Jaona 12
1 Ie eneñ’ andro taolo’ i Fihelañey, le nomb’e Betania mb’eo t’Iesoà, amy nampivañoneñe i Lazarosy amy havilasiy.
Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
2 Le nañalankaña’ iereo ty mahakama hariva, i Marta ty nitoroñe, le mpiamo nidegañe am-pandambañañe mindre ama’eo t’i Lazarosy.
Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
3 Rinambe’ i Marie ty soli-drame rai-litatse saro-bily naho nahoso’e ty fandia’ Iesoà vaho nifaohe’e ami’ty maroi’e o fandia’eo, le nañatseke i anjombay ty harifondrifo’ i solikey.
Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
4 Le hoe t’i Jodasy nte-K’riote, raik’ amo mpiama’eo, i nikilily hifotetse azey:
Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham:
5 Akore te tsy naletake bogady telon-jato i solikey hatolotse amo rarakeo?
"Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?"
6 Tsy t’ie ni-mpitretrè rarake te nanao izay, fa toe ni-mpikizo. Ie nimpitàn-koroñe vaho nampikamets’ ama’e.
Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
7 Le hoe t’Iesoà: Adono, fa nahaja’e ho ami’ty andro andeveñañe ahy o raha zao.
Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
8 Mbe ama’ areo lomoñandro o rarakeo; fe izaho tsy ho ama’ areo nainai’e.
De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
9 Aa le maro amo Tehodao ro nahafohiñe t’ie tao vaho nimb’eo, tsy ty amy Iesoà avao, fa t’ie hahaisake i Lazarosy natroa’e amy havilasiy.
En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
10 Aa le nikinia hañè-doza amy Lazarosy ka o mpisorom-beio.
Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:
11 amy t’ie ty nivevea’ ty Jiosy maro, vaho niato am’ Iesoà.
thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.
12 Amy loak’androy, ty valobohoke bey niavy hamonjy i sabadidakey, ie nahajanjiñe te fa hizilike am’Ierosalaime t’Iesoà,
Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13 ro nandrambe ràn-tsatrañe naho niavotse hifanalaka ama’e vaho nisalale ty hoe: Ehe rombaho! Andriañeñe t’i Mpanjaka’ Israele! I mitotsak’ ami’ty tahina’ Iehovày
toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"
14 Ie nahatendrek’ ana-borìke t’Iesoà le niningitse, ty amy pinatetse, ty hoe:
Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet:
15 Ko hembañe, ry anak-ampela’ i Ziona; Heheke! totsake i Mpanjaka’oy, miningitse ana-borìke.
"Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl."
16 Tsy nirendre’ o mpiama’eo hey izay; ie nirèngeñe t’Iesoà vaho nitiahi’ iereo te pinatetse ty ama’e izay naho t’ie nanoeñe.
Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
17 Aa le nivave talily, ondaty nindre ama’e t’ie nikanjy i Lazarosy hiakatse i lonakey vaho nampitroare’e an-kavilasy.
Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
18 Izay ka ty talim-panalakà’ i màroy aze, ie nahajanjiñe te nanoe’e i viloñe zay.
Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19 Aa le nifanao ty hoe o Fariseoo: Hehe te milesa nahareo, inao, mañorik’ aze iaby ty voatse toy.
Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham."
20 Tamo nionjomb’eo hitalaho amy sabadidakeio ty nte-Grika
Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden.
21 niheo mb’amy Filipo nte Betsaida’ i Galilia mb’eo nipay aze ami’ty hoe: O aba, te hahatrea Iesoà zahay.
Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus."
22 Nimb’amy Andrea mb’eo t’i Filipo amy entañe zay, le sinaontsi’ i Filipo naho i Andrea am’ Iesoà.
Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
23 Hoe ty natoi’ Iesoà: Fa tondroke ty ora te ho rengèñe i Ana’ ondatiy.
Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
24 Eka! to t’itaroñako, naho tsy mipok’ an-tane eo ty tabirin’ ampemba vaho mate, le midoñe ho tokañe ao avao; fa ie mate ro hamokatse bey.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
25 Ze mikoko ty fiai’e ro mampianto aze; f’ie malain-ty fiai’e ami’ty voatse toy ro mañaja aze ho amy haveloñe nainai’ey. (aiōnios g166)
Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
26 Naho eo ty hitoroñ’ ahy, soa re te hañorik’ ahy; fa amy itoerako ty hitoera’ i mpitorokoy; iasian-dRae ze mitoroñe ahy.
Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
27 Embetse ty troko henaneo, inoñe ty ho volañeko? O Aba rombaho ami’ty ora toy iraho? fe toe talin-diako ty ora toy.
Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28 O Aba, rengeo ty tahina’o. Le niboak’ andindìñe ao ty fiarañanañañe nanao ty hoe: Fa nirengèko mbore ho rengèko.
Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen: "Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det."
29 Nahajanjiñe izay i màro nizorazoray, le hoe iereo: Nangotroke! hoe ka ty ila’e: Nisaontsia’ ty Anjely.
Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: "En Engel har talt til ham."
30 Hoe ty natoi’ Iesoà: Tsy izaho ty niboaha’ i fiarañanañañey, fa inahareo.
Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
31 Henane zao o fizakañe ty voatse toio; henaneo ty hañitoañe ty mpifehe’ ty voatse toy.
Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
32 Aa ie ongaheñe ami’ty tane toy iraho le ho taoneko amako ze kila ondaty.
og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig."
33 Ty hampahafohinañe i havilasy ho lià’ey i nisaontsie’ey.
Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
34 Natoi’ i màroy ty hoe: Jinanji’ay amy Hake ao te ho veloñe nainai’e i Norizañey, aa vaho akore ty anoa’o ty hoe: Tsy mahay tsy hengaeñe i Ana’ ondatiy? Ia ze o Ana’ ondaty zao? (aiōn g165)
Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?" (aiōn g165)
35 Le hoe t’Iesoà am’iereo: Mbe tsitrà-pie ty hindrezan-kazavàñe ama’ areo. Mañaveloa t’ie an-kazavàñe, ke hivotrahañ’ ieñe; amy te tsy apota’ ty mpañavelo añ’ieñe ao ty homba’e.
Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.
36 Ie mbe ama’ areo i hazavàñey, le iantofo i hazavañey, soa t’ie ho anan-kazavàñe. Ie tsinara’ Iesoà le nienga vaho nietake.
Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
37 Ndra te maro ty viloñe nanoe’ Iesoà añatrefa’ iereo, tsy niantoke iereo,
Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke på ham,
38 hampahaheneke i enta’ Isaia mpitoky nitsarae’ey, ty hoe: Ry Iehovà, ia ty niantoke ty talili’ay? Vaho nampalangeseñe ama’ia ty fità’ Iehovà?
for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: "Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm åbenbaret?"
39 Aa le tsy mete nañaoñe iereo, amy tinovo’ Isaiay ty hoe:
Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
40 Nigoae’e ty fihaino’ iareo, naho nampigañe’e ty arofo’ iareo, soa tsy hahaisake ty fihaino’ iareo ndra hahaoniñe ty arofo’ iareo, himpolia’ iereo ho jangañeko.
"Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
41 Nitaroñe’ Isaia izay, ie nahaoniñe ty enge’e vaho nitalily aze.
Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.
42 Toe maro amo roandriam-beio ty niantok’ aze; f’ie tsy nitalily aze ty amo Fariseoo, hera haitoañe amo fitontonañeo,
Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
43 amy te ninò’ iareo ty fandrengea’ ondatio ambone’ ty fandrengean’ Añahare.
thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
44 Nikoike ty hoe t’Iesoà: Ze miato amako, tsy izaho ty atokisa’e, fa i Nañitrik’ Ahiy.
Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som sendte mig,
45 Mahaoniñe i nañirak’ Ahiy ty mahaisak’ ahy.
og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
46 Pok’ etoa ho failo ami’ty voatse toy iraho, soa tsy hidoñe am-pimoromoroñañe ao o miato amakoo.
Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror på mig, ikke skal blive i Mørket.
47 Naho eo ty mijanjiñe o volakoo fe tsy mañambeñe, tsy izaho ty hizak’ aze, amy te tsy t’ie hizaka ty voatse toy ty nombako mb’etoañe, fa ty handrombake ty voatse toy.
Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
48 Ty mifary ahy naho tsy mandrambe o volakoo, ao ty hizaka aze; toe hizaka aze amy andro honka’ey o entañe vinolakoo.
Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste Dag.
49 Izaho tsy nivolañe an-joton-troke; fa i Raeko nañitrik’ Ahy, Ie ty nanolotse lily ahiko: ze ho volañeko naho ze ho taroñeko.
Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
