Jaona 10
1 Eka! to ty taroñako t’ie tsy mizilik’ amy lalam-bein-jolon’ añondriy, fa manganik’ an-dàlan-kafa ro mpikizo naho mpampikametse.
„Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 I mizilike mb’an-dalam-bei’ i goloboñeiy ty mpiarake o añondrio.
Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
3 Ie ty sokafe’ i mpañambeñey, naho mahatsanoñe i fiarañanaña’ey o añondrio, mbore tokave’e ami’ty añara’e o añondri’eo, vaho iaoloa’e boak’ao.
For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
4 Ie hene akare’e o azeo le iaoloa’e vaho orihe’ o añondrio amy te mahazatse iareo i fiarañanaña’ey.
Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
5 Toe tsy horihe’ iereo ty ambahiny, fe mandrife, amy te tsy mahazatse iareo ty feo’ o ambahinio.
Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
6 Nirazañe’ Iesoà am’iereo izay f’ie tsy naharendrek’ o tsinara’eo.
Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
7 Le nitovoña’ Iesoà ty hoe: Eka! to t’itaroñako te izaho o lalambein’ añondrio.
Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
8 Mpampikametse naho mpikizo iaby o taolokoo vaho tsy itsanoña’ o añondrio.
Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
9 Izaho i lalam-beiy: ndra iaia mizilik’ añamako ro ho rombaheñe, himoake ao re naho hiakatse vaho hitendreke fiandrazañe.
Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
10 Kanao mikamoak’ ao ty mpikizo le ty hampikametse naho hañè-doza vaho hanjamañe. Avy iraho, hanaña’ iareo haveloñe, vaho hanañe aze am-bokatse.
Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
11 Izaho i mpiarake soay, mahafoe ty fiai’e ho a o añondrio i mpiarake soay.
Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
12 Tsy mpiarake i tsimañajay: tsy aze o añondrio, ie trea’e te mipoteake ty farasy, le apo’e o añondrio naho mibioñe naho itsepaha’ i farasiy vaho ampiparatsiahe’e.
Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
13 Mirimatse re fa mpikarama, toe tsy darè’e o añondrio.
fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
14 Izaho ro mpiarake soa, fantako o ahikoo vaho apota’ o ahikoo iraho,
Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
15 hambañe ami’ty faharofoanan-dRaeko ahy naho ty fahafohinako an-dRae, vaho amoeako aiñe o añondrikoo.
ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Mbe aman’ añondry ila’e tsy mpiami’ ty zoloke toy iraho; tsi-mete tsy hendeseko mb’etoa iereo, ie hitsanoñe ty feoko vaho ho lia-raike reketse Mpiarake raike.
Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17 Zao ty ikokoan-dRaeko ahy, te amoeako ty fiaiko handrambesako aze indraike.
Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
18 Tsy t’ie haloli’ ondaty amako, fa lahako ty hamoe aze. Amako ty lily hamoeako aze, naho amako ty lily handrambesako aze indraike. Rinambeko aman-dRaeko i lily zay.
Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
19 Aa le nifanìmpa-kevetse indraike o Tehodao ty amy tsara zay.
Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
20 Maro am’ iereo nanao ty hoe: Aman’ anga-draty re naho minèñe, ino ty ijanjiña’ areo aze?
Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
21 Hoe ka ty ila’e: Tsy fisaontsi’ ty aman-kokolampa i tsara rezay. Mahabarababeake ty goa hao o kokolampao?’
Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
22 Tsatoke asotry e Ierosaleme ao i sabadida-pañorizañey,
Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23 le nidraidraitse añ’anjomban’ Añahare an-kiririsa’ i Solomona ao t’Iesoà
og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
24 vaho nihimpok’ ama’e o Tehodao nanao ty hoe: Pak’ ombia irehe te mbe hampitarik’ aiñe anay? Naho ihe i Norizañey, adodeo.
Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
25 Tinoi’ Iesoà ty hoe: Fa nitaroñako, fe tsy iantofa’areo; mitalily ahy o raha tsitantane anoeko amy tahinan-dRaekoio.
Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
26 Fe tsy iantofa’ areo amy t ‘ie tsy mpiamo añondrikoo.
men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
27 Mitsanoñe ty feoko o añondrikoo naho fantako iereo naho orihe’ iereo,
Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
29 Toe natolon-dRaeko amako, ie ty bey te amy ze he’e; vaho leo raike tsy hahatavañe iareo am-pitàn-dRae.
Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
30 Raike iraho naho i Raeko.
Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
31 Nandrambe vato indraike o Tehodao, hafetsak’ ama’e.
Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
32 Hoe ty natoi’ Iesoà: Maro ty sata-soa nitoroako boak’ aman-dRaeko, aia amy rezay ty handretsaha’ areo vato?
Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
33 Natoi’ o Tehodao ty hoe: Tsy t’ie sata soa ty ametsaha’ay vato, fa i terateray, naho amy te Ihe, ondaty, manao ho Andrianañahare.
Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
34 Natoi’ Iesoà ty hoe: Tsy pinatetse amy Hà’areoy hao ty hoe: Vinolako te ndrañahare nahareo?
Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
35 Aa naho natao’e ndrañahare o nivotraha’ i tsaran’ Añahareio—toe tsy mete lilareñe i Sokitse Masiñey—
Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
36 le akore te atao’ areo mpiteratera i nimasiñen-dRae naho nañitrike aze mb’ami’ty voatse toiy, amy nataoko te Anan’ Añahare Raho?
sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37 Ko miantok’ ahy naho tsy anoeko o fitoloñan-dRaekoo.
Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
38 F’ie anoeko, ndra te tsy haoñe’ areo, iantofo o tolon-drahao, hahafohiñe naho haharendreke te amako t’i Rae, vaho ama’e iraho.
Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
39 Aa le nipay hitsepak’ aze indraike iereo f’ie nibolititse am-pità’ iareo.
De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
40 Nibalike mb’ an-dafe’ Iordaney añe re amy nampilipora’ i Jaona valoha’ey vaho nañialo eo.
Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
41 Maro ty nimb’ ama’e, nanao ty hoe: Tsy nanao raha tsitantane t’i Jaona, fe hene to i nisaontsie’e indaty tìañe.
Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
42 Maro am’iereo ty niantok’ aze.
Og mange troede paa ham der.
