Joba 34

1 Natovo’ i Eliho, ty hoe:

Fremdeles svarede Elihu og sagde:

2 Janjiño o entakoo ry androanavy mahihitseo, anokilaño ravembia, ry mahafohiñeo.

Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

3 fa mitso-tsara ty ravembia manahake ty fitsohan-dañilañy mahakama.

thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

4 Antao tika hijoboñe ty soa, hisafirian-tika ty atao fanjàka.

Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

5 amy nanoe’ Iobey, ty hoe: Vañon-draho, fe nasintan’ Añahare amako ty zoko;

Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

6 handañirako hao i zokoy; tsy mete melañe i trinofan-defoñey, ndra t’ie malio-tahiñe.

Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

7 Ondaty ia ty rahamba’ Iobe? ie migenoke inje hoe rano,

Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

8 ie mpifañosoñe amo mpitolon-karatiañeo le mitrao-pañavelo am’ondaty mengokeo?

og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

9 ie nanao ty hoe, Tsy vente’e ama’ondatio te ifalea’e t’i Andrianañahare.

Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

10 Aa le janjiño iraho, ry aman-kilálao, Lavits’ an’ Andrianañahare ty haratiañe, naho amy El-Sadai ty fandilarañe.

Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

11 Fa o sata’eo ty hanambeza’e ondaty, o fitoloña’eo ro hanoly aze ami’ty eva’e.

Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

12 Toe tsy manao raty t’i Andrianañahare, vaho tsy mañolake ty hatò t’i El-Sadai.

Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

13 Ia ty nampamandroñ’ aze ty tane toy, vaho ia ty nampivave aze ty voatse bey toy?

Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

14 Aa naho nampoli’e ama’e ty fo’ ondaty naho natonto’e ama’e i tro’ey vaho i kofo’ey,

Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

15 le fonga ho nitrao-pihomahañe ze atao nofotse; vaho kila ho nibalike ho lemboke ondatio.

Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

16 Fe naho mahilala, janjiño, tsendreño ty feo’ o entakoo.

Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

17 Hifehe hao ty malaiñe to? Hafà’o hao i Fanalolahy Vañoñey?

Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

18 I manao ty hoe ami’ty mpanjaka: Ry Votro, naho amo ana-donakeo, Ty Piaroteñe!

Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

19 Ie tsy miasy roandriañe, tsy mañaom-pañaleale mandikoatse ty rarake, ie fonga satam-pità’e.

Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

20 Mihomak’aniany iereo, te petsak’ale; troboeñe ondatio le mihelañe añe, asintake tsy am-pitàñe o maozatseo.

De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

21 Fa amo sata’ ondatio o fihaino’eo, vazoho’e iaby o lia’eo.

Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

22 Tsy eo ty ieñe ndra ty fimoromoroñañe hietaha’ o tsereheñeo.

Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

23 Le tsy ifotoañan’ andro ty hiatrefa’ ondaty aman’Añahare ho zakaeñe.

Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

24 Demohe’e tsy an-dohy o fatratseo, le avotra’e an-toe’e eo ty handimbe aze.

Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

25 Aa kanao arofoana’e o sata’eo, le avalitaboa’e te haleñe, vaho dorodoroe’e.

Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

26 Lafà’e manahake o tsereheñeo an-tameañe eo ho fisambàñe,

han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

27 amy t’ie nitsile tsy nañorik’ aze, le tsy teo t’ie nañaoñe o lala’eo,

Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

28 toly ndra nampombae’ iareo mb’ama’e ty fitoreova’ o rarakeo fa janji’e ty toreo’ o silofeñeo—

for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

29 naho mianjin-dre, ia ty hanìñe? Ie aeta’e ty lahara’e, ia ty hahaisak’ aze, ndra t’ie foko ndra te ondaty—

Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

30 soa tsy hifehe ty tsi-aman-Kàke, vaho tsy ho fandrik’ am’ ondatio.

Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

31 Ia ty nanao ty hoe aman’Añahare? Fa nililoveñe, izaho tsy nandilatse;

Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

32 Anaro ahy o tsy treakoo; naho niota faly, tsy hanoeko ka?

Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

33 I satri’oy hao ty hamalea’e Azo, kanao liere’o? Ihe ‘nio ty hijoboñe, fa tsy izaho; aa le saontsio o fohi’oo.

Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

34 Hanao ty hoe amako ondaty mahilalao, Toe mahafijanjiñe ty androanavy mahihitse:

Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

35 Misaontsy tsy aman-kilala t’Iobe, vaho tsy hinotsohotso’e o enta’eo.

„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

36 Ee te ho hereherèñe pak’am-para’e t’Iobe ie nanoiñe hoe ondaty lo-tsereke.

O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

37 Tompea’e fiolàñe o hakeo’eo; miteha-pitàn-dre añivon-tikañe eo, le manovon-tsaontsy hatreatre’e t’i Andrianañahare.

thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.