’ areoo, vaho nihomake.
Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
50 Intoy ty mofo mizotso hirik’ andindìñe ao hikamà’ ondatio tsy hihomake.
Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
51 Izaho o mofo veloñe nizotso hirik’ andindìñeo; ndra ia’ ia mikama i mofo zay ro ho veloñe nainai’e; eka, ty nofoko i mofo hatolokoy, i banabanaeko ho ami’ty havelo’ ty voatse toiy. (aiōn g165)
Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.‟ (aiōn g165)
52 Aa le hoe ty lie-droko’ o Tehodao: Aia ty hanjotsoa’ t’indaty tìa i sandri’ey ho hanen-tika?
Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?‟
53 Le nanoa’ Iesoà ty hoe: Eka! to t’itaroñako, naho tsy ikamañe ty nofo’ i Ana’ ondatiy naho inomañe ty lio’e, le tsy aman-kaveloñe nahareo.
Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
54 Ze mikama ty nofoko naho minoñe ty lioko ro aman-kaveloñe nainai’e, le honjoneko amy andro hengaha’ey. (aiōnios g166)
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag. (aiōnios g166)
55 Fa toe hàneñe o nofokoo naho toe finomeñe ty lioko.
Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56 Ze mikama ty nofoko naho ty lioko ro mimoneñe amako vaho izaho ama’e.
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
57 Hambañe amy nañitrifa’ i Rae veloñey ahiy, izaho veloñe aman-dRae, le ze mikama amako, izaho ty hiveloma’e.
Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
58 Zao i mofo nizotso hirik’ andindìñey. Tsy manahake i mana nikamaen-droae’ iareo ie nihomakey; fa ho veloñe nainai’e ze mikama ty mofo toy. (aiōn g165)
Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.‟ (aiōn g165)
59 I hoe zay ty tsinara’e te nañoke am-pitontonañe e Kapernaomy ao.
Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
60 Aa le maro amo mpiama’eo, ie nahajanjiñe izay, nanao ty hoe: Maràñe i tsaray, ia ty mahajanjiñe aze?
Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: „Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?‟
61 Ie nioni’ Iesoà i ñeoñeo’ o mpiama’eoy, le nanoa’e ty hoe: Mahatorifik’ anahareo v’izay?
Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: „Forarger dette eder?
62 Akore arè naho isa’ areo mionjoñe mb’amy nitoe’e taoloy mb’eo i Ana’ ondatiy?
Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
63 I Arofoy ty mahaveloñe, tsy mahasoa ndra loli’e o nofotseo; toe arofo naho haveloñe o saontsy itaroñako.
Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.
64 Fe tsy mañaoñe ty ila’ areo. Toe niarofoana’ Iesoà am-baloha’e o tsi-hiatoo, naho i hañenga’ azey.
Men der er nogle af eder, som ikke tro.‟ Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.
65 Le hoe re: Izay ty nitaroñako te, tsy eo ty homb’ amako naho tsy natolotse aze boak’ aman-dRae.
Og han sagde: „Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.‟
66 Ie amy zay, nifoneñe tsy nindre-lia ama’e ka ty maro amo mpiama’eo.
Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
67 Aa le hoe t’Iesoà amy folo ro’ amby rey, He te hisitake ka nahareo?
Jesus sagde da til de tolv: „Mon ogsaa I ville gaa bort?‟
68 Hoe ty natoi’ i Simona Petera: O Talè, homb’ ama’ ia v’izahaio? Ama’o o tsaran-kaveloñe nainai’eo; (aiōnios g166)
Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
69 Fa natokisa’ay naho mahafohiñe te Ihe i Masin’ Añaharey.
og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.‟
70 Hoe ty nanoa’ Iesoà: Tsy izaho hao ty nijoboñe anahareo folo-ro’ambio, fe kokolampa ty raike?
Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?‟
71 I Jodasy ana’ i Simona nte-Kariote, mpiamy folo ro’amby rey i tsinara’ey, ie fa hañeng’ aze.
Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.
