< Joba 38 >

1 Nanoiñe Iobe boak’ an-talio amy zao t’Iehovà ami’ty hoe:
Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Ia ze o mampaieñe vere añ’enta’e tsy aman-kilalao?
Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
3 Midiaña vania hoe ondaty; le hañontaneako, vaho ho toiñe’o.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Taia v’iheo te ­najadoko o faha’ ty tane toio? Taroño kanao mahilala.
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Ia ty nisafiry o zehe’eo naho fohi’o? he ia ty namavatse taly ama’e?
Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
6 Najadoñe ami’ty inoñ’ o faha’eo? ia ka ty nampitsatoke ty vato-lahi’e?
Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 Ie hene nitrao-pisaboañe o vasia-maraiñeo vaho fonga nipoñak’ an-drebeke o anan’ Añahareo.
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
8 Ke ia ty nampigabeñe i riakey an-dalam-bey, ie vaho niboloañe boak’an-koviñe ao.
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 Ie nitseneako saroñe an-drahoñe, naho sokotry an-kamoromoroñañe.
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
10 Ie nafepèko o efe’eo vaho nampijadoñe ty sikada’e naho o lala’eo,
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
11 Ami’ty hoe: Efets’ etoa ty homba’o, le tsy ilikoarañe; etoañe ty hanjirañe o onja’o mitoabotseo.
og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
12 Fa linili’o hao i maraiñey, sikal’am-pifotoran’ andro’o añe, he nampahafohine’o i fanjirik’androy hao i toe’ey,
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 hamihina’e o indran-taneo, hañifihañe ama’e o lo-tserekeo?
saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 Ie miova hoe lietse ambanem-boli-pitomboke, miboake hoe volon-tsaroñe ty vinta’e.
saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 Fe tanañe amo tsereheñeo ty hazavà’iareo, vaho ampipozaheñe ty sira mizonjoñe.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Fa niziliha’o hao ty figoangoaña’ i riakey? hera nijelanjelañe an-goledo’ i lalekey?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
17 Fa nibentareñ’ ama’o hao o lalam-bein-kavilasio? fa niisa’o hao o lalan-talinjom-pihomahañeo?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Apota’o hao ty fienene’ ty tane toy? abejaño naho hene fohi’o?
Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Aia ty lalam-bam-pimoneña’ i hazavàñey? Naho i ieñey, aia ty akiba’e?
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 Hanesea’o mb’am-pifaritsoha’e añe: hitinoña’o o lalam-ban-kiboho’e mb’eo?
saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
21 Fohi’o kanao Izay ty nisamahañ’ azo, vaho tsivatse o andro’oo!
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Fa nimoaha’o hao ty fañajañe i fanalay? Nioni’o hao ty famandroñañe o havandrao?
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 I nahajako ho an-tsan-kasotriañey, ho amy andron-kotakotake naho fialiañey?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 Lalañe aia ty ifampirià’ i hazavàñey, ty ifampitsiriaria’ i tiok’atiñanañey an-tane atoy?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Ia ty nihaly talaha ho a i fisorotombahañey, ndra ty lalan-kombà’ i àmpin-kotrokey?
Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 Hahavia’ ty orañe an-tane tsy ama’ondaty, ndra an-diolio pok’ olombeloñe,
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 hahaeneñe i fatram-bey mangoakoakey hitovoaña’ i ahetsey hitiry?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Manan-drae hao i orañey? Ke ia ty nampiareñe o tsopan-jonoo?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
29 Boak’ an-kovi’ ia o fanalao? Le i pilitem-panalan-dikerañey, ia ty nisamak’ aze?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 Ie mihagàñe hoe vato ty rano, vaho mijihetse ty tarehe’ i lalekey?
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Lefe’ o feheñe hao o silisili’ i Kimào, ndra ampibalaheñe ty vahots’ i Kesileo?
Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
32 Hampiakare’o an-tsà’e hao t’i Mazarote? Ho tehafe’o hao t’i Aiìse rekets’ o ana’eo?
Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Fohi’o hao o fañèn-dikerañeo? Ho lefe’o ajadoñe hao ty fifehea’ iareo ty tane toy?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Mahafipoña-peo mb’an-drahoñe mb’eo v’iheo, hahaliporañ’ azo an-drano bey?
Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
35 Mahafañirake hotroke v’iheo, hihiririña’e mb’eo, hanoa’iareo ty hoe: Intoan-jahay?
Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
36 Ia ty nampipoke hihitse an-troke ao? Ia ka ty nanolotse hilala añ’ arofo?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Ia ty mahafañiake o rahoñeo ami’ty hihi’e? ke mahafañiliñe o zonjon-dikerañeo,
Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 ie ampibokobokoeñe ty deboke, vaho mifampipiteke o vonga’eo?
naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Ho tsatsae’o haneñe hao ty liona? Ho eneñe’o hao ty hatea-hane’ o liona tora’eo,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
40 Ie mikoloto an-dakato ao, ie misimotse ami’ty mangongòñe ao?
naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
41 Ia ty mamahan-tsindroke o koàkeo, ie mikoaik’ aman’Añahare o ana’eo, naho mikariokariok’ avao tsy aman-kaneñe?
Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

< Joba 38 >