< Joba 37 >

1 Inao ka, ty mampinevenevetse ty troko ty mampitsamboañe aze an-toe’e.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Tsatsiho ty fipoñam-piarañanaña’e, naho i hotroke miakatse am-palie’ey.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
3 Hahà’e ambanen-kaliforan-dikerañe eo naho i hela’ey pak’añ’olo-ty tane toy.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Mandimbe aze ty fitroñam-peo, mangotrok’ amy fiarañanañan’ enge’ey vaho tsy ho kalaña’e i helatsey t’ie janjiñeñe i fiarañanaña’ey.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Halatsàñe ty fangotrohan’ Añahare i fiarañanaña’ey; ra’elahy o fitoloña’eo, tsy lefen-tika tsikaraheñe.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Hoe re amy fanalay, Mifiafià an-tane eo; naho amy orañey, Milihira.
Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
7 Vihine’e iaby ty fità’ondatio hahafohina’ ze kila ondaty ty fitoloña’e.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
8 Mimoak’ an-dakato ao amy zao o bibio, miampitse am-pipalira’e ao.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Boak’ atimo ao ty tangololahy, boak’ avaratse añe i tsintsiñey.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Ty kofòn’ Añahare ro anoloram-panala, Ajihe’e ty fibanara’ o ranoo.
Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Ampijinie’e halèñe i rahoñe milodolodoy: Ampiparaitahe’e mb’eo o rahom-pihelara’eo.
Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Mibalike re, añodiña’ ty fiteha’e, hanoa’e ze andilia’e ambone’ o tane fimoneñañeo.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
13 Ampahavia’e, ke t’ie kobaiñe, ke ho an-tane’e, he te fiferenaiñañe.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 Inao! ry Iobe, mijohaña vaho haraharao o fitoloñan’Añahare fanjakao.
Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 Fohi’o hao ty fampijadoñan’ Añahare iareo? Ty fampipalipalitsie’e o raho’eo himilemiletse.
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
16 Fohi’o hao ty fandanjan-drahoñe, o halatsañe amy Lifo-kilalaio?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 Ihe aman-tsaroñe matrovoke naho ampitsiñe’ i tiok’atimoy ty tane toy?
Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
18 Lefe’o hao, ihe mitraok’ ama’e, ty mamelatse i likerañey, an-kagàn-ketsoro natranake.
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Añanaro anay ty ho saontsie’ay; Fa tsy mahafandahatse zahay ty amy ieñey.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
20 Hisaontsiañe hao te izaho hivolañe? Ihalalia’ t’indaty hao te hagedrañe.
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 Tsy ho isa’e henaneo i hazavàñe mireandreañe an-kalo’ o rahoñeo; naho tsy ampisavae’ i tioke mihelañey.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Havolamenañe ty boak’ avaratse añe; aman’engeñe maharevendreveñe t’i Andrianañahare.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Tsy lefe’ay tsikaraheñe ‘nio i El-Sadai, Jabahinak’ an’ ozatse, fe tsy olañe’e ty zaka naho ty havantañañe vokatse.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Aa le mañeveñe ama’e ondatio; leo raike tsy haoñe’e t’ie manao kante an-troke.
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

< Joba 37 >