Joba 39
1 Fohi’o hao te ombia ty faneraha’ o ose-lìm-bohitseo? Ambena’o hao ty fitsongoa’ i fanalokey?
Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?
2 Lefe’o iaheñe hao o volañe itohera’ iareoo? Rendre’o hao ty andro faneraha’ iareo?
Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?
3 Mivokoke iereo, hampipoke anake, hampigadoñe o fitsongoa’eo.
De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.
4 Mihagañe o ana’eo, mitombo an-kivoke ey; ie mionjom-beo, tsy himpoly ka.
Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.
5 Ia ty nañirake ty borìke ly hidada? Ia ty nampibalake ty rohi’ i borìke malisay?
Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,
6 Nanoeko ho kiboho’e ty fatram-bey naho ho fimoneña’e ty tane sira.
det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?
7 Tsambolitio’e ty fivalitsikotaha’ o rovao, tsy rei’e ty fikoraha’ i mpiroakey.
Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.
8 Tsikarahe’e amo vohitseo ty ho fihinana’e vaho tsoetsoehe’e ze hene atao antsetra.
Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.
9 Hiantofa’ ty ndrimo hao ty hitoroñe azo? hialeña’e hao ty an-jolo’o ao?
Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?
10 Lefe’o hao ty hamahotse i ndrimoy aman-tàly am-bokavoka eo, hiava o vavahalio am-pañorihañe azo?
Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?
11 Hatokisa’o hao, ty harà’elahin-kaozara’ey? Hado’o ho aze hao o fitoloña’oo?
Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?
12 Hiantofa’o hao te hampoli’e o mahakama’oo, te hatonto’e hirik’ am-pamofohañe ey?
Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?
13 Mihepakepak’ an-kafalea’e o elam-boron-tsatrañeo, ndra te matify o volon’ela’eo,
Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?
14 Fa apo’e an-tane eo o atoli’eo, ampamana’e i debokey?
Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,
15 Amoea’e t’ie mete ho demohem-pandia, hera ho lialiàm-bibi-ly.
og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.
16 Ampisoañe’e o ana’eo, hoe t’ie tsy aze; aa ndra te tsy vente’e o fitoloña’eo tsy ahoa’e;
Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.
17 Toe tsy natolon’Añahare hihitse, vaho tsy nandivà’e hilala.
For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.
18 Ie mitroatse hitoabora’e le tohafa’e ty soavala reke-piningitse.
Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.
19 Tinolo’o ozatse hao ty soavala? Sinaro’o fineveneverañe hao ty an-kàto’e ao?
Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?
20 Ihe hao ty nampitsindrèko aze hoe valala? Mampañeveñe ty engem-pikofoha’e.
Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.
21 Jaote’e ty am-bavatane, irebeha’e i haozara’ey; mionjomb’eo re hijoñe mb’an-kotakotake.
Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.
22 Iankahafa’e ty tahotse, tsy hemban-dre; tsy iambohoa’e ty fibara.
Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.
23 Mikantsakantsàñe ama’e ty trañom-pale’e i lefoñe mitsopelatsey, naho i ana-defoñey.
Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.
24 Abotse’e an-trotrofiake ty tane naho an-doroloro; tsy ampitsangane’ ty fivolan’ antsivay.
Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.
25 Ndra mbia’mbia mipopò i antsivay le hoe ty kofò’e: Hirity! Antsoñe’e añe i hotakotakey, ty fihotrohotro’ o mpifeheo, vaho i fikorahan’ aliy.
Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.
26 Ami’ty hihi’o hao ty itiliña’ i tsimalahoy, ty amelara’e mañatimo o ela’eo?
Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?
27 Ami’ty taro’o hao ty fañambonea’ ty vantio hañamboara’e traño andigiligy eñe?
Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?
28 Himoneña’e an-kereretsak’ ey; hañialoa’e an-tseram-bato tsy takatse eñe.
Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.
29 Talakese’e boak’ao ty tsindro’e; mahatrea lavitse o maso’eo.
Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.
30 Misike lio o ana’e tora’eo; Amy vinonoy ty toe’e.
Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.
