Joba 34
1 Natovo’ i Eliho, ty hoe:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 Janjiño o entakoo ry androanavy mahihitseo, anokilaño ravembia, ry mahafohiñeo.
Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
3 fa mitso-tsara ty ravembia manahake ty fitsohan-dañilañy mahakama.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
4 Antao tika hijoboñe ty soa, hisafirian-tika ty atao fanjàka.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 amy nanoe’ Iobey, ty hoe: Vañon-draho, fe nasintan’ Añahare amako ty zoko;
Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 handañirako hao i zokoy; tsy mete melañe i trinofan-defoñey, ndra t’ie malio-tahiñe.
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
7 Ondaty ia ty rahamba’ Iobe? ie migenoke inje hoe rano,
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 ie mpifañosoñe amo mpitolon-karatiañeo le mitrao-pañavelo am’ondaty mengokeo?
søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 ie nanao ty hoe, Tsy vente’e ama’ondatio te ifalea’e t’i Andrianañahare.
Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
10 Aa le janjiño iraho, ry aman-kilálao, Lavits’ an’ Andrianañahare ty haratiañe, naho amy El-Sadai ty fandilarañe.
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 Fa o sata’eo ty hanambeza’e ondaty, o fitoloña’eo ro hanoly aze ami’ty eva’e.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Toe tsy manao raty t’i Andrianañahare, vaho tsy mañolake ty hatò t’i El-Sadai.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Ia ty nampamandroñ’ aze ty tane toy, vaho ia ty nampivave aze ty voatse bey toy?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 Aa naho nampoli’e ama’e ty fo’ ondaty naho natonto’e ama’e i tro’ey vaho i kofo’ey,
Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
15 le fonga ho nitrao-pihomahañe ze atao nofotse; vaho kila ho nibalike ho lemboke ondatio.
da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 Fe naho mahilala, janjiño, tsendreño ty feo’ o entakoo.
Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
17 Hifehe hao ty malaiñe to? Hafà’o hao i Fanalolahy Vañoñey?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 I manao ty hoe ami’ty mpanjaka: Ry Votro, naho amo ana-donakeo, Ty Piaroteñe!
Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
19 Ie tsy miasy roandriañe, tsy mañaom-pañaleale mandikoatse ty rarake, ie fonga satam-pità’e.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 Mihomak’aniany iereo, te petsak’ale; troboeñe ondatio le mihelañe añe, asintake tsy am-pitàñe o maozatseo.
Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
21 Fa amo sata’ ondatio o fihaino’eo, vazoho’e iaby o lia’eo.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 Tsy eo ty ieñe ndra ty fimoromoroñañe hietaha’ o tsereheñeo.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
23 Le tsy ifotoañan’ andro ty hiatrefa’ ondaty aman’Añahare ho zakaeñe.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 Demohe’e tsy an-dohy o fatratseo, le avotra’e an-toe’e eo ty handimbe aze.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Aa kanao arofoana’e o sata’eo, le avalitaboa’e te haleñe, vaho dorodoroe’e.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 Lafà’e manahake o tsereheñeo an-tameañe eo ho fisambàñe,
for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 amy t’ie nitsile tsy nañorik’ aze, le tsy teo t’ie nañaoñe o lala’eo,
fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 toly ndra nampombae’ iareo mb’ama’e ty fitoreova’ o rarakeo fa janji’e ty toreo’ o silofeñeo—
saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
29 naho mianjin-dre, ia ty hanìñe? Ie aeta’e ty lahara’e, ia ty hahaisak’ aze, ndra t’ie foko ndra te ondaty—
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
30 soa tsy hifehe ty tsi-aman-Kàke, vaho tsy ho fandrik’ am’ ondatio.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 Ia ty nanao ty hoe aman’Añahare? Fa nililoveñe, izaho tsy nandilatse;
Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 Anaro ahy o tsy treakoo; naho niota faly, tsy hanoeko ka?
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
33 I satri’oy hao ty hamalea’e Azo, kanao liere’o? Ihe ‘nio ty hijoboñe, fa tsy izaho; aa le saontsio o fohi’oo.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
34 Hanao ty hoe amako ondaty mahilalao, Toe mahafijanjiñe ty androanavy mahihitse:
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 Misaontsy tsy aman-kilala t’Iobe, vaho tsy hinotsohotso’e o enta’eo.
»Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 Ee te ho hereherèñe pak’am-para’e t’Iobe ie nanoiñe hoe ondaty lo-tsereke.
Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 Tompea’e fiolàñe o hakeo’eo; miteha-pitàn-dre añivon-tikañe eo, le manovon-tsaontsy hatreatre’e t’i Andrianañahare.
Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
