Joba 9
1 Aa hoe ty natoi’ Iobe:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Toe apotako ty hatò izay: fe aia te ho to añatrefan’ Añahare ondatio?
"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Naho teo ty nipay hifandietse ama’e, tsy ho toiñe’e indraik’ ami’ty arivo.
Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
4 Mahihitse añ’Arofo, fatratse an-kaozarañe, ia ty nanjehatse ama’e tsy aman-joy?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Aveve’e o vohitseo, tsy apota’ iareo te avali-hoho’e an-kaviñerañe.
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Akofikofi’e tsy an-toe’e ty tane toy, le mitroetroe o faha’eo;
ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
7 Lilie’e tsy hanjirike i àndroy, agobo’e o vasiañeo;
han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Ie avao ty namelatse o likerañeo, naho mandialia o onjan-driakeo;
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Ie ty nañoreñe i Arktorose naho i Telo-milahatsey, i Bode naho i Koto-kede atimoy.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Ie i manao halatsàñe tsy onim-biribiriy, raha tsitantane tsy taka-voliliy.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Ie miary amako, tsy ho treako: Naho ihelaña’e tsy ho rendreko.
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Ie mandrirotse, ia ty hisebañe. Hanoa’ ia ty hoe, Ino o anoe’oo?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
13 Tsy hampolin’ Añahare ty haviñera’e; mitsolofìñe ama’e ka o mpañimba’ i Rahabeo.
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Akore arè ty hahatoiñako aze, ty hijoboñe o volañe hitaroñakoo;
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Ndra te to i ahikoy, tsy ho nahatoiñe; ho nihalalieko tretre i Mpizakakoy.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
16 Naho nikanjy iraho vaho nanoiñe ahiko re, tsy ho niantofako te nihaoñe’e ty feoko.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Vinonotrobo’e an-tio-bey iraho, indrae’e tsy amam-poto’e o ferekoo.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
18 Tsy hapo’e hikofòke iraho, te mone atsafe’e afero;
ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
19 Ty amo haozarañeo, Inao! Ie ty Maozatse! Le ty hatò: Ia ty hifamotoañe ama’e?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Naho naniom-batan-draho, ho nanisý ahy ty vavako; ndra t’ie tsy an-kila, ho tsarae’e te mengoke.
Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Malio tahin-draho, tsy haoñe’ ty troko, ho farieko ty fiaiko;
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Toe raike iaby avao: aa hoe iraho: Songa rotsahe’e ty mahity naho ty lo-tsereke.
Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Naho manjamañe aniany ty angorosy, le kizahe’e ty famoeañ’ay o vañoñeo.
Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Ie atolots’an-taña’ o lo-tserekeo ty tane, le takone’e ty lahara’ o mpizakao; aa naho tsy ie, le ia ka?
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Masìka te amo mpanao tsikiaviavio o androkoo, mihelañe tsy ahaisahan-kasoa.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
26 Mitsiritsioke hoe lakam-bezo, hoe tsimalaho mañao-tsindroke.
gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
27 Aa naho nanao ty hoe iraho, handikofako i halalikoy, hapoko ty tareheko lonjetse toy, vaho hisomilake;
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
28 Ihembañako o fanaintaiñakoo, apotako t’ie tsy ho haha’o;
må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Aa kanao atao lo-tsereke iraho; ino ty ifanehafako tsy vente’e?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Naho miandro an-dranom-panala, naho kotriñeko an-tsokay o tañakoo;
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 Mbe hagodo’o an-davak’ ao, vaho halaim-bintañe ahy o sikikoo.
du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
32 Toe tsy ondaty manahak’ ahy re hahatoiñako, t’ie hifañatrek’ an-jaka.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
33 Tsy amam-pañalañalañe ty añivo’ay ao, ze mete ho nanazok’ anay roroe.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
34 Ehe te hasita’e amako i kobai’ey, vaho tsy hampangebahebak’ ahy i fañeveñañe ama’ey;
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Le ho nivolan-draho, vaho tsy ho nianifañe ama’e; fa toe tsy Izay ty an-troko ao.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
