Joba 37
1 Inao ka, ty mampinevenevetse ty troko ty mampitsamboañe aze an-toe’e.
Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.
2 Tsatsiho ty fipoñam-piarañanaña’e, naho i hotroke miakatse am-palie’ey.
Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!
3 Hahà’e ambanen-kaliforan-dikerañe eo naho i hela’ey pak’añ’olo-ty tane toy.
Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.
4 Mandimbe aze ty fitroñam-peo, mangotrok’ amy fiarañanañan’ enge’ey vaho tsy ho kalaña’e i helatsey t’ie janjiñeñe i fiarañanaña’ey.
Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.
5 Halatsàñe ty fangotrohan’ Añahare i fiarañanaña’ey; ra’elahy o fitoloña’eo, tsy lefen-tika tsikaraheñe.
Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.
6 Hoe re amy fanalay, Mifiafià an-tane eo; naho amy orañey, Milihira.
Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.
7 Vihine’e iaby ty fità’ondatio hahafohina’ ze kila ondaty ty fitoloña’e.
Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.
8 Mimoak’ an-dakato ao amy zao o bibio, miampitse am-pipalira’e ao.
Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.
9 Boak’ atimo ao ty tangololahy, boak’ avaratse añe i tsintsiñey.
Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.
10 Ty kofòn’ Añahare ro anoloram-panala, Ajihe’e ty fibanara’ o ranoo.
Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.
11 Ampijinie’e halèñe i rahoñe milodolodoy: Ampiparaitahe’e mb’eo o rahom-pihelara’eo.
Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,
12 Mibalike re, añodiña’ ty fiteha’e, hanoa’e ze andilia’e ambone’ o tane fimoneñañeo.
og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;
13 Ampahavia’e, ke t’ie kobaiñe, ke ho an-tane’e, he te fiferenaiñañe.
enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.
14 Inao! ry Iobe, mijohaña vaho haraharao o fitoloñan’Añahare fanjakao.
Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!
15 Fohi’o hao ty fampijadoñan’ Añahare iareo? Ty fampipalipalitsie’e o raho’eo himilemiletse.
Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?
16 Fohi’o hao ty fandanjan-drahoñe, o halatsañe amy Lifo-kilalaio?
Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,
17 Ihe aman-tsaroñe matrovoke naho ampitsiñe’ i tiok’atimoy ty tane toy?
du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?
18 Lefe’o hao, ihe mitraok’ ama’e, ty mamelatse i likerañey, an-kagàn-ketsoro natranake.
Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?
19 Añanaro anay ty ho saontsie’ay; Fa tsy mahafandahatse zahay ty amy ieñey.
Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.
20 Hisaontsiañe hao te izaho hivolañe? Ihalalia’ t’indaty hao te hagedrañe.
Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?
21 Tsy ho isa’e henaneo i hazavàñe mireandreañe an-kalo’ o rahoñeo; naho tsy ampisavae’ i tioke mihelañey.
Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.
22 Havolamenañe ty boak’ avaratse añe; aman’engeñe maharevendreveñe t’i Andrianañahare.
Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.
23 Tsy lefe’ay tsikaraheñe ‘nio i El-Sadai, Jabahinak’ an’ ozatse, fe tsy olañe’e ty zaka naho ty havantañañe vokatse.
Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.
24 Aa le mañeveñe ama’e ondatio; leo raike tsy haoñe’e t’ie manao kante an-troke.
Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.
