Joba 6
1 Nanoiñe amy zao t’Iobe:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Ee te linanja o ha’emberakoo, vaho natrao-fipoke am-balantsy ao o ha’ampohekoo!
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Fa ho nandikoatse ty lanja’ ze kila faseñe an-driak’ ao: Aa le nitsoretoke t’ie nivolañe.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Fa amako ao o ana-pale’ i El-Sadaio; inome’ ty troko ty vore’e; miatreatre ahiko o harevendreveñan’ Añahareo.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Mitreñe hao ty borìke ly t’ie amañ’ahetse, ke mirohake hao ty añombe ambone’ i hane’ey?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Ho kamaeñe tsy aman-tsira hao t’ie nàmoñe? mafiry hao ty tapotin’atoly?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Ifoneñan-troko ty hitsopeke; hoe lintseñe t’ie siloke.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 Ehe te niazoko i halalikoy; te hatolon’Añahare i salalaekoy,
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 ee te ho non’ Añahare ty handemok’ ahiko, te ho hahà’e ty fità’e hañitoa’e ahy!
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 Zao ty ho nañohò ahiko; hahavontitirako tsy aman-tretrè ty fanaintaiñañe; te tsy niliereko ty nafè’ i Masiñey.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 Aia ty haozarako te hitamà? Inoñe ty ho figadoñako, t’ie hahaliñe?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Haozaram-bato hao ty hafatrarako? Torisike hao ty sandriko?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Hera tsy amako ty fañimbàñe ahiko, ke nasiotse amako ty famotsorañe?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 Mañeva ho ferenaiñan-drañe’e ty mpisotry, ndra te napo’e ty fañeveñañe amy El-Sadai.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Manao hakalitahan-torahañe amako o rañekoo, hoe saka misorotombake vaho mimosaoñe,
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 ie angonkòña’ i ranon-kavandray, naho am-pietaham-panala.
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 Ie matrovoke le mianjiñe, ie faosa vaho mimiañe an-toe’e.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Miolakolak’ am-pañaveloañe iereo, mb’an-kakoahañe mb’eo vaho mimeatse.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 Nipaia’ o mpivovotse boak’ i Temào, nitamà’ o mpitavea’ i Sebào.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 Nilonjetse t’ie nahatoky; nitangòke te nipok’eo.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Toe manahake Izay nahareo henaneo; oni’ areo ty hekoheko le miriatsandriñe.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 Nanao ty hoe vi’raho? Añendeso, ndra, Itambezo am-bokàñe amo vara’ areoo
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 Ehe, ampipolitiro am-pitàn-drafelahy, ke: Jebaño am-pità’ o fanalolahio ty fiaiko?
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 Anaro iraho, le hitsiñe; atoro ahy ty nandilarako.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Toe mahasibeke ty saontsy to! Fe inoñe ty ho toiñe’ ty fifanoitoi’areo?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Ke te o reha’oo ro vente’e vaho tioke avao ty lañonam-pamoe’ piaiñe?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Eka, ndra iambotraha’ areo ty bode-rae vaho haletake ty rañetse.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Ehe henteo henaneo, hera mpandañitse añ’atrefa’ areo iraho.
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Mibalintoàña, le ko mandilatse; Eka mifosera, fa vantañe o ahikoo.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Manan-tahy hao ty lelako? Tsy apota’ ty lañilañiko hao ty hankàñe?
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
