Joba 8

1 Nanoiñe amy zao t’i Bildade nte-Sohy:

Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

2 Pak’ombia te ho saontsie’o o raha zao? Ampara ombia te ho tio-bey avao o entam-palie’oo?

Hvor længe taler du saa, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

3 Mengohen’ Añahare hao ty zaka? Ampiolahe’ i El-Sadai hao ty hatò?

Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

4 Ie nandilats’ azo o ana’oo, le nasese’e ami’ty haozara’ o fiodia’eo.

Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

5 Aa naho nitsoehe’o t’i Andrianañahare vaho ty fiferenaiña’ i El-Sadai,

saa søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Naade!

6 naho malio naho vantan-drehe, le hivañona’e hampipoly i akiban-kavantaña’oy.

Saafremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vaage over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

7 Le ndra te nikede ty fifotora’o, hitombo ho ra’elahy ty figadoña’o.

din fordums Lykke vil synes ringe, saare stor skal din Fremtid blive.

8 Ehe añontaneo i sà’ taoloy vaho imaneo o nitsikarahen-droae’eo,

Thi spørg dog den henfarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

9 Bahimo tika fa toly omale avao, mbore talinjo ambone’ ty tane toy o andron-tikañeo.

Vi er fra i Gaar, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage paa Jord.

10 Aa vaho tsy ho toroa’ iareo hao, hisaontsy ama’o, hañakatse entañe boak’ añ’arofo’ iareo ao?

Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

11 Mahafitiry hao ty vinda lehe tsy an-tane hinake? Hitiry tsy aman-drano hao ty vondro?

Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

12 Ie maindoñe, tsy nibiraeñe, le mbe miheatse aolo’ ze hene rongoñe.

Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

13 Izay ty lala’ o mañaliño an’ Andrianañahareo; toe modo fitamàñe ty tsy aman-Kake.

Saa gaar det enhver, der glemmer Gud, en vanhelligs Haab slaar fejl:

14 Ie maràntsañe ty fiatoa’e; naho fararotse ty fatokisa’e.

som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;

15 Hiatoa’e ty anjomba’e fe tsy hahafijadoñe; vontitire’e fe tsy leo’e.

han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej staar det fast.

16 Maindoñindoñe re añatrefa’ i àndroy andrevaha’ o tsampa’eo i golobo’ey,

I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

17 vandindire’ o vaha’eo ty votrim-bato, i traño-vatoo nitsifira’ iareoy.

i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;

18 Ie ombotañe amy toe’ey, le ho lañe’e, ami’ty hoe, Mbe lia tsy nahatrea azo iraho.

men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!«

19 Eka, Izay ty haeha’ i lia’ey, mbe hitiry amo debokeo ka ty ila’e.

Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

20 Oniño te tsy ho farien’ Añahare ty vañoñe vaho tsy ho tohaña’e o lo-tserekeo.

Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Haand.

21 Mbe ho lifore’e fiankahafañe ty falie’o naho o fivimbi’oo am-pazake.

End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

22 Ho saroñen-kasalarañe ze malaiñe azo, ho modo ty kivoho’ o tsivokatseo.

dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!