Joba 38

1 Nanoiñe Iobe boak’ an-talio amy zao t’Iehovà ami’ty hoe:

Og Herren svarte Job ut av et stormvær og sa:

2 Ia ze o mampaieñe vere añ’enta’e tsy aman-kilalao?

Hvem er han som formørker mitt råd med ord uten forstand?

3 Midiaña vania hoe ondaty; le hañontaneako, vaho ho toiñe’o.

Nuvel, omgjord dine lender som en mann! Så vil jeg spørre dig, og du skal lære mig.

4 Taia v’iheo te ­najadoko o faha’ ty tane toio? Taroño kanao mahilala.

Hvor var du da jeg grunnfestet jorden? Si frem hvis du vet det!

5 Ia ty nisafiry o zehe’eo naho fohi’o? he ia ty namavatse taly ama’e?

Hvem fastsatte vel dens mål? Vet du det? Eller hvem spente målesnor ut over den?

6 Najadoñe ami’ty inoñ’ o faha’eo? ia ka ty nampitsatoke ty vato-lahi’e?

Hvor blev dens støtter rammet ned, eller hvem la dens hjørnesten,

7 Ie hene nitrao-pisaboañe o vasia-maraiñeo vaho fonga nipoñak’ an-drebeke o anan’ Añahareo.

mens alle morgenstjerner jublet, og alle Guds sønner ropte av fryd?

8 Ke ia ty nampigabeñe i riakey an-dalam-bey, ie vaho niboloañe boak’an-koviñe ao.

Og hvem lukket for havet med dører, da det brøt frem og gikk ut av mors liv,

9 Ie nitseneako saroñe an-drahoñe, naho sokotry an-kamoromoroñañe.

da jeg gjorde skyer til dets klædebon og skodde til dets svøp

10 Ie nafepèko o efe’eo vaho nampijadoñe ty sikada’e naho o lala’eo,

og merket av en grense for det og satte bom og dører

11 Ami’ty hoe: Efets’ etoa ty homba’o, le tsy ilikoarañe; etoañe ty hanjirañe o onja’o mitoabotseo.

og sa: Hit skal du komme og ikke lenger, her skal dine stolte bølger legge sig?

12 Fa linili’o hao i maraiñey, sikal’am-pifotoran’ andro’o añe, he nampahafohine’o i fanjirik’androy hao i toe’ey,

Har du i dine dager befalt morgenen å bryte frem, har du vist morgenrøden dens sted,

13 hamihina’e o indran-taneo, hañifihañe ama’e o lo-tserekeo?

forat den skulde gripe fatt i jordens ender, og de ugudelige rystes bort fra den?

14 Ie miova hoe lietse ambanem-boli-pitomboke, miboake hoe volon-tsaroñe ty vinta’e.

Jorden tar da form likesom ler under seglet, og tingene treder frem som et klædebon,

15 Fe tanañe amo tsereheñeo ty hazavà’iareo, vaho ampipozaheñe ty sira mizonjoñe.

og de ugudelige unddras sitt lys, og den løftede arm knuses.

16 Fa niziliha’o hao ty figoangoaña’ i riakey? hera nijelanjelañe an-goledo’ i lalekey?

Er du kommet til havets kilder, og har du vandret på dypets bunn?

17 Fa nibentareñ’ ama’o hao o lalam-bein-kavilasio? fa niisa’o hao o lalan-talinjom-pihomahañeo?

Har dødens porter vist sig for dig, og har du sett dødsskyggens porter?

18 Apota’o hao ty fienene’ ty tane toy? abejaño naho hene fohi’o?

Har du sett ut over jordens vidder? Si frem dersom du kjenner alt dette!

19 Aia ty lalam-bam-pimoneña’ i hazavàñey? Naho i ieñey, aia ty akiba’e?

Hvor er veien dit hvor lyset bor? Og mørket - hvor er dets sted,

20 Hanesea’o mb’am-pifaritsoha’e añe: hitinoña’o o lalam-ban-kiboho’e mb’eo?

så du kunde hente det frem til dets område, så du kjente stiene til dets hus?

21 Fohi’o kanao Izay ty nisamahañ’ azo, vaho tsivatse o andro’oo!

Du vet det vel; dengang blev du jo født, og dine dagers tall er stort.

22 Fa nimoaha’o hao ty fañajañe i fanalay? Nioni’o hao ty famandroñañe o havandrao?

Er du kommet til forrådskammerne for sneen, og har du sett forrådshusene for haglet,

23 I nahajako ho an-tsan-kasotriañey, ho amy andron-kotakotake naho fialiañey?

som jeg har opspart til trengselens tid, til kampens og krigens dag?

24 Lalañe aia ty ifampirià’ i hazavàñey, ty ifampitsiriaria’ i tiok’atiñanañey an-tane atoy?

Hvad vei følger lyset når det deler sig, og østenvinden når den spreder sig over jorden?

25 Ia ty nihaly talaha ho a i fisorotombahañey, ndra ty lalan-kombà’ i àmpin-kotrokey?

Hvem har åpnet renner for regnskyllet og vei for lynstrålen

26 Hahavia’ ty orañe an-tane tsy ama’ondaty, ndra an-diolio pok’ olombeloñe,

for å la det regne over et øde land, over en ørken hvor intet menneske bor,

27 hahaeneñe i fatram-bey mangoakoakey hitovoaña’ i ahetsey hitiry?

for å mette ørk og øde og få gressbunnen til å gro?

28 Manan-drae hao i orañey? Ke ia ty nampiareñe o tsopan-jonoo?

Har regnet nogen far? Eller hvem har avlet duggens dråper?

29 Boak’ an-kovi’ ia o fanalao? Le i pilitem-panalan-dikerañey, ia ty nisamak’ aze?

Av hvis liv er vel isen gått frem, og himmelens rim - hvem fødte det?

30 Ie mihagàñe hoe vato ty rano, vaho mijihetse ty tarehe’ i lalekey?

Vannet blir hårdt som sten, og havets overflate stivner.

31 Lefe’ o feheñe hao o silisili’ i Kimào, ndra ampibalaheñe ty vahots’ i Kesileo?

Kan du knytte Syvstjernens bånd, eller kan du løse Orions lenker?

32 Hampiakare’o an-tsà’e hao t’i Mazarote? Ho tehafe’o hao t’i Aiìse rekets’ o ana’eo?

Kan du føre Dyrekretsens stjernebilleder frem i rette tid, og Bjørnen med dens unger - kan du styre deres gang?

33 Fohi’o hao o fañèn-dikerañeo? Ho lefe’o ajadoñe hao ty fifehea’ iareo ty tane toy?

Kjenner du himmelens lover? Fastsetter du dens herredømme over jorden?

34 Mahafipoña-peo mb’an-drahoñe mb’eo v’iheo, hahaliporañ’ azo an-drano bey?

Kan din røst nå op til skyen, så en flom av vann dekker dig?

35 Mahafañirake hotroke v’iheo, hihiririña’e mb’eo, hanoa’iareo ty hoe: Intoan-jahay?

Kan du sende ut lynene, så de farer avsted, så de sier til dig: Se, her er vi?

36 Ia ty nampipoke hihitse an-troke ao? Ia ka ty nanolotse hilala añ’ arofo?

Hvem har lagt visdom i de mørke skyer, eller hvem har lagt forstand i luftsynet?

37 Ia ty mahafañiake o rahoñeo ami’ty hihi’e? ke mahafañiliñe o zonjon-dikerañeo,

Hvem teller skyene med visdom, og himmelens vannsekker - hvem heller vannet ut av dem,

38 ie ampibokobokoeñe ty deboke, vaho mifampipiteke o vonga’eo?

når støvet flyter sammen til en fast masse, og jordklumpene henger fast ved hverandre?

39 Ho tsatsae’o haneñe hao ty liona? Ho eneñe’o hao ty hatea-hane’ o liona tora’eo,

Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,

40 Ie mikoloto an-dakato ao, ie misimotse ami’ty mangongòñe ao?

når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?

41 Ia ty mamahan-tsindroke o koàkeo, ie mikoaik’ aman’Añahare o ana’eo, naho mikariokariok’ avao tsy aman-kaneñe?

Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?