Joba 5
1 Mikoiha arè! ia ty ao t’ie hanoiñe azo! Ia amo masiñeo ty hitoliha’o?
»Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Mañe-doza ami’ty minè ty hasosora’e, zevoñe’ i famarahia’ey ty derendereñe.
Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.
3 Fa nitreako te nivahatse ty dagola, fe nozoñeko amy zao ty akiba’e.
Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;
4 Lavi-pipalirañe o tiri’eo, demoheñe an-dalambey ey, vaho tsy eo ty mpandrombake.
hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 Kamae’ o salikoeñeo ty nitatahe’e, tsindrohe’ iereo boak’am-patik’ao; midañadaña amo vara’eo ty kòboñe
sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Tsy miboak’ an-debok’ ao ty hasotriañe, naho tsy mitiry an-tane ao ty hankàñe;
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 Fe ampoheke t’indaty te samake manahake ty fionjona’ ty fipitsin’afo.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 Izaho ho nipay an’Andrianañahare vaho i Andrianamboatse ty nitaroñako o entakoo—
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 amy Mpanao raha mampañeveñe tsy taka-tsikaraheñey, raha tsitantane tsivatse.
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 I mampahavy orañe an-tane atoy, vaho mañirake rano an-teteke ey;
som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken
11 Hampitongoà’e ambone o mirèkeo, le honjonem-b’am-pipalirañe o mandalao.
for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,
12 Avorembore’e ty kilili’ o kalitakeo, soa tsy hahapi-draha o taña’eo.
han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,
13 Tsepahe’e ami’ty fikitrofa’e o kanteo, vaho misaok’ añe ty fikinià’o mengokeo.
som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;
14 Ie manjo ieñe te antoandro, mijimenjimè hoe an-kaleñe te tsipinde-mena.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Fe rombahe’e am-pibara am-bava’iareo, ty rarake am-pità’ o maozatseo.
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,
16 Aa le aman-ko tamae’e o rarakeo, fe mampikite-bava ty haratiañe.
saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 Haha t’indaty endahan’ Añahare; le ko tsambolitio’o ty fandilova’ i El-Sadai.
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 Ie mandafa, le bandie’e; mitrabake, le melañe’ o fità’eo.
Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.
19 Ho haha’e irehe am-peh’ohatse eneñe; Eka, im-pito tsy hipaok’ azo ty hankàñe.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;
20 Ho jebañe’e ami’ty havilasy irehe an-tsan-kerè, naho ami’ty haozara’ i fibaray an-tsàn’aly.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 Harovan-drehe ami’ty fifiaham-pameleke, f’ie tsy ho hembañe te itsatohan-kekoheko.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;
22 Hiankahafa’o ty hankàñe naho ty kerè, le tsy hatahora’o ze bibi’ ty tane toy.
du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;
23 Ie hirai-lia amo vato an-tetekeo vaho hiharo-rehak’ ama’o o biby an-kivokeo.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Ho rendre’o te mierañerañe ty akiba’o, ho tilihe’o ty golobo’o le tsy ho motso ze ama’e ao.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Ho fohi’o te maro o ana’oo, ho mira ami’ty hatsifotofoto’ o ahetse an-tane atoio o tarira’oo.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Homb’an-kibori’o ao irehe ami’ty haañon-kaantera’o, manahake ty fitroara’ o toboron’ ampembao an-tsa’e.
Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.
27 Heheke! fa nitsikarahe’ay, le ie Izay. Inao! irendreho, ho ami’ty hasoa’o.
Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!
