Jaona 17
1 Ie nitsarae’ Iesoà, le niandrandra mb’andikerañe ey, nanao ty hoe: O Aba, fa tondroke ty ora; rengeo t’i Ana’o, handrengea’e Azo.
Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: „Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen maa herliggøre dig,
2 Fa nimea’o lily re hifehe ze kila nofotse, soa te ho tolora’e haveloñe nainai’e ze hene natolo’o aze. (aiōnios g166)
ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. (aiōnios g166)
3 Zao o haveloñe nainai’eo, t’ie ho fohi’ iereo ry Andrianañahare tokañe to, naho Iesoà Norizañe nahitri’oy. (aiōnios g166)
Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. (aiōnios g166)
4 Fa nandrengeako an-tane atoy vaho nihenefako i nampitoloñe’o Ahiy.
Jeg har herliggjort dig paa Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.
5 O Aba itoloro engeñe añila’o eo henaneo amy engeñe nindrezan-tika taolo’ ty fifotora’ ty voatse toiy.
Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
6 Fa nampahafohineko ondaty natolo’o ahy boak’ ami’ty voatse toio ty tahina’o, ie nifanaña’o, naho natolo’o ahiko vaho nambena’ iereo o tsara’oo.
Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem, og de have holdt dit Ord.
7 Fa rendre’ iereo henaneo te boak’ ama’o ze hene natolo’o ahy,
Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
8 ie natoloko o saontsy nimea’o ahikoo, naho rinambe’ iereo, naho rendre’ iereo to te boak’ ama’o iraho vaho antofa’ iereo te Ihe ro nañitrik’ ahy.
Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.
9 Ihalaliako; tsy ho ami’ty voatse toy ty ihalaliako, fa ho amo natolo’o ahikoo amy t’ie azo.
Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.
10 Kila azo o ahikoo, naho ahiko o azoo; vaho nahazoako engeñe.
Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
11 Tsy ami’ty voatse toy ka iraho, fe ami’ty voatse toy o retoañe, vaho homb’ ama’o mb’eo iraho. Ry Aba masiñe, tambozoro an-tahina’o o natolo’o ahikoo, soa t’ie ho raike manahake itikañe.
Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de maa være eet ligesom vi.
12 Izaho nimpiam’ iereo, le nambenako an-tahina’o o natolo’o ahikoo; nitambozoreko o natolo’o ahikoo, tsy ia ty nipoke naho tsy i anan-kamomohañey hampañeneke o Sokitse Masiñeo.
Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.
13 Mb’ama’o mb’eo iraho henaneo; naho taroñeko ami’ty voatse toy o entañe zao, handiforañe am’iereo o haehakoo.
Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de maa have min Glæde fuldkommet i sig.
14 Fa natoloko iareo o tsara’oo le niheje’ ty voatse toy, amy t’ie tsy mpiami’ ty voatse toy, hambañe amy te izaho tsy mpiami’ ty voatse toy.
Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
15 Tsy ihalaliako te hakareñe ami’ty voatse toy iereo, fa t’ie ho kalañeñe ami’ty raty.
Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.
16 Tsy mpiama’ ty voatse toy iereo, hambañe amy te izaho tsy mpiami’ ty voatse toy.
De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
17 Ampiavaho an-katò iereo; o tsara’oo ro to.
Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
18 Hambañe ami’ty nañiraha’o ahy mb’ami’ty voatse toy, ty nañitrifako iareo mb’ami’ty voatse toy.
Ligesom du har udsendt mig til Verden, saa har ogsaa jeg udsendt dem til Verden.
19 Ie ro añamasiñako vatañe, hañavaheko iareo añami’ty hatò.
Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i Sandheden.
20 Tsy ho a iretoañe avao o ihalaliakoo, fa ho amo mbe hiato amako ami’ ty tsara’ iareoo;
Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tro paa mig,
21 soa te ho raike iaby iereo, hambañe amy te amako irehe Aba, naho ama’o iraho, vaho ho raik’ aman-tikañe iereo, hatokisa’ ty voatse toy te nañitrik’ ahy irehe.
at de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogsaa de skulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du har udsendt mig.
22 Fa natoloko iareo i engeñe natolo’o ahikoy, soa t’ie ho raike, hambañe amy te itika ro raike:
Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
23 Izaho am’iereo, naho Ihe amako, hamonirañe iareo ho raike; soa te ho fohi’ ty voatse toy te nañitrik’ ahy irehe vaho nikoko iareo, manahake ty fikokoa’o ahy.
jeg i dem og du i mig, for at de maa være fuldkommede til eet, for at Verden maa erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.
24 O Aba, salalaeko te hindre amako ami’ty hitoerako o natolo’o ahikoo, hahaoniñe i engeñe natolo’o ahiy, amy t’ie nikokoa’o taolo’ ty nañoreña’o ty voatse toy.
Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogsaa de, som du har givet mig, være hos mig, for at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
25 Ry Aba vantañe, ihe tsy nifohi’ ty voatse toy, fe fohiko, naho fohi’ iretoañe te Ihe ro nañitrik’ ahy,
Retfærdige Fader! — og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
26 naho nampahafohineko iareo i tahina’oy, mbore hampandrendreheko, soa te ho am’ iareo i fikokoañe nikokoa’o ahiy vaho izaho am’ iareo.
Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem.‟
