Joba 5
1 Mikoiha arè! ia ty ao t’ie hanoiñe azo! Ia amo masiñeo ty hitoliha’o?
Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?
2 Mañe-doza ami’ty minè ty hasosora’e, zevoñe’ i famarahia’ey ty derendereñe.
For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.
3 Fa nitreako te nivahatse ty dagola, fe nozoñeko amy zao ty akiba’e.
Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.
4 Lavi-pipalirañe o tiri’eo, demoheñe an-dalambey ey, vaho tsy eo ty mpandrombake.
Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.
5 Kamae’ o salikoeñeo ty nitatahe’e, tsindrohe’ iereo boak’am-patik’ao; midañadaña amo vara’eo ty kòboñe
De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.
6 Tsy miboak’ an-debok’ ao ty hasotriañe, naho tsy mitiry an-tane ao ty hankàñe;
For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;
7 Fe ampoheke t’indaty te samake manahake ty fionjona’ ty fipitsin’afo.
men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.
8 Izaho ho nipay an’Andrianañahare vaho i Andrianamboatse ty nitaroñako o entakoo—
Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,
9 amy Mpanao raha mampañeveñe tsy taka-tsikaraheñey, raha tsitantane tsivatse.
han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,
10 I mampahavy orañe an-tane atoy, vaho mañirake rano an-teteke ey;
som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,
11 Hampitongoà’e ambone o mirèkeo, le honjonem-b’am-pipalirañe o mandalao.
som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,
12 Avorembore’e ty kilili’ o kalitakeo, soa tsy hahapi-draha o taña’eo.
som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,
13 Tsepahe’e ami’ty fikitrofa’e o kanteo, vaho misaok’ añe ty fikinià’o mengokeo.
han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;
14 Ie manjo ieñe te antoandro, mijimenjimè hoe an-kaleñe te tsipinde-mena.
om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.
15 Fe rombahe’e am-pibara am-bava’iareo, ty rarake am-pità’ o maozatseo.
Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,
16 Aa le aman-ko tamae’e o rarakeo, fe mampikite-bava ty haratiañe.
og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.
17 Haha t’indaty endahan’ Añahare; le ko tsambolitio’o ty fandilova’ i El-Sadai.
Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!
18 Ie mandafa, le bandie’e; mitrabake, le melañe’ o fità’eo.
For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.
19 Ho haha’e irehe am-peh’ohatse eneñe; Eka, im-pito tsy hipaok’ azo ty hankàñe.
I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.
20 Ho jebañe’e ami’ty havilasy irehe an-tsan-kerè, naho ami’ty haozara’ i fibaray an-tsàn’aly.
I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.
21 Harovan-drehe ami’ty fifiaham-pameleke, f’ie tsy ho hembañe te itsatohan-kekoheko.
For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.
22 Hiankahafa’o ty hankàñe naho ty kerè, le tsy hatahora’o ze bibi’ ty tane toy.
Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;
23 Ie hirai-lia amo vato an-tetekeo vaho hiharo-rehak’ ama’o o biby an-kivokeo.
for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.
24 Ho rendre’o te mierañerañe ty akiba’o, ho tilihe’o ty golobo’o le tsy ho motso ze ama’e ao.
Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.
25 Ho fohi’o te maro o ana’oo, ho mira ami’ty hatsifotofoto’ o ahetse an-tane atoio o tarira’oo.
Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.
26 Homb’an-kibori’o ao irehe ami’ty haañon-kaantera’o, manahake ty fitroara’ o toboron’ ampembao an-tsa’e.
Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.
27 Heheke! fa nitsikarahe’ay, le ie Izay. Inao! irendreho, ho ami’ty hasoa’o.
Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!
